Jarl Cordua: Tid til at pudse den indvandringskritiske profil op

KOMMENTAR: Socialdemokraternes nye asylpolitik optrapper flygtningestramningerne hen over den politiske midte og sætter en tyk streg under det opgør, som partiets yngre kræfter har taget med fortidens ”velkommen-politik” over for asylsøgere, skriver Jarl Cordua.

Flere meldinger i de seneste ugers tid viser med al tydelighed, at vi nærmer os et folketingsvalg, hvor det for partier og politikere vil lønne sig at have skåret deres politiske profil og budskaber til.

Tydeligst er Socialdemokraternes seneste politiske asyludspil, der handler om, hvordan de forestiller sig at man i fremtiden vil – og ikke bare kan – indrette et nyt asylsystem.

Idéen er i grove træk, at der sættes en stopper for muligheden for, at flygtninge kan opnå asyl i samme sekund, de sætter deres fødder på dansk jord.

Den analyse er Socialdemokraterne ikke ene om at have. Det har i nogen tid været politik i næsten alle blå partier – så længe de ikke har haft maset med at gøre det til virkelighed, mens de har regeringsmagten.

Men regeringsmagten, den har Socialdemokraterne – heldigvis for dem – ikke lige nu, så hvorfor ikke i god tid frontforkorte inden valget og stille de samme – af vælgerne meget efterspurgte varer – op på hylderne i udstillingsvinduet?

Det kan så godt være, at den ”demokratisk styrede” stat i Nordafrika, der vil lægge jord og administration til de ”FN-flygtningelejre”, som man må formode, Danmark og andre EU-lande skal finansiere, endnu ikke har åbenbaret sig.

Planen vil inden for få år blive til virkelighed, insisterer Socialdemokraterne, som moralsk dækker sig ind ved, at det nuværende system fører til, at tusindvis af afrikanere drukner i Middelhavet, mens man samtidig i sin ”gennemarbejdede plan” lover at følge op med en ”ny Marshallplan” for Afrika, så man forhindrer et eksodus fra kontinentet til Europa og Danmark.

Idéen med at investere massivt i Afrika er heller ikke ny. Det har politikere i både ind- og udland talt om i årevis, ikke mindst blandt de mest venstreorienterede, men også blandt borgerlige. Flere læsere kan sikkert huske, at Per Stig Møller som leder af Konservative internt i partiet mødte kritikere med det såkaldte ”negerhytteforedrag”, som efterhånden hang dem ud af halsen.

Der er mange ting i Socialdemokraternes nye asylpolitik, der i dag ser politisk urealistiske ud og bygger på forudsætninger, der ikke er til stede i dag. Men S har nok længe fornemmet, at hvis de skal have en realistisk chance for at danne regering næste gang, så skal de være i sync med holdningerne i den danske befolkning på dette område.

Og hvis afgørende vælgergrupper i befolkningen mener, at det er realistisk, at den danske regering, i kraft af noget viljestyrke, knofedt og ikke mindst en stor tegnebog, kan overbevise lande om, at de skal tage imod danske asylansøgere, så er det nok en god idé at have det forslag – realistisk eller ej – på hylderne.

Klog af skade har S fornuftigvis undladt at sælge forslaget som et egentligt valgløfte. I stedet er det noget, man vil arbejde på. Havde det været Løkke, så havde han sikkert kaldt forslaget en sigtelinje, på linje med da en amerikansk præsident lovede, at nationen skulle have en mand på månen inden for et årti.

Og hvis regeringen synes, at S skyder over målet med deres politik, så kan man kigge i det seneste regeringsgrundlag, hvor LA og K gjorde, hvad de kunne for at presse Løkke til at opgive princippet, der stod som reminiscenser af Foghs kontrakt, om ikke at love politik, som regeringen ikke med rimelig sandsynlighed kunne gennemføre.

Der står:
”Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske grænser.”

Vælgerne har altså nu et valg mellem en blå og en rød regering, der vil arbejde for omtrent det samme. Der er ikke sket meget i den nuværende regerings tid, så det kan jo være, at nogle vælgere mener, at Mette Frederiksen i statsministerstolen har større held med opgaven. Det kan S i det mindste håbe på.

Socialdemokraternes nye asylpolitik sætter i øvrigt en tyk streg under det opgør med fortidens ”velkommen-politik” over for asylsøgere, som flere af partiets ledende yngre politikere med stadig større troværdighed har taget.

Dels har man gravet Anker Jørgensens kritiske udtalelser frem, som i et moderne lys bliver opfattet som et tidligt opgør med 70'ernes og 80'ernes indvandringspolitik, der har til formål at gøre den nuværende politik mere grundfast med ursocialdemokratiske grundholdninger. Og ingen er bedre til det end netop Skt. Anker, som er blevet saligkåret hurtigere end den polske pave.

Glemt og borte er tilsyneladende, hvad Ole Espersen, Dorte Bennedsen, Svend Auken og måske endda Poul Nyrup tidligere har ment om flygtninge og ikke mindst Dansk Folkepartis politik, som S – og i øvrigt alle de blå partier – for længst har kalkeret. Der er vel kun retorikken til forskel.

S bliver nok allerede testet på, om de vil være med til stramninger, i al fald når det gælder det såkaldte maskeringsforbud, som også omfatter burka og niqab, som omtrent halvdelen af folketingsmedlemmerne fra regeringspartiet LA og en enkelt venstrekvinde, Eva Kjer Hansen, stemmer imod. Ifølge S kræver det en forhandling, før at det sker. Men det vil godt nok give skår i opfattelsen af S som strammere, hvis de i sidste ende stemmer forslaget ned.

For det mindretal, der mener noget andet vedrørende flygtninge og indvandrere, er der i al fald blevet færre tilbud.

De såkaldt anstændige borgerlige, som i modsætning til de uanstændige borgerlige fortsat er lidt bløde i udlændingepolitikken, har åndenød både i LA, V og K, og for dem har De Radikale været et for – radikalt – valg.

Hos Morten Østergaard har de kun udbudt den rene og uforfalskede vare, som man har kendt den, siden retsordfører Bernhard Baunsgaard fik forhandlet den – mange gange efterfølgende – bandlyste udlændingelov af 1983 hjem.

Det har i mange vælgeres øjne været en for bred flod at krydse. Måske indtil nu. For Radikales Morten Østergaard tilbyder – måske – et vadested, hvor flygtningeskeptiske borgerlige (som i stigende grad væmmes ved den stadig mere primitive bodegaretorik, der lyder fra landets fineste talerstol og andre politikere i blå partier, hvor enkelte endog fremhæver småborgerligheden som et slags skønhedsideal) kan komme tørskoet i land.

I al fald har Østergaard med indrykning af old-school helsidesannoncer i landets dagblade med et lidt kryptisk budskab og midlertidig flytning til landets mest berygtede indvandrerghetto tilsyneladende distanceret sig fra sit erkendte ”halalhippie-image”.

Spørgsmålet er dog, om der er realiteter bag retorikken om, at den radikale leder erkender, at antallet af flygtninge betyder noget. ”Gu skal vi ej lukke alle (flygtninge?) ind.” De Radikale vil heller ikke acceptere kvindeundertrykkelse, siger Østergaard, hvilket man må formode at partiet heller ikke vil forsvare.

Om det så ændrer partiets holdning til kommunal muslimsk kvindesvømning uden mænd i nærheden, skal så testes efterfølgende. Der er også en erkendelse af, at der er udsigt til en etnisk underklasse i et land, som er kendt for sin lighed, hvis altså ikke man får integrationen til at virke.

Spørgsmålet er, om der er tale om radikal frontforkortning i retorik, eller om man rent faktisk vil ændre politik. Måske er det en erkendelse af, at Radikale efter et valg ikke får megen indflydelse på en ny socialdemokratisk regering, hvis de insisterer på at udkæmpe for længst tabte slag.

Endelig har finansminister Kristian Jensen som den tredje i rækken forsøgt at gentegne billedet af ham selv over for vælgerne.

Venstrekronprinsen slås med et image, som hans forhandlingspartner og leder af støttepartiet DF, Kristian Thulesen Dahl, har haft stort held til at tegne af ham: At han er en naiv globaliseringsfreak, der ligesom Radikale slet ikke har øje for truslen fra den muslimske indvandring mv.

Alt handler bare om at sænke skatterne og øge arbejdsudbuddet. Og i øvrigt blev Jensen af DF’erne fremstillet som en håbløs amatør som forhandler i Finansministeriet, hvilket så var hovedårsagen til, at hele finansloven røg på gulvet til jul, fordi man på grund af den politisk tunghøre finansminister kom i bekneb med tid til at få forhandlet en aftale på plads. Det er man så kommet i denne uge med en mindre skatteaftale, hvor indkomstskatten sænkes med cirka en tiendedel af, hvad regeringen oprindeligt spillede ud med.

En, målt på alle måder, skuffende skatteaftale, der udstiller ikke bare Venstres og Lars Løkkes fiasko med at nå i mål med et klart valgløfte om mærkbare skattelettelser, så det for mange flere bedre kan betale sig at arbejde end at leve af diverse offentlige velfærdsordninger, men også en understregning af, at Liberal Alliances kamikaze-strategi nu er knust til atomer.

I Berlingske gjorde Kristian Jensen så klar til også at få fremstillet sig selv som en hård mand uden øllebrødsbarmhjertighed over for flygtninge.

Han var således ked af sit image som ”slapper” og lalleglad globaliseringstilhænger, der modtog dødskys fra Radikales udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen, der havde et skilt med magentafarvede hjerter hængende med teksten Jeg elsker Kristian Jensen. Finansministeren frigør sig nu for den radikale omklamring og erklærer sig som strammer, og beviset er det lækkede udkast til et udlændingepolitisk ”paradigmeskifte”, som Løkke i forbindelse med forhandlinger ved årsskiftet tilbød Thulesen Dahl.

Kristian Jensen har tydeligvis set det som uholdbart, at det dårlige forhold til Kristian Thulesen Dahl bundfalder sig i den offentlige bevidsthed som noget uopretteligt.

Han erkender også i interviewet, at han ”manglede erfaring”. Det er ikke verdens største indrømmelse, da det i forvejen er en kendsgerning. Men ved at børste det radikale magentastøv af sig og træde i karakter som hård negl på flygtningeområdet, så gør Jensen det straks sværere for Thulesen Dahl og hans ganske effektive spinmaskines muligheder for i fremtiden at fremstille Jensen som håbløs halalhippie.

Nu skal Thulesen Dahl til at være langt mere konkret, når journalisterne skal have forklaret, hvorfor DF ikke kan pege på Jensen, men bliver nødt til at overlade Mette Frederiksen magten. Ikke at det nogensinde har været meningen, men det gør Thulesen Dahls evindelige flirt lidt mindre troværdig, når Jensen og han tilsyneladende er så rørende enige om så mange ting.

Det bliver også sværere for Thulesen Dahl at forklare, hvorfor han ikke bider til bolle i de kommende forhandlinger. Og dem er der mange af i den nærmeste fremtid: Medieforhandlinger, energiforhandlinger om lavere elpriser og sidenhen nedsættelse af punktafgifter mv.

Meget betegnende for de tre udmeldinger er det i øvrigt, at DF's Peter Skaarup i dag i Ekstra Bladet omfavner dem alle som et glædeligt bevis på, at dansk politik rykker i DF's retning. Det kan han kun have ret i.

Spørgsmålet er så, hvad DF skal finde på i fremtiden for at være lige så relevant for cirka 20 procent af vælgerne? Indtil videre må man forstå på afslutningen af Skaarups indlæg, at han håber på, at de store lande (i det af DF så forkætrede EU, må man formode) nu vågner op og bliver enige om stramninger.

------------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han politisk kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Stine Bosse om migration: Løs problemet, hvor det er Stine Bosse om migration: Løs problemet, hvor det er Næste artikel Paula Larrain: Danmark flygter fra sit ansvar – søger asyl i Afrika Paula Larrain: Danmark flygter fra sit ansvar – søger asyl i Afrika
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    FLYT RACISPARTIERNE TIL MÅNEN !!!!

    Den forfejlede integrationspolitik er en planlagt racistisk stokkemetode !!!! hver gang man sviner en indvandre til håber
    racistpartierne at der kommer flere stemmer til dem !!!!! de må lide af indavl svaghed !!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    sven refslund poulsen

    terminologi

    Kan hr. Cordua ikke snart lære at skelne mellem flygtninge og indvandrere ? Det har de fleste endog på venstrefløjen lært.

  • Anmeld

    Jarl Cordua · Skribent - ikke så optaget af 90'ernes politiske korrekthed

    Flygtninge bliver indvandrere

    Det er en erfaring, som er gået op for de fleste, hvorfor denne skelnen er en reminiscens fra dengang politikerne troede, at flygtninge - generelt tager hjem igen. Det gør de som regel ikke.

    Vælgerbefolkningen - som ikke går så meget op i politisk korrekthed - er helt med på hvad der menes.

    Jeg tror alle havde været glade hvis problemet bare var et spørgsmål om hvad man kalder de i øvrigt - med tiden - næsten ens grupper.

  • Anmeld

    Viggo Jonasen · cand.scient.pol., lektor emer. - tidl. byrådsmedlem (Ø)

    Mette F og indvandrerne

    Mette Thulesen Frederiksen, Socialdemokratiet og flygtningene.

    Det store ”asyludspil” efterlader en del spørgsmål:

    Mette F vil koncentrere flygtningene i lejre – uden for Danmark? I hvilke lande?
    Når flygtningenes asylansøgning er behandlet, får nogen asyl – så vil Mette F koncentrere dem i (asyl-lejre i) andre lande, som vil give dem asyl? Hvilke lande?
    Nogen får ikke asyl – så vil Mette F sende dem tilbage – til hvilke ”sikre” lande? Og indtil de kan sendes tilbage – hvilke lejre vil Mette F koncentrere dem i?

    Det er ikke indlysende, at Mette F's udspil er egnet til at løse nogen af de problemer, som får mennesker til at flygte.

    Det er ikke indlysende, at Mette F's udspil er egnet til at løse nogen flygtningeproblemer.

    Hvilket ord beskriver mest passende de lejre, hvor Mette F vil koncentrere flygtningene?

    Det ser ud til, at Mette F's udspil mestendels sigter på at få Mette F og Socialdemokratiet til at fremstå som Dansk Indvandrer Strammer Folke Parti nr. 1 – mere end DF, mere end V, mere end Nye Borgerlige.

    Hvilke visioner har Mette F og hendes parti for indretningen af det Danmark, hvor fattigdom og hjemløshed er fulgt i hælene på dagpengebeskæring og kontanthjælpsloft og førtids-pensions”reform”? Næh, åbenbart er flygtningene Danmarks største problem – ifølge Mette F.

  • Anmeld

    sven refslund poulsen

    ordvalg og definitioner

    Jeg er ret enig i hr, Corduas holdninger og synspunkter, men en forudsætning for god kommunikation er korrekt anvendelse af begreberne og ikke noget, der overlades til tilfældige opfattelser i "vælgerbefolkningen".

  • Anmeld

    Christian X

    Mange burde sige undskyld

    De mange, der i årevis har intimideret strammere (der har udtalt præcis de samme overvejelser som Mette Frederiksen), burde sige undskyld. Men nej - de har nu travlt med at overbevise alle om, at de skam også (lige) er kommet med på strammervognen:

    David Trads, Stine Bosse, EB og mange mange flere.

    Deres manglende refleksion sammen med deres mangel på ordentlig debattone, burde diskvalificere dem for al fremtidig seriøs debat - men nej cirkusset fortsætter…

  • Anmeld

    Søren Ferling

    @ Viggo Jonasen

    Der er ingen politiske emner, der ikke afhænger afgørende af den globalisme, der er migrationernes årsag og som har til formål socialt at stratifisere og etnisk homogenisere alle klodens samfund i ulandenes billede.

    Dagens venstrefløj er bankernes forlængede arm.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Urealistisk

    Jeg tror simpelthen ikke på at disse Dansk eller EU ledede flygtningelejre , nogensinde bliver en realitet. Som Jarl Cordua er inde på det er et valgoplæg, for at tale til en gruppe vælgere som afrikanere simpelthen ville opfatte som racistisk eller islamofobisk. Og i bedste fald Nykolonistisk.
    Afrikanske politikere har også populistiske hensyn at tage. Og mange afrikanere betragter os som hvide djævle. Og med god grund. Også selv vi som opfatter os som fuldstændigt farve eller religionsblinde.
    Som min gamle mor sagde. Hun blev så harm når "negrene" blev uretfærdigt behandlet. De kan jo ikke gøre for at de er sorte. og vi ville nok heller ikke klare os så godt , hvis vi skulle overleve i junglen. Og hun var venstreorienteret.
    At vi overhovedet kan tro at vi kan stemme om flygtningelejre skal ligge i Afrika eller Mellemøsten , er hvid mands arrogance.
    Skulle afrikanerne alligevel forhandle vil deres første krav være at vi lader et stort antal borgere fra deres land emigrere til EU. For at tage trykket og for at de kan sende penge hjem.
    Og de aftaler ville nok, lige som dem med Tyrkiet, snart være til at pakke op og skide i.
    Desuden ser de nu en sprække i det hvide overherredømme, som er ved at krakelere. De kan bestemme flygtningestrømmen til EU.
    Og lader vi migranter og flygtninge dø på Middelhavet, så tro ikke at det er Afrikanerne som verdenssamfundet vil bebrejde.
    Vi har tidligere kunnet slå ned med brutalitet når den tredie verden ikke ville makke ret, men vi har slet ikke de samme muligheder for at lægge pres på afrikanerne som vi havde en gang.
    Vi kan stoppe nødhjælpen, men jeg er sikker på, at så står kineserne parat til at tage over.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Valgka,pen er igang !!

    Sidder og får en helt utopisk tanke....men alligevel !
    **Hvad ville der ske for partiernes valgpropagandaer og smarte reklametricjs, Hvis befolkningsbevægelserne pludseligt stoppede?:
    **Hvad ville de så have på deres partipolitiske programmer?
    **Hvad ville de så beskylde hinanden for?
    **Hvordan ville man så profilere sig selv?
    Tanken er selvfølgelig utopisk. Men ærligt talt, så mangler jeg ansvarlige politikere, der også vil koncentrere sig om at finde gode familie-, uddannelses- og nære samfundspolitiske løsninger.
    Lige nu har de kastet sig over en enkelt bold.... og slås om den....!

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Syndebukke

    I.R. Bertelsen.
    De ville finde andre syndebukke. Jeg er gammel nok til at huske da vi vendte os på gaden når vi så en sort person eller en araber.
    Diskriminationen af de laveste samfundslag, homoseksuelle kvinder og andre nederst i samfundet , var langt værre, da jeg var barn, end den indvandre bliver udsat for i dag. . Og menneske rettigheder blev vel også krænket mere end de gør i f.eks. Tyrkiet eller Rusland i dag.
    Selvom jeg egentligt ikke vil kalde mig venstreorienteret. Vores venstrefløj er ynkelig og dobbeltmoralsk, efter min mening. Må jeg som konstatere at alle de liberale frihedsværdier som borlige bryster sig af er tilkæmpet af venstrefløjen. Bortset når det drejer sig om at staten ikke skal blande sig i de riges anligender.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Paradigme, eller ej.

    Paradigme skifte?, tja, med den slappe politik, som hidtil har været ført, kan det have lange udsigter.
    Eneste virkemiddel er en hurtig beslutning om masseudvisninger. Men hvem tør tage sådanne?. Nej vel. Konventionerne står jo i vejen, og Venstre er i hvert fald ikke interesseret i at ophæve disse, nej tvært i mod.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer

    Syndebukke....en upolitisk kommentar

    Jens Ole Rasmussen.
    Ja, du har fuldstændigt ret.
    I min optik er det et tydeligt svaghedtegn hos mennesker, når de får behov for at finde syndebukke,...som sædvanligvis bliver de svageste.
    Vi kender det hos de stridende børn i skolegården, der altid påstår, at det er de andres skyld....og som desværre altid vælger de svageste som mobbeofre.
    ...
    Ja, så gammel er jeg også, og tænker så på, hvor rystede vi var over, at negrene i Amerika og i Sydafrika blev behandlet så dårligt,... og hvor ivrigt vi fulgte Martin Luther Kings, Kennedys og Mandelas kampe for minoriteternes rettigheder. Vi kastede os mere eller mindre aktivt ind i Ungdomsrøret og travede rågymmisålerne tynde i freds- og atommarcher....og støttede kvindeoprøret uden at der blev lovgivet imod deres lilla bleer, der....også i dagligdagen.... var snoet om hovederne.....Og man kunne samles om demonstrationer imod de uhyrligheder, der skete i Vietnamkrigen. Jeg husker Foreningen Norden med De Fem Vilde Svaner, hvor man intensivt samarbejdede for en nordisk, respektfuld fællesforståelse...også for mindretallenes rettigheder, for eksempel samernes og grønlændernes .
    Men dengang sad 2. Verdenskrigs uhyrligheder mentalt fast i de voksnes sind og tankegods, og vi hørte meget om det i skolen, ligesom vi igen og igen fik indprentet, at man skulle respektere mindretallene i Sønderjylland.
    Verden har åbnet sig meget siden da, og de store menneskestrømme fra krig, undertrykkelse og fattigdom er blevet et nærværende problem, som man politisk tydeligvis ikke magter at samarbejde internt tværpolitisk og internationalt om. I stedet vælger man med åben pande, et velplejet smil og hovedet på skrå at nedtale og miskreditere børn, voksne og gamle mennesker i mindretal. Dybest set siger det kun noget om det menneske, der agerer sådan. Men når den og de pågældende har ansvar som ledende forbilleder og har politisk stor magt, så er det uhyggeligt. Så magter de ikke opgaven, for det skaber frustrationer, mindreværd og splittelser i vores samfund.
    ....
    Noget godt er der dog sket. Dengang lukkede man retarderede mennesker inde i enorme ghettoer, Centralinstitutioner....for de var "farlige", og man lod, som om de ikke eksisterede. Det er kun 30 år siden, Særforsorgen blev udlagt til amter og kommuner. I dag bor vores voksne, retarderede datter i et velfungerende botilbud, hvor hun bliver hjulpet respektfuldt, trygt og kærligt,... og når hun færdes, bliver hun mødt med venlighed og medforståelse. Jo. Danskerne kan.
    ....
    Hvis jeg som tidligere offentligt ansat havde ageret, som politikerne i øjeblikket gør overfor samfundets mindretal og svageste, så var jeg selvfølgelig blevet fyret med øjeblikkelig virkning.
    Synes, der er for mange ledende politikere, der ikke har gjort sig klart, hvad de skrev under på, da de tiltrådte deres tillidshverv, nemlig overholdelse af Grundloven, der tilskriver, at alle..også mindretal... skal behandles ens...respektfuldt, hensyntagende og ordentligt... uanset evner og uddannelse, hvor i landet man bor og hvilken mening og tro, man har.
    ....At man ovenikøbet har foreslået, at Mennerettighedskonventionens og dermed Grundlovens indhold skal minimires er så foruroligende, at vi som vælgere må op af stolene.
    Det eneste, jeg personligt trøstes lidt ved, er Kommunal-og Regionsvalgets resultater. Danskerne er grundlæggende snusfornuftige, kan tænke sig godt om og sætte sig ind i, hvad der er bedst for det nære samfund.
    ....Så vi vælgere må op af stolen, når valget kommer, så vi kan medvirke til at sikre vores egne danske normer, rettigheder og sammenhængskraften i samfundet.