Kampen for danske salmonellaregler skærpes

Fødevareminister Henrik Høegh (V) har efter et møde i Folketingets fødevareudvalg fået mandat til at kræve, at Danmark kan opretholde de allerede fastsatte nationale salmonellaregler som betingelse for at stemme for nye EU-regler, som vil harmonisere kriterierne for salmonella i fersk fjerkrækød i EU.

En harmonisering betyder i udgangspunktet, at de skrappere danske krav om fravær af alle salmonellatyper ikke kan opretholdes. Men med det nye forhandlingsmandat håber fødevareminister Henrik Høegh at kunne overtale sine EU-kolleger til fortsat at lade de danske regler gælde for danskproduceret fjerkræ.

Dansk forbehold
Som Altinget | Fødevarer tidligere har berettet (se link), var Kommissionens forslag til vejledende afstemning i en embedsmandskomité i Bruxelles i sidste uge.

I udgangspunktet støttede regeringen forslaget, da man vurderede, at "en godkendelse af forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU i positiv retning, idet der nu introduceres et fælles EU-krav om fravær af de væsentligste salmonellabakterier".

Vi skal ikke tage laveste fællesnævner, fordi EU vælger at gøre det, de gør. Det er en forbedring på europæisk plan, og det hilser vi velkommen, men det skal ikke være sådan, at vi fra dansk side skal slække vores ambitionskrav i forhold til det, som EU kommer med.

René Christensen (DF)
Fødevareordfører

Siden har flere af Folketingets partier krævet, at de danske regler ikke blev forringet som følge af de nye EU-regler, og Danmark tog i forbindelse med afstemningen derfor parlamentarisk undersøgelsesforbehold for at få afklaret det danske forhandlingsmandat.

Ministeren glad for mandat
I et tidligere notat fra Fødevareministeriet fremgik det, at "regeringen ville arbejde for at det nuværende stade for salmonellaforekomst i dansk fersk fjerkrækød fastholdes, også for så vidt angår de mindre udbredte salmonellatyper".

På baggrund af de efterfølgende drøftelser i Fødevareudvalget har regeringen revideret notatet, og forhandlingsmandatet er nu blevet skærpet. I det reviderede notat fra Fødevareministeriet lyder det:

"På den baggrund kan regeringen støtte forslaget på betingelse af, at Danmark kan opretholde allerede fastsatte nationale kriterier for andre salmonellatyper end de to, som er omfattet af fællesskabsreguleringen."

Fødevareminister Henrik Høegh udtrykker tilfredshed med Folketingets beslutning:

”Jeg er glad for, at mandatet fra et enigt Folketing afspejler det dygtige danske arbejde med at begrænse antallet af fødevarer med salmonella. Jeg vil gerne beholde reglerne for dansk fjerkrækød, der forbyder alle salmonellatyper, samtidig med at vi adopterer de nye EU-regler, der vurderes at få en positiv effekt, fordi det sætter stop for importeret fjerkrækød med de to typer af salmonella, som står for omkring 80 procent af sygdomstilfældene. Nu fortsætter arbejdet med EU-forslaget, og så ser vi, hvor langt vi kan komme," udtaler Henrik Høegh til Altinget | Fødevarer.

Glæde hos EL og DF
Hos Enhedslisten er man glade for, at det er lykkedes at få flertal for den nye linje:

”Jeg er glad for, at flertallet meget klart har sagt, at det er dét, der er vores synspunkt, fordi vi ikke mener, at vi kan acceptere, at der sker en forringelse af beskyttelsesniveauet i Danmark, som et led i at man vedtager de her ændringer,” siger partiets fødevareordfører Per Clausen.

Det synspunkt deles af fødevareordfører hos Dansk Folkeparti, René Christensen:

"Vi skal ikke tage laveste fællesnævner, fordi EU vælger at gøre det, de gør. Det er en forbedring på europæisk plan, og det hilser vi velkommen, men det skal ikke være sådan, at vi fra dansk side skal slække vores ambitionskrav i forhold til det, som EU kommer med," siger René Christensen.

Det skærpede forhandlingsmandat betyder formelt set, at Danmark kan ende med at stemme nej til et forslag, som ministeriet ellers har vurderet vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU i positiv retning. Hverken Per Clausen eller René Christensen regner dog med, at det bliver aktuelt:

”Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at EU siger, at vi skal lave ringere regler, end et EU-direktiv tilsiger. Hvis vi skal det, så fortæller det temmelig meget om EU-systemet, i forhold til hvad det fortæller om det danske system. Vi har i Danmark et fantastisk godt system, som gør, at vi kan levere fjerkræ, som er helt fri for salmonella. Det går jeg ud fra, at EU vil give os lov til at fortsætte med,” siger René Christensen.

Målet er særstatus
Selv om Danmark får lov at bevare de danske regler, så gælder disse kun for fjerkræ produceret i Danmark. Men målet er stadig at opnå særstatus, således at Danmark vil kunne stille samme krav til importeret fjerkræ. Mens de var optimistiske i forhold til at bevare de danske særregler, er både René Christensen og Per Clausen mere skeptiske i forhold til at opnå særstatus:

"Vi skal stadigvæk kæmpe for at få særstatus i forhold til importeret fjerkræ, så vi kan sikre, at det fjerkræ, der bliver købt i Danmark, er salmonellafrit. Der har jeg ikke den samme tillid til EU, som så mange andre har," siger René Christensen.

Per Clausen har i samme forbindelse kaldt fødevareministeren i samråd og bedt ham om at redegøre for, hvordan det går med ansøgningen om dansk særstatus:

"Vi har brug for en aktiv indsats fra den danske regerings side, hvis det skal lykkes at fastholde, at Danmark skal have særstatus. I stedet for at det bare er særregler for danskproduceret fjerkræ, så skal vi også have særregler for fjerkræ generelt. Muligheden for særstatus er der stadig, men spørgsmålet er, hvordan man vil arbejde på at sikre det, og det vil jeg gerne have ministerens svar på," siger Per Clausen.