Kommentar af 
Johanne Thorup Dalgaard

Johanne Dalgaard: Det løber mig koldt ned ad ryggen, at Sundhedsstyrelsen foreslår fertilitetssamtaler

KOMMENTAR: Sundhedsstyrelsens foreslag om, at læger skal spørge uopfordret ind til unge kvinders tanker om at få børn, er grænseoverskridende og skør, skriver Johanne Dalgaard. 

Der er ikke behov for et sæt statslige retningslinjer til at gøre kvinder opmærksomme på deres fertilitet, skriver Johanne Dalgaard.
Der er ikke behov for et sæt statslige retningslinjer til at gøre kvinder opmærksomme på deres fertilitet, skriver Johanne Dalgaard.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har vi som i mange sammenlignelige samfund en lav fertilitetsrate. Som befolkning reproducerer vi os ikke én til én for hver generation.

Det regnes som udgangspunkt for et problem, fordi de små ungdomsgenerationer ikke forventes at kunne skabe velstand nok til at opretholde et velfærdssamfund, som kan tilbyde sine borgere alt det, som vi synes, at det skal kunne tilbyde dem.

Og nok også, fordi vi så på sigt kan få brug for at tiltrække – gisp – flere udlændinge til Danmark, hvis vi gerne vil opretholde vores levestandard og velfærd.

Jeg er selv helhjertet tilhænger af velfærdssamfundet. På listen over de mest velfungerende samfundsmodeller, der har eksisteret i virkeligheden, indtager de skandinaviske velfærdssamfund efter min mening en klar topplacering.

Fakta
Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det betyder ikke, at der ikke er masser af rum for forbedring, eller at vi har nået en slags loft for, hvor godt, retfærdigt eller effektivt et samfund kan være, som man ellers godt kan få indtryk af, når man lytter til visse politikeres måde at tale om Danmark på. Men det betyder, at vi har noget at tabe, hvis modellen ikke er bæredygtig.

Så hvis man kigger isoleret på Danmark, forstår jeg måske godt, at man kan anskue det som et politisk problem, at samfundets borgere ikke får børn nok til at løfte forsørgerbyrden i velfærdssamfundet.

Der er i forvejen ingen måder, man kan fylde 25 år som kvinde i det her samfund uden at blive akut bevidst om, at ens fertilitet har en stakket frist, og at samfundet i øvrigt gerne ser, at man skynder sig lidt med babyproduktionen.

Johanne Dalgaard

Ikke desto mindre må jeg sige, det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser om Sundhedsstyrelsens skøre forslag om, at alment praktiserende læger fremover skal pålægges at spørge uopfordret ind til unge kvinders tanker om det at få børn.

Med henblik på, må man formode, at jage dem en skræk i livet om deres faldende fertilitet efter 30 års-alderen, så de går ud og skynder sig at producere nogle små velskabte tandhjul til velfærdsmaskineriet. Helt bizart er det selvfølgelig, at forslaget kun går på at pådutte de unge kvinder fertilitetsdrøftelsen, mens unge mænd helt udelades af ligningen.

Jeg kan dårligt forestille mig noget mere grænseoverskridende end at sidde som patient i det konsultationslokale med min læge og ud af det blå blive bedt om redegørelse for mine eventuelle reproduktive planer.

Der er ingen måde, at den samtale kan indledes på af lægen, som jeg ikke ville opleve som en klokkeklar krænkelse af mit privatliv og som et brud på den tillid, der bør være mellem mig og min læge.

Sådan ser man tilsyneladende også på det i Dansk Selskab for Almen Medicin, hvor formand Anders Beich understreger, at de alment praktiserende selvfølgelig gerne rådgiver om sundhed og fertilitet, men "at drive folkeoplysning og pådutte kvinderne en viden, de ikke efterspørger, er ikke lægens opgave".

Her anerkender man altså, at også kvinder i alderen 18 til 30 år er myndige borgere, der som udgangspunkt selv kan og bør træffe beslutninger om, hvem de ønsker rådføre sig med om sundhedsmæssige og reproduktive valg.

Hos Jordemoderforeningen synes man til gengæld, at Sundhedsstyrelsens forslag er "en supergod idé". Forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll sammenligner det over for Jyllands-Posten med, at det før i tiden blev regnet for grænseoverskridende, at lægen talte med patienten om rygning, og pludrer løs om vigtigheden af at oplyse og "understøtte, at de kvinder, der vil have børn, kan få børn".

Som kvinde i den fødedygtige alder og som en person med egen hjerne vil jeg på den baggrund gerne sende følgende budskab til både Jordemoderforeningen og Sundhedsstyrelsen: Stop jer selv.

Der er i forvejen ingen måder, man kan fylde 25 år som kvinde i det her samfund uden at blive akut bevidst om, at ens fertilitet har en stakket frist, og at samfundet i øvrigt gerne ser, at man skynder sig lidt med babyproduktionen.

Som ung kvinde bliver din krop og dens evne til at føde børn i forvejen regnet for både et familieanliggende og et samfundsanliggende i alle mulige og umulige sammenhænge.

Det forsøger jeg selv til stadighed at navigere i, mens jeg endnu i min fertilitetsmæssigt fremskredne alder af 32 år ikke har mærket skyggen af trang til at blive mor.

Hvis ikke det ligefrem er kommunen, der for skattekroner hænger plakater op, hvorpå de beder dig om at "tælle dine æg", er det din familie eller dine venner eller dine kollegaer eller den random person, som du lige har mødt på et værtshus, der føler sig fuldt berettiget til at udfritte dig om lige præcis dét emne på ethvert tænkeligt og utænkeligt tidspunkt eller til at affyre lange, kedelige, bedrevidende tirader om, at du vil fortryde det, når du er gammel, hvis du ikke har børn og børnebørn, eller at man ikke kan vide, hvad kærlighed er, før man har fået børn.

Men det kan man godt. Ligesom man med åbne øjne kan vælge, at det man vil med livet er noget andet end at passe og pleje og opdrage små sammensmeltninger af sig selv og sin elskede. Det valg kan man træffe på et fuldt oplyst grundlag og helt uden at konsultere staten eller en læge.

På samme måde kan man træffe et selvstændigt valg om at tale med sin læge om fertilitet, hvis det er det, som man ønsker. Og det behøver man overhovedet ikke et sæt mentalt befamlende statslige retningslinjer til at gøre opmærksom på.

-----

Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00