Kerneværdier skal sikre Kristen-demokraternes genkomst

“Hvem er det?” spørger min sidemand, da 54-årige Stig Grenov toner frem på tv-skærmen i valgkampens første partilederdebat. Mange danskere har formentlig stillet samme spørgsmål fra sofaen. Indtil valgkampens start var Kristendemokraternes formand en sjælden gæst i tv-studierne.

Men allerede på valgkampens dag to kommer navnet Stig Grenov på mange danskeres læber. I DR’s valgprogram “Mød partierne” svarer formanden, at han ser homoseksualitet som noget unaturligt, og han forklarer, hvorfor han ikke mener, at homoseksuelle skal have lov at adoptere. Udmeldingerne får i den grad danskerne til tasterne på de sociale medier.  

Det er generelt partiets mere kristent funderede mærkesager, der skaber overskrifter. For eksempel da partiet meldte ud, at man ønsker at hente 10.000 forfulgte flygtninge til Danmark, kristne flygtninge vel at mærke.

Ingen kunstig befrugtning til enlige
Stig Grenov har, siden han blev formand i 2012, drejet Kristendemokraterne tilbage til partiets mere traditionelle og kristne kerneværdier.

Vi har lidt medvind på cykelstien, når det gælder familiepolitikken. Folk er begyndt at spørge, hvad vi egentlig løber for, og hvor mange penge i baglommen, der egentlig gør os lykkelige. Og så er der decentraliseringen af vores samfund, som også er oppe i tiden.

Stig Grenov
Formand for Kristendemokraterne

“De kristne værdier har fået en højere profilering igen. For eksempel siger vi, at kristendomsundervisningen skal handle om kristendom, og det er ikke, fordi vi ønsker at forkynde, men fordi der ligger nogle værdier og fortællinger i de kristne-jødiske historier om vores fælles DNA,” siger Stig Grenov.

Partiet markerer sig også på, at kunstig befrugtning ikke bør gives til enlige og lesbiske par.

Man har været tvunget til at finde ind til kernen af, hvad der definerer Kristendemokraterne i forhold til de andre partier, og det har så givet en voldsom strid undervejs. Mange af dem, der lå mere i periferien, er søgt andre steder hen, og derfor er det et meget mere samlet parti i dag.

Marianne Karlsmose
Formand for Kristendemokraterne fra 2002 til 2005

Religionen splitter partiet
Efter årtusindskiftet har spørgsmålet om kristendommens betydning for partiets politik medført en indædt intern magtkamp. Fem formænd har stået i spidsen for partiet siden 2002, og stridighederne har ført til udmeldinger fra centrale personer som tidligere formand Jann Sjursen, tidligere næstformand Mogens Nørgaard og partiets stærke stemmesluger Tove Videbæk.

I 2008 forlod Bodil Kornbek formandsposten, og det betød et endegyldigt nederlag for den ene fløjs ambitioner om at modernisere partiet ved at adskille politik og religion. Der var også splid om, hvorvidt partiet skulle pege på en rød eller blå regering. Nu peger pilen klart på Lars Løkke Rasmussen.

Nederlaget sås tydeligt i medlemstallet. Fra 2007 til 2010 blev antallet halveret fra cirka 5.000 til 2.500.

Målet er stadig at afskaffe fri abort
På et afgørende punkt fik den tabende fløj dog sat et varigt aftryk på partiets politik. Partiets valgkampsretorik går ikke længere på at ændre abortlovgivningen og kriminalisere aborten. Nu taler de i stedet om rådgivning og oplysning. En retorik ikke alle er lige glade for.

Kristendemokraternes politiske næstformand Egon Jakobsen forklarer derfor partifællerne i det seneste medlemsblad, at målet skam stadig er at afskaffe den fri abort. Midlet er bare et andet. 

“Vi kan desværre ikke med et snuptag fjerne den fri abort. Men kan man ikke gå op ad en lodret klippevæg, så må man gå ad en anden vej, når man vil op til bjergtoppen. Derfor vil KristenDemokraterne arbejde for obligatorisk oplysning og rådgivning ved enhver henvendelse om abort.”

Et mere samlet parti
I dag har partiet lidt over 1900 medlemmer, og det er de absolutte partisoldater, der er tilbage og kæmper, fortæller Marianne Karlsmose, formand for partiet fra 2002 til 2005.

“Man har været tvunget til at finde ind til kernen af, hvad der definerer Kristendemokraterne i forhold til de andre partier, og det har så givet en voldsom strid undervejs. Mange af dem, der lå mere i periferien, er søgt andre steder hen, og derfor er det et meget mere samlet parti i dag,” siger hun.

Fra start har målet for Stig Grenov været at bringe partiet tilbage i Folketinget. En kamp partiet er vant til at kæmpe. Siden valget i 2005 har Kristendemokraterne ikke samlet stemmer nok til at nå over spærregrænsen.

Det startede ellers godt, da partiet i 1970 blev stiftet som en protest mod, at pornografien blev frigivet og abortloven liberaliseret. Partiet kom i Folketinget i 1973, og frem mod 1994 sad Kristendemokraterne med i flere regeringer.

Pladsen er trang
Ved det seneste folketingsvalg fik partiet blot 0,8 procent af stemmerne. Også denne gang ser det særdeles vanskeligt ud. Partiet kæmper med sløje meningsmålinger, mange under én procent.

Professor Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet har svært ved at se, hvordan partiet for nuværende skal kæmpe sig tilbage.

“Hvis Kristendemokraterne skulle begynde at få mere medvind, så vil partier som Konservative og Dansk Folkeparti ikke skulle kildes meget på maven, før de skruer op for retorikken om, at vi i Danmark er baseret på et kristent værdigrundlag,” siger han.

Spontan og hurtig i replikken
Stig Grenov fremhæver familie- og landdistriktspolitikken, når han skal pege på, hvad der skal sikre partiet en plads i Folketinget.

“Vi har lidt medvind på cykelstien, når det gælder familiepolitikken. Folk er begyndt at spørge, hvad vi egentligt løber for, og hvor mange penge i baglommen, der egentlig gør os lykkelige. Og så er der decentraliseringen af vores samfund, som også er oppe i tiden,” siger han.

Blandt andet arbejder partiet for at udflytte statslige og regionale arbejdspladser, og at små børn tilbydes små institutioner.

Det er Stig Grenov, der skal servere politikken for vælgerne. Og den interne vurdering er, at man med Stig Grenov har fået mere retorisk slagkraft, end partiet længe har haft.

Læreren fra Hillerød betegnes også som meget impulsiv og hurtig i replikken. Egenskaber, der skal hjælpe ham med at sikre, at langt færre spørger, hvem Stig Grenov er, når han i valgkampens sidste partilederdebat toner frem på danskernes tv-skærme.