Justitia: Hvor meget skal politiet kunne se og høre?

Af Jacob Mchangam
Direktør for Justitia

Forstil dig, at det automatisk blev registreret, hver gang du fysisk forlod dit hjem, hvem du mødtes og talte med, og hvor længe samtalen varede. Mange af os vil nok instinktivt mene, at sådanne oplysninger hører til privatlivet og er myndigheder uvedkommende.

Ordning i tråd med teleselskabers datalagring
Men i princippet er der kun en gradsforskel på en sådan ordning og den logningsbekendtgørelse, der i dag forpligter teleselskaber til at logge og lagre oplysninger om, hvem danske borgere ringer til, SMS’er med eller hvilke mobilmaster, deres telefon kobler sig på. En ordning regeringen nu ønsker at udvide med internetovervågning (sessionslogning), så den også omfatter oplysninger om din gøren og laden på internettet, hvilket vel svarer til, at det blandt andet blev registreret, hvilke aviser og bøger du læser, hvor du køber ind med videre. Uden den moderne teknologi, der gør logning automatisk og anonym, ville myndighederne kun kunne registrere de samme oplysninger ved intensiv fysisk overvågning forestået af en hær af mænd i cottoncoats, paryk og solbriller.

Men spørgsmålet er, om et liberalt demokrati bør bygge på en ordning, hvor myndighedernes mulighed for registrering og overvågning automatisk udbygges i takt med en teknologisk udvikling, der er eksponentiel.     

Spørgsmålet er, om et liberalt demokrati bør bygge på en ordning, hvor myndighedernes mulighed for registrering og overvågning automatisk udbygges i takt med en teknologisk udvikling, der er eksponentiel.   

Jacob Mchangam
Direktør for Justitia

EU-logningsdirektiv uforenelig med beskyttelse af privatliv og persondata
I Danmark er logningsforpligtelsen indført ved Terrorpakke I med henblik på at styrke terrorbekæmpelsen. Den 8. april 2014 afsagde EU-Domstolen (EUD) dog en afgørelse, der erklærede EU’s logningsdirektiv, som de danske logningsregler bygger på, for uforeneligt med netop beskyttelsen af privatlivets fred og persondata i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

EUD lagde blandt andet vægt på, at logning af data ikke i sig selv er uforeneligt med retten til privatliv, men at indgrebet var af en så omfattende karakter, hvormed så godt som alle europæiske borgere får deres tele- og internetdata lagret, at logningsdirektivet ikke var tilstrækkeligt klart afgrænset i sin rækkevidde og ikke indeholdt tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Derfor var det ikke proportionalt i forhold til det ellers legitime formål om at forhindre, opklare og retsforfølge alvorlig kriminalitet.  

Logningsreglerne kan blive mere problematiske
Justitsministeriet har i et notat om dommen konkluderet, at den danske logningsordning sandsynligvis ikke er i strid med Charteret. Justitsministeriet lægger dog primært vægt på, at de danske regler indeholder retssikkerhedsgarantier og en afgrænset opbevaringsperiode. I en tidligere analyse har Justitia dog konkluderet, at det er tvivlsomt, om Justitsministeriets konklusion lægger tilstrækkelig vægt på det forhold, at de danske logningsregler og den deraf følgende lagring af persondata griber ind i alle danske borgeres privatliv uden krav om mistanke eller lignende.

Netop det forhold spiller en afgørende rolle i EU-Domstolens dom samt i en række relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Og hvis vi har ret i den antagelse, vil indførelsen af sessionslogning gøre logningsreglerne endnu mere problematiske i forhold til Charteret.

EU-dommen fik da også domstolene i lande som Østrig, Rumænien, Slovakiet, Holland og Slovenien til at erklære deres logningsregler for ugyldige. Men Danmark går altså i den modsatte retning.  Med indførelse af sessionslogning vil de danske logningsregler således gå signifikant videre end kravene i det logningsdirektiv, der blev erklæret ugyldigt af EU-domstolen i 2014.

En alternativ løsning
I Justitia foreslår vi derfor en alternativ løsning, der både tager hensyn til politiets behov for relevante efterforskningsmidler og til hensynet til privatlivets fred. Vi anbefaler en ordning baseret på en 2-ledet proces.

Det betyder i første instans, at i tilfælde, hvor politiet eller PET har en "rimelig formodning" om, at en person er involveret i kriminalitet omfattet af retsplejelovens § 781, stk. 3 (strafferamme på 6 år med videre), kan det pålægges teleudbydere med videre at logge data omfattet af logningsbekendtgørelsen (herunder sessionslogning) i en periode på eksemelvis 6 eller 12 måneder.

Hvis politiet på baggrund heraf får en konkret mistanke, kan de i anden instans få udleveret de loggede data. Kravene for udlevering og politiets adgang til de loggede oplysninger vil imidlertid ikke ændre sig. Politiet skal dermed stadig opfylde kravene i Retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden og kapitel 74 om edition, herunder om forbrydelsens alvorlighed, mistanke, krav om retskendelse med videre. Den rimelige formodning må ikke alene bygge på personers deltagelse i politiske aktiviteter, medlemskab af lovlige foreninger eller partier eller deltagelse i den offentlige debat, ligesom religiøs overbevisning, etnicitet eller herkomst heller ikke kan danne baggrund for en rimelig formodning.

Derimod bør det som udgangspunkt være tilstrækkeligt til en rimelig formodning, hvis en person gentagne gange har kommunikeret med en anden person, der er under mistanke for alvorlig kriminalitet, og hvis data politiet har fået adgang til via en retskendelse. På den måde vil politiet i et vist omfang have mulighed for at logge oplysninger om flere personer, der færdes i eks. et netværk mistænkt for pædofili, terror, organiseret kriminalitet eller lignende.

Men samtidig vil forslaget indsnævre omfanget af personer, der logges, og dermed både dæmme op for, at almindelige danskere bliver overvåget, og sikre, at de danske logningsregler er i overensstemmelse med EU’s Charter.