Kan det bedste Folkemøde nogensinde blive endnu bedre?

Det seneste Folkemøde blev det hidtil bedste. Det skal vi jo sige år for år, men i år, det ottende, er det sandt. Det rekordstore fremmøde på 110.000 i alt, det kølige, men solrige danske sommervejr, de fleste kan lide, og så alle de imødekommende politikere og aktører, der åbnede scener og telte for interesserede borgere.

Kan det blive endnu bedre? Vi må prøve.

Det er stadig ikke rigtigt til at fatte, hvad det var, der skete frem mod 2010, da Bornholms Regionskommune og indenrigsministeren gjorde klar til at lave en politikfestival, der så fik premiere i 2011 og fra starten slog an på klippekysten på Nordbornholm.

En del af svaret er uden tvivl politiks stærkt stigende betydning. Antallet af skatter, afgifter, love, regler og omfordeling er steget støt siden især 1950'erne, og der er virkelig meget at opnå ved at være til stede i det politiske debatrum og værne om de goder, man har, hvis man da ikke vil ind og have mere. 

Dertil kommer naturligvis den pænere version, alle gerne vil høre, nemlig at vi danskere er ordentligt demokratisk opdraget og derfor gerne vil bruge fritid på at høre på vores folkevalgte. Begge dele er bestemt vigtige støttepiller til Folkemødet.

De første års kritik forstummer efterhånden. Nu er der mad. Nu er der publikum til de mange arrangementer. Nu kan man finde rundt. Nu kan man komme til Bornholm med fly eller færge. Nu er medierne kommet mere til i forhold til kommunikationsbureauerne osv.

Trafikken til og fra øen virker. Der var rigelig flykapacitet. Og Folkemødet sikrede den internationale lufthavn i København to all-time passager-rekorder for én dag. Rønne Havn mestrede at få næsten 1.000 gående ombord på to færger inden for 18 minutter. Flot.

Internt på øen er der plads til forbedring. Der var endnu færre taxier i år, og busserne var proppede og derfor utilregnelige. 

Selv havde vi på Altinget/Mandag Morgen/Grønbechs Hotel et fantastisk Folkemøde med 70 arrangementer på hotellet og næste lige så mange medarbejdere i sving. En ny, solbeskinnet og velbesøgt scene foran hotellet, Folkescenen, hvorfra TV 2-regionerne sendte indslag til hele landet om politisk humor.

Blandt oplevelserne var besøget af forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der fyldte 75 år om fredagen, i rank og veltalende stil, selv om han et par gange under sin store reception kom til at kalde partiformand Mette for Helle. 

Lørdag morgen havde vi "Mød Nyrup over morgenkaffen" på Folkescenen, og selv om fremmødet fra starten var til at overskue, må det have glædet fødselaren at se flere og flere strømme til. Og de blev.

Ja, morsomt var det jo også, at Nyrup og Thorning boede dør om dør på de værelser på Grønbechs Hotel, vi har opkaldt og udsmykket efter dem.

Kan det blive bedre? For den enkelte – for fællesskabet? Ja da. Ellers er det jo ikke værd at fortsætte, vel? 

Det er vist fælles for alle deltagere, at Folkemødet udgør en ekstrem fysisk og social belastning. Man skal være "på" konstant i dagevis, sove lidt og hygge meget. Spise og drikke. Snakke med flere på fire dage, end mange gør på fire uger. Hvis ikke fire måneder?

Den enkelte må evaluere sit Folkemøde og tænke på, hvordan man kan få endnu mere ud af det næste år. Holde flere pauser? Drikke lidt mindre? Morgenbade? Løbe? Gå mere efter dem med indflydelse? Tage flere eller færre debatter? Høre på flere eller færre debatter? Om andre emner? Få talt med dem, der betyder mest for en – af denne eller hin grund? Og hvad med logistikken – hvor skal man sove, hvordan kommer man frem? Der er nok at tage stilling til.

Tillykke til dem, der er socialt intelligente, er gode til at genkende ansigter – og har selskabsblære. De har mere på bogen, end da de kom. Dem, der har det svært i sociale sammenhænge med mange mennesker, er folkemøderne ikke gode ved. De bliver overset.

I år fortsatte tendensen med, at onsdag er "lille-folkemødedag", mens søndagen får mindre betydning, bortset fra at den med sin placering imødegår, at folk rejser for tidligt hjem lørdag, men venter til sent lørdag. 

Folkemødet har fundet en god balance mellem borgerne og de professionelle. Der er plads til begge, og alle taler med hinanden på en ordentlig, tolerant måde. Sådan.

Der er nok flere debatter om miljø, socialområdet og ledige end om erhverv og vækst, men der er ikke dækning for at kalde Folkemødet venstreorienteret. Ikke endnu i hvert fald.

Foreningen Folkemødet er jo bedst, når den bare ordner den kollektive infrastruktur – som skiltning – for de udøvende og så ellers holder lav profil og lader de udøvende komme til. Deltagerne, borgerne og byens erhvervsdrivende er jo dem, Folkemødet er til for. Også godt når foreningen på frivillig basis opfordrer arrangører til at gå sammen om emner, og prøver at placere temaer i fælles områder, som det sås i år, så forbipasserende inspireres inden for det, der interesserer dem.

Foreningens ansatte skal året igennem bruge tid på at fundraise hos kommunen, Slotsholmen og civilsamfundets fonde, så disse pengestrømme kan sænke priserne, forskønne festivallen og forebygge forsøg på at flytte Folkemødet fra Bornholm.

Foreningen skal passe på, den ikke selv bliver aktør i konkurrence med de erhvervsdrivende. Jeg under såmænd kollegerne på Politiken, at Folkemødet i år holdt scene sammen med dette medie, men uden at de nærmere vilkår har været fremlagt, må det indebære, at Politikens mange konkurrenter skal behandles med tilsvarende fordele i fremtiden. 

Ligeledes er det også fortsat underligt, at foreningens bestyrelse er så smalt sammensat og eksempelvis mangler repræsentanter fra det private mediedanmark, som ellers er demokratiets forudsætning. Ignoreres medierne, lider demokratiet skade. 

Ligeledes er det på kanten, at denne civilsamfunds-forening fremhæver bestemte restauranter og derved selv står som udbyder af mad i konkurrence med byens spisesteder, der tjener lokalsamfundet hele sommerhalvåret. Der skal være en vis smidighed vejen rundt, men der er også en usynlig grænse for, hvornår nok er nok.

Allinge er smuk fra naturens hånd – men ikke fra menneskets. Der er brug for, at de nedslidte huse, veje og hele byrum kommer på niveau med forbilleder som Svaneke. Derfor godt, at man nu indtil næste Folkemøde tager fat på at forskønne kanten mellem by, havn og hav. Lad det kun blive første skridt i de nærmeste års forhåbentlig både kommunale og nationale indsats. Samt indsatsen fra den enkelte husejer ikke at forglemme.

Derfor er det også vigtigt, at mulige investorer kan have tillid til, at Folkemødet bliver i Allinge. Nogle vil flytte stævnet om et par år, når Bornholm i ti år er blevet begunstiget. Foreningen Folkemødet får travlt med at forebygge denne trussel efter næste års Folkemøde.

Alle disse bemærkninger er i den store sammenhæng dog nuancer. Folkemødet fandt i år sin form. Hurra for denne fest for folkestyret.