KD: I stedet for skattelettelser skal vi investere i tid til at kysse og knalde

Af Isabella Arendt (KD)
Børne- og familieordfører

Jeg er næppe den eneste, som ikke synes, min lønseddel kan opsummere min livskvalitet? Og næppe heller den eneste, som drømmer om mere i livet end sportsvogne. Hverken børnefamilier eller ældre bliver hjulpet af flere penge eller skattelettelser eller lettelser i registreringsafgiften.

Hvad vi alle desperat har brug for er tid. Tid til at være til. Tid til at være mere end bidrager til statskassen. Tid til at være medborger, mor, morfar, nabo, ven og deltager i demokratiet.

"Jeg savner det borgerlige Danmark"
Regeringen mener med finansloven åbenbart, at demokratiets formål er at bage en stor kage og så fordele stykkerne mellem sig. I finansloven reduceres vores demokrati til en formidlingsmaskine, som alene har til formål at dele kage ud til folk. De liberale i regeringen ser gerne, at alle får lidt mere af sin egen kage.

Oppositionen vil gerne, at alle skal dele kagen med hinanden. Hvordan kan det være, at ingen får den tanke, at livet er mere end kage. Demokrati er mere end økonomi. Og vi kæmper for mere end vores bankkonto.

Jeg savner det borgerlige Danmark. Ikke den liberale, nationalistiske borgerlighed, som vi har idag. Jeg savner den borgerlighed, som kæmpede for familien, for det nære, for lokalsamfundene og naboskabet.

Hvis regeringen faktisk ville gøre det bedre at være dansker, så skulle pengene bruges på tid. I stedet for skattelettelser skulle der sættes penge af til barsel, ret til deltid og bedre normeringer i institutionerne. Alt dette ville give børnefamilierne ro og tid i hverdagen.

Isabella Arendt (KD)
Børne- og familieordfører

Pengene skal bruges på tid
Når store spillere som OECD og FN hvert år tager temperaturen på vores alles livstilfredshed, så er det ikke hverken manglen på lamborghinier og indkomst, som kommer frem. År efter år slåes det fast, at det er vores sociale relationer, som sikrer vores livstilfredshed. Biprodukterne af sociale relationer er derudover lavere kriminalitet, større sammenhængskraft, større tillid i befolkningen, mindre korruption et bedre helbred, sundere familier og flere børn. Men lad nu det ligge i første omgang.

For hvad FN og OECD slår fast hvert år er ikke kun, at vi har brug for hinanden. Pointen er, at demokrati skal være mere end fordeling af skatter, hvis demokratierne skal overleve. Demokrati er til for folket - og skal derfor også tjene folket. Ikke kun nationalregnskabet. I Danmark såvel som mange andre vestlige lande er vi stressede som aldrig før. Vi er ensomme, og vi er angste. Hvert andet barn vokser op i en brudt familie og vores institutioner og skoler melder om stigende pres. Børnefamilierne er pressede, og de ældre savner nærvær.

Når der skal skabes vækst i livstilfredsheden, så er det ikke arbejde og skat, som der skal kigges på. Nej, hvis regeringen faktisk ville gøre det bedre at være dansker, så skulle pengene bruges på tid. I stedet for skattelettelser skulle der sættes penge af til barsel, ret til deltid og bedre normeringer i institutionerne. Alt dette ville give børnefamilierne ro og tid i hverdagen.

Tid, som kan bruges på at snakke med børnene mere - og måske opfange problemer i opløbet. Tid, som kunne bruges på at kysse og knalde mere - og måske forebygge en fremtidig skilsmisse. Og tid, som kunne bruges på at gå til spejder, børneklub og håndbold - og dermed blive sundere, mere engageret og bedre stimuleret. Alt sammen noget, som vil investere i tid og nærvær nu - og spare fremtidige regeringer for udgifter til skilsmisser, livsstilssygdomme og følgevirkninger af dårlig læring i skolen.

Men for en uhjælpeligt liberal regering er fokus desværre meget ensidigt på at gøre danskerne rigere. For en uhjælpeligt rød opposition er fokus på at gøre danskerne mere lige. Og resultatet bliver uanset indkomstfordelingen at danskerne bliver mere ensomme, angste, stressede og deprimerede - for ingen på Christiansborg går op i vores livskvalitet. Alle bekymrer sig om lønsedlerne.