K slår DF-forslag om statsligt drevet busdrift i gulvet

Den konservative trafikordfører Henriette Kjær forkaster DF's forslag om at tage ansvaret for busdriften fra kommuner og regioner og lægge det i statsligt regi, og slår dermed det sidste søm i ligkisten for forslaget, fordi både Venstre og De Radikale også er modstandere af forslaget.

Henriette Kjær forklarer hvorfor:
"Jeg kan ikke se et statsligt trafikselskab for mig. Det er ude lokalt, man er bedst til at planlægge, hvilken busdrift der er brug for i forhold til borgere og virksomheder i lokalområdet. Det kan jeg ikke forestille mig, at man kan sidde fra statsligt hold og planlægge. Det er kommuner og regioner suverænt bedst til," siger Henriette Kjær.

Hun vedkender, at der nu er færre passagerer i busserne, og opfordrer til at finde andre, mere effektive måder at drive busdrift på.

"Der er sket det over de seneste par år, at flere danskere er gået ud og har investeret i bil nummer to. Det stiller selvfølgelig busselskaberne i en anderledes situation, hvor de skal være mere effektive. Jeg synes, at der er mange muligheder, bl.a. kan man indføre telebusser i tyndtbefolkede områder, hvor man ringer i forvejen til busselskabet, så de kan vurdere, hvilken størrelse bus de skal sende. Det giver jo ingen mening at køre to skoleelever i skole i en bus med plads til over 50 personer," siger Henriette Kjær.

KL: Busselskaberne har et strukturelt problem
Busselskaberne har tidligere på året udsendt et nødråb til politikerne med ønsket om at få tilført mellem 300-500 mio. kr. Det ønske bliver bakket op af formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Jens Stenbæk (V).

"Vil man noget med trængselsproblemerne, og vil man fremme CO2-reduktionen, så er man nødt til at fremme bustrafikken. Vi er glade for at se, at Dansk Folkeparti tager problemerne i den kollektive trafik alvorligt, men forslaget om at gøre ansvaret for busdriften statsligt har ingen gang på jord."

Han opfordrer i stedet regeringen at begynde at tage problemerne i den kollektive trafik alvorligt. Ifølge Jens Stenbæk er problemerne i den kollektive trafik strukturelle, da kommunerne er nødsaget til at forholde sig til takststop for billettering, færre passagerer og højere brændselspriser.

"Problemerne med busdriften er økonomiske, men de er til at løse. Det er et spørgsmål om vilje. Vi sidder lige nu i dialog med regeringen. At sige, at det er en god dialog, er måske så meget sagt, da det er svært at komme nogen vegne, så længe regeringen bliver ved med at påstå, at der ikke er noget finansieringsproblem," siger Jens Stenbæk.

Kjær: Situationen er en anden nu
Den konservative trafikordfører mener ikke, at busselskaberne nødvendigvis har et strukturelt problem. Hun opfordrer i stedet busselskaberne til at indrette sig efter, hvordan forretningssituationen ser ud.

"Som enhver anden virksomhed må busselskaberne også tilpasse sig efter forholdene. Hvis man i stedet for at ønske flere penge gik i gang med at justere sin forretning efter, hvor mange passagerer der er, og hvad behovet er, så vil meget være vundet. Det er jeg ikke i tvivl om," siger Henriette Kjær.

Hun advarer mod at tro, at staten bare vil kaste en halv milliard efter busdriften.

"Hvis vi bare giver en halv milliard til busdriften, så skal vi jo også spare på ældre og børn. Det kan ikke nytte noget, at vi bare giver ud til dem, når de mangler penge, for så mangler de penge jo på andre områder," siger Henriette Kjær.

I KL ser man Henriette Kjærs svar som udtryk for, at kommunerne har brugt penge nok på busområdet, som man ellers af regeringen er blevet kritiseret for ikke at gøre.

"Kritikken for ikke at have brugt nok penge, som kommunerne er blevet anklaget for af regeringen, regner jeg med vil forsvinde. Når Henriette Kjær når frem til, at der ikke er brug for flere penge, og at der ikke er flere penge at komme efter, så må hun også tage det politiske ansvar for de forringelser, som vil blive et resultat af det," siger Jens Stenbæk.