Karakterkrav på 2 får begrænset effekt på gymnasiet

KARAKTER: Et karakterkrav til gymnasiet på 2 i dansk og matematik vil hverken betyde noget for elevoptaget eller gennemførelsesprocenten. Det viser en ny analyse, som skal danne grundlag for drøftelserne om adgangskrav til gymnasiet. Undervisningsministeren vil gerne styrke kvaliteten i gymnasiet, men understreger, at karakterer ikke er alt.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har indkaldt gymnasieforligskredsen til drøftelser om karakterkrav til gymnasiet den 12. maj i år.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har indkaldt gymnasieforligskredsen til drøftelser om karakterkrav til gymnasiet den 12. maj i år.Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen
Regeringens ønske om at indføre et karakterkrav til gymnasiet på 2 i dansk og matematik vil stort set ikke få nogen betydning for hverken elevoptaget eller andelen af unge, som får deres studenterhue.

Man skal derimod hæve adgangskravet til 7, som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lægger op til, hvis man for alvor vil have færre til at vælge gymnasievejen og flere til at gennemføre deres gymnasiale ungdomsuddannelse.

Det konkluderer en dugfrisk analyse om adgangskravs betydning for de gymnasiale ungdomsuddannelser, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Står det til regeringen og støttepartiet SF, skal adgangskravet til de gymnasiale ungdomsuddannelser matche det, man fra politisk side har indført til erhvervsskolerne - det vil sige et karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve på mindst 2 i dansk og matematik.

Men ifølge analysen vil det have en minimal betydning for optaget til gymnasiet.

Jeg vil gerne rejse en diskussion om, hvordan man kan styrke fagligheden i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men det gør man ikke alene ved at indføre et højere karaktergennemsnit til gymnasiet.

Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

I 2012 blev der optaget 55.180 unge på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser. Men blot to procent af de elever havde et karaktergennemsnit fra folkeskolen på under 2 i dansk og matematik. Det svarer til 1.230 personer.

Anderledes ser det ud, hvis man sætter karakterkravet til 4. Det ville have udelukket 10 procent af de unge - hvilket svarer til 5.030 personer - som søgte ind på gymnasiet i 2012.

Tilgengæld vil et karaktergennemsnit på 7 i dansk og matematik få mere drastiske konsekvenser for optaget landets gymnasier. Et sådant karakterkrav ville have betydet, at 44 procent af de unge ikke kunne være kommet ind på gymnasiet for to år siden. I rene tal er der tale om 21.970 personer.

Ingen betydning for fuldførelse
Analysen viser derudover, at et karakterkrav på 2 stort set ikke vil have nogen betydning for andelen af de unge, som fuldfører deres gymnasieuddannelse.

I dag får 85 procent af de unge, der begynder på gymnasiet, deres studenterhue. Hvis der kommer et adgangskrav på 2, vil 86 procent af de unge gennemføre.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00