Johnson vinder historisk valg, der baner vejen for hurtigt Brexit

VALGRESULTAT: Det konservative parti vinder en jordskredssejr ved parlamentsvalget i Storbritannien og kan nu danne en flertalsregering. Samtidig lider modstanderen, Labour, et smertefuldt nederlag med det dårligste resultat i mere end 80 år.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har gode grunde til at række armene i vejret, efter han har sikret sit partis bedste valgresultat siden 1980'erne.
Den britiske premierminister, Boris Johnson, har gode grunde til at række armene i vejret, efter han har sikret sit partis bedste valgresultat siden 1980'erne.Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin HolstThomas Lauritzen

BRUXELLES: Det var en tilfreds britisk premierminister, der tidlig fredag morgen kunne konstatere, at hans plan var lykkedes.

"Vi smadrede forhindringerne på vejen. Vi brød dødevandet,” sagde Boris Johnson ifølge Sky News og tilføjede:

"Vi vil forlade EU 31. januar. Ingen hvis'er eller men'er."

Boris Johnson gik til parlamentsvalg på, at briterne skulle give ham et flertal, der kunne få vedtaget den Brexit-aftale, som den britiske regering indgik med EU i oktober.

Og det ønske har den britiske befolkning kvitteret ved at give Boris Johnsons konservative parti et markant flertal i det britiske Underhus. Med 648 ud af 650 valgkredse optalt har det konservative vundet 363 ud af de 650 pladser i Underhuset. Det er partiets bedste valgresultat, siden Margaret Thatcher genvandt magten i 1987.

Med et stykke ned til de 326 pladser, som det kræver for at få et flertal, kan Boris Johnson nu stille sig i spidsen for en flertalsregering.

Corbyn tager konsekvensen af nederlag
Samtidig må hans store modstander i valgkampen, Labour-partiets leder, Jeremy Corbyn, sluge et historisk nederlag. Det store oppositionsparti gik blandt andet til valg på, at Storbritannien skulle have en ny folkeafstemning om Brexit.

Men det løfte var ikke særligt populært blandt briterne. Partiet mister hele 59 pladser i Underhuset, og dermed er partiets succes fra 2017-valget, hvor det gik 30 pladser frem, ikke blot forduftet igen. Labour får det dårligste valgresultat siden 1935.

Det tager Jeremy Corbyn også konsekvensen af, og han meddelte i løbet af natten, at partiet nu skal finde en ny formand:

”Jeg vil gøre det klart, at jeg ikke kommer til at lede partiet i nogen fremtidige parlamentsvalgskampagner,” sagde Jeremy Corbyn ifølge The Telegraph.

Artiklen fortsætter efter grafen

Det britiske valgsystem betyder, at det ikke er partiernes samlede opbakning på landsplan, der har en betydning for, hvem der løber med sejren. 

I Storbritannien benytter man nemlig metoden valg i enkeltmandskredse, hvori der bliver valgt et enkelt medlem til det britiske Underhus. Det går til det parti, der er størst i kredsen, mens resten af stemmerne går til spilde.

Men selv når det kommer til den samlede procentdel af stemmerne, er Labours popularitet svundet ind i sammenligning med valget i 2017.

Artiklen fortsætter efter grafen

EU ånder lettet op
Boris Johnsons klare sejr betyder også, at vejen nu er banet for, at briterne træder ud af EU efter planen 31. januar. Det er mere end tre et halvt år siden, at briterne i juni 2016 stemte for at forlade EU-samarbejdet.

Det må give et lettelsens suk i Bruxelles, hvor de øvrige 27 stats- og regeringschefer er samlet til EU-topmøde.

De fleste af dem har opgivet tanken om, at Brexit kan undgås. Derfor har målet for dem været, at der kunne blive gjort ende på den store uvished, der har hersket i britisk politik, og briterne kunne træde ud af Unionen ved midnat natten mellem 31. januar og 1. februar næste år med en aftale og en overgangsordning.

Det ønske bekræfter den franske europaminister, Amélie de Montchalin, da hun torsdag aften kommenterer på udfaldet af valget.

”Frankrig har forsvaret og bedt om klarhed i flere måneder. Vores linje var at reducere perioden af usikkerhed for franskmændene, europæerne og det britiske folk,” sagde hun ifølge Politico.eu.

Læs også

Manøvrerum til en blød Boris
Men den nye konservative flertalsregering giver ikke blot mere vished om udtrædelsen.

Det giver også en anderledes stærk Boris Johnson, som har markant mere manøvrerum i forhandlingerne om det fremtidige forhold til EU, der venter i begyndelsen af februar efter udtrædelsen.

De 363 pladser i Underhuset betyder nemlig, at Boris Johnson har en mere sikker parlamentarisk opbakning med sig i bagagen, når han drager til forhandlinger i Bruxelles.

Derudover er den britiske premierminister ikke længere afhængig af gruppen af de mest EU-skeptiske konservative politikere. Og det betyder, at EU’s Brexit-forhandler, Michel Barnier, også kan komme til at opleve en Boris Johnson, der er i stand til at indgå en blødere handelsaftale med EU, hvis han vil.

”Et stort konservativt flertal – det vil sige mindst 30-40 pladser mere end det nødvendige – vil ironisk nok føre til et blødere Brexit. Det betyder nemlig, at Johnson ikke længere er afhængig af Brexit-høgene i sit eget parti,” siger valgeksperten Simon Hix, der er professor i europæisk politik og prorektor ved London School of Economics (LSE), til Altinget.

”Boris Johnson er selv ret fleksibel. Han har ikke noget særlig ideologisk forhold til Brexit, så han vil være parat til at lave en blødere aftale med EU,” tilføjer Simon Hix. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Jeremy Corbyn

Leder, Labour Party, medlem af Underhuset
University of North London

0:000:00