Jonathan Løw: Tre ting jeg lærte i selskab med toppen af dansk erhvervsliv

Af Jonathan Løw
Iværksætter og foredragsholder

For under en måned siden havde jeg fornøjelsen af at være i selskab med stifterne af så spændende virksomheder som GoMore, Jobindex, Queue-it, Learningbank og Edulab. Der var også topchefer fra blandt andet Microsoft, Dansk Industri, Operate, Novozymes og Accelerace til stede, og dagens emne var, hvordan vi i fremtiden skal forblive innovative og nytænkende i vores arbejde med forretningsudvikling og firmakultur? Hvad kommer dette til at kræve af rammevilkår, politiske tiltag og ikke mindst de enkelte organisationer?

Som vært for dagen, hvor vi samtidig fejrede udgivelsen af The GuruBook, gik jeg bagefter meget inspireret hjem og vil dele de tre vigtigste ting, jeg lærte den dag, med Altinget.dk’s læsere.

Vi planlægger kortere frem end tidligere
Som en del af eventen blev deltagerne stillet en række spørgsmål. Ét af disse lød: Hvor mange måneder ud i fremtiden rækker jeres strategi?

Ovenfor ser du de danske ledere og iværksætteres svar i procenter, og som det tydeligt fremgår, planlægger langt de fleste ledere maksimalt 12 måneder frem rent strategisk. En hel del faktisk kun tre måneder. Unægtelig noget der står i skærende kontrast til, hvordan man fra politisk hold forsøger at lave 2025-planer, der også skal forsøge at omfavne erhvervspolitikken. Et oplagt og vanskeligt dilemma.

Denne tendens ligger i direkte forlængelse af én af eventens hovedtalere, serie-iværksætteren Tim Vang, der igennem Googles pretotyping-metode forsøger at hjælpe danske virksomheder mod at begå fejl så tidligt som muligt i processen frem imod implementeringen af et nyt produkt eller service.

I disse disruption-tider er det interessant, at forventningerne til nye og ukendte teknologier er relativt lave.

 Jonathan Løw
Iværksætter og foredragsholder

Pretotyping-logikken ses ovenfor. Det handler om at teste idéer på virkelige mennesker i virkelige situationer. Væk er fortidens dødssyge fokusgrupper og andre simulerede forsøg på virkeligheden. Her handler det om at være derude, hvor beslutninger er reelle og ”kan gøre ondt”. Det er først dér – altså når folk har noget på spil – at man får deres ærlige svar. Og pretotyping er én naturlig måde at arbejde på, når dette sammenholdes med virksomhedernes stadigt kortere strategier og fremtidsplaner. Måske den også kunne indtænkes i den måde, vi bedriver politik på i fremtiden?

Vi tror på en bredt fordelt eksport
Deltagerne blev også spurgt, hvilke eksportområder de tror, at Danmark vil nyde største gavn af om fem år fra nu. Det vil sige, hvilke eksportsuccesseer forventer de, at vi vil have som nation om blot nogle få år fra nu, og hvad mener de derfor blandt andet, at man fra politisk hold især bør understøtte og fremme?

Som det fremgår af ovenstående cirkeldiagram, så var der langt fra enighed omkring dette punkt, og det illustrerer udmærket, hvorledes væksten kan tænkes at komme fra mange forskellige industrier, men måske også (dette er tænkt som et åbent spørgsmål) at vi ikke fokuserer og satser nok på udvalgte områder som nation?

Sidstnævnte er jeg langt fra sikker på, men det er tankevækkende, at der iblandt toppen af dansk erhvervsliv er så forskellige holdninger til, hvad vi som land skal leve af i fremtiden. Hvor vi uomtvisteligt har nogle flagskibe herhjemme, der har drevet væksten og eksporten igennem det seneste årti (Novo, Vestas, LEGO m.fl.), så kunne ledernes forventninger tyde på, at dette muligvis bliver fordelt bredere i løbet af det kommende årti.

I disse disruption-tider er det interessant, at forventningerne til nye og ukendte teknologier er relativt lave. Kun tre procent svarer, at der kommer til at dukke helt nye teknologier op og revolutionere de brancher og industrier, som vi kender i dag. Forventningerne er nærmere, at det bliver eksisterende områder som robotter, welfare-tech og fødevarer, der bliver forfinet og udviklet yderligere over de kommende år og derigennem bliver væsentligt vækstområder for landet.

Fyr jeres advokater
Endelig var den finske serie-iværksætter og business-angel Paavo Beckman live igennem fra Finland. Beckman regnes som én af Finlands absolut største iværksætterstjerner, og han blev ovenpå Nokia nedsmeltningen spurgt, hvad Finland så skal leve af i fremtiden, og hvad Danmark kan lære af det?

Beckman fortalte, at der i Finland er en endog meget stor andel af landets BNP, som kommer fra startups og vækstvirksomheder – modsat i Danmark. De skaber ikke så mange arbejdspladser, som man kunne ønske sig, men de vækster voldsomt og sikrer milliarder i statskassen i skatter.
Fælles for mange af disse er, at de lytter mindre til advokater og mere til markedet, som Beckman formulerede det. Dermed mente han, at det handler om at komme ud over stepperne og bruge langt færre kræfter og fokus på risici. Ifølge Paavo Beckman er det kun, når vi stopper med at lytte til advokaterne og mere til markedet og vores kunder, at vi virkelig kommer til at skabe ny business. Vi skal være mere forandringsskabende og mindre forandringsparate. Vi skal handle, og det skal vi gøre nu!

Hvis du er mere nysgerrig, så blev hele eventen live-streamet via Facebook. Den kan genses i sin helhed her.