Klimalov kommer tidligst i 2013

Det står fast, fordi regeringen vil afvente Natur- og landbrugskommissionens arbejde, der først er færdig i begyndelsen af 2013.

"Landbruget skal også bidrage, men vi er nødt til afvente landbrugskommissionen, der først lige er blevet nedsat. Derfor går der mindst et år, før vi kommer til at lave klimaloven," siger Radikales klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen.

Ifølge Klima- og Energiministeriet regner regeringen imidlertid med at fremlægge sin klimaplan i 2012, som lovet i regeringsgrundlaget. En plan, der skal pege frem mod målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020 samt fastsætte mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Målene skal derefter skrives ind i en klimalov.

Det er dog endnu ikke lagt fast, hvad klimaplanen præcist skal indeholde, eller hvornår den bliver præsenteret. Det er noget, regeringen arbejder på at få helt på plads i ugen efter påske. 

Vi kommer ikke til at gå ind i det, hvis det kommer til at koste arbejdspladser. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan nå 40 procents reduktion, uden at det kommer til at koste danske arbejdspladser.

Lars Christian Lilleholt
Energi- og klimaordfører (V)

Men planen kommer til at skulle tage højde for Natur- og Landbrugskommissionens arbejde og er derfor på nuværende tidspunkt tiltænkt som et katalog af løsninger, der kan bidrage til at nå 40-procentsmålsætningen. Der kan dog muligvis være tiltag på landbrugsområdet, som kan sættes i gang, før kommissionen er færdig, oplyser ministeriet.

EL: Målet er vigtigst
Regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten er tilfreds med, at regeringen holder fast i ambitionerne, og finder det mindre vigtigt, om det falder helt på plads i 2012 eller ej.

"Hvis vi aftaler med regeringen, at vi laver en plan, der er fyldt med idéer til, hvad man kan gøre, og at vi skriver, at vi skal nå de 40 procent i 2020, for derefter at finde de rette redskaber, så er det godt nok for mig," siger klima- og energiordfører Per Clausen (EL).

Han udtrykker dog en smule ærgrelse over, at regeringen venter på Natur- og landbrugskommissionen, og partiet vil derfor presse på for så meget og så hurtig handling, som regeringen vil gå med til.

"Det er klart, at for hver måned der går, jo sværere bliver det at nå målet frem mod 2020. Regeringen gør bare opgaven vanskeligere for sig selv ved at vente," siger han.

V: 40 procent er uansvarligt
Svært ser det også ud, hvis regeringen ønsker en bred klimaaftale med Venstre om at finde de sidste seks procent. Klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt mener, at det er uansvarligt, at regeringen vil gå til 40 procent, mens andre lande rundt om os ikke gør det.

Partiet frygter tab af arbejdspladser og appellerer til, at regeringen er nødt til at "kigge på ambitionerne", hvis Venstre skal bidrage til en bred aftale.

"Vi nåede rigtigt langt med energiaftalen, og vi vil ikke være med til tiltag, der forringer danske virksomheders konkurrenceevne yderligere. Hvis vi går til 40 procent, så er dansk erhvervsliv blevet pålagt en forpligtigelse, der ligger langt over, hvad EU kræver," siger Lars Christian Lilleholt.

Er det udelukket, at Venstre vil bidrage til, at Danmark når 40 procent CO2-reduktion i 2020?

"Det har vi ikke taget stilling til endnu, men vi kommer ikke til at gå ind i det, hvis det kommer til at koste arbejdspladser. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan nå 40 procents reduktion, uden at det kommer til at koste danske arbejdspladser," siger Lars Christian Lilleholt.

Enhedslisten melder sig imidlertid klar til at træde til.

"Det tyder ikke på, at VKO er indstillet på at gå seriøst ind i de forhandlinger, men det er vi til gengæld," siger Per Clausen.

Radikale tror dog stadig på, at det er muligt at nå et bredt forlig, og sammenligner med den netop overståede proces omkring energiforliget.

"Venstre var også meget kritisk i begyndelsen af energiforhandlingerne, så det skal bestemt ikke forhindre os i at forsøge at lave en bred aftale," siger Rasmus Helveg.

Concito: Godt at vente
Concito er tilhænger af, at regeringen vil vente på Natur- og landbrugskommisionen, hvilket videnschef Torben Chrintz betegner som en fornuftig tilgang.

"Det er helt sikkert, at der skal til at ske noget markant med landbruget, og det er derfor vigtigt, at man kender fremtidens landbrug, før man bestemmer sig for, hvordan man kan reducere CO2-udledningen. Alt andet vil være meningsløst," siger han.

Det Økologiske Råd er imidlertid mere skeptisk. Sekretariatsleder Christian Ege peger således på, at der ikke mangler viden til, hvordan man kan reducere landbrugets CO2-udledning.

"Det er ikke nødvendigt at vente på Natur- og landbrugskommissionen. Det er kendt viden, hvad der er brug for at gøre," siger Christian Ege.