Knud Vilby: Danmark bør stå i spidsen for en forsvarlig afvikling af lejrene i Syrien

Det var godt og rigtigt, at et folketingsflertal fik regeringen til at nedsætte en task force om evakuering af danskere fra de kurdisk-styrede lejre i Syrien.

Og det var det ikke blot, fordi det førte til en opblødning i holdningen til at hjemtage danskere fra Syrien, men fordi task forcens rapport også giver os ny viden om lejrene og de mere overordnede udfordringer, det giver at have mere end 60.000 mennesker siddende i overfyldte lejre i et område på grænsen mellem krig og fred.

En central sætning i rapporten er, at "fremtidsperspektiverne for lejrene er usikre", og det er en del af den underliggende argumentation for at bringe danske børn og mødre hjem. Sætningen understreger, hvad vi jo i virkeligheden alle godt ved, men også hvad det er godt at få understreget af en delegation, der selv har haft lejlighed til at vurdere tingene.

Naturligvis er de to lejre, hvoraf især den ene er voldsomt overfyldt, en midlertidig foranstaltning. De ligger i et område, hvor der ikke kæmpes lige nu, men i en del af Syrien, som administreres af en ikke-anerkendt kurdisk administration. Spændingerne er på alle sider, og der er ingen fred i Syrien. Lige nu virker det, som om de omkringliggende magter kan leve med lejrene, men naturligvis er det ikke en permanent løsning. Og hvis krigen vender tilbage, vil lejrene gå i opløsning.

Men selv hvis den relative fred fortsætter, er lejrene ikke en løsning, selv om europæiske regeringer agerer, som om de er.

Europæiske regeringer – og den danske – har talt om behovet for lokal retsforfølgelse af kriminelle. Men den danske task force vurderer meget overbevisende, at lokal retsforfølgelse af kriminelle i lejrene ikke er realistisk, hverken med en kort eller mellemlang tidshorisont.

På en række områder søger den kurdiske administration at skabe forbedringer i lejrene, men kapaciteten er meget begrænset. Derfor er det, ifølge task forcen, også et sandsynligt perspektiv, at den kurdiske administration vil starte en proces, hvor man efter screening vil søge iværksat hjemsendelser af kvinder til de lande, hvor de har statsborgerskab. Der er formodning om, at en sådan udmelding kan komme i løbet af kort tid, og der står i rapporten, at "en eventuel snarlig tilbagesendelse af kvinder vil potentielt kunne have konsekvenser i modtagerlandene, herunder i forhold til truslen fra tilbagevendende fremmedkrigere."

Mens Danmark og en række andre europæiske lande handler, som om de tusinder af mennesker kan forblive i lejrene på ubegrænset tid, så er virkeligheden altså, at lejrenes fremtid er usikker, og at lejrenes beboere, børn og voksne, skyldige og uskyldige, på den ene eller anden måde vil forsvinde ud af lejrene og komme til at leve og dø uden for dem.

Selv hvis den relative fred fortsætter, er lejrene ikke en løsning, selv om europæiske regeringer agerer, som om de er.

Knud Vilby
Journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information

Lejrene er i dag "knudepunkter for radikalisering og mobilisering", så problemet er allerede voldsomt, men vil blive endnu alvorligere, når lejrene på et tidspunkt forsvinder, og beboerne opsuges i samfundene uden for og omkring og videre ud i verden og ind i Europa.

Der er observatører, der fremhæver, at den kurdiske administration har en interesse i at fastholde lejrene for at have noget "at handle med" i forhold til europæiske regeringer.

Truslen om lejrenes opløsning, proaktiv hjemsendelse af beboere eller accept af langsom udsivning af skyldige og uskyldige fra lejrene kan være med til at sikre den kurdiske administration den økonomiske støtte, de har desperat brug for, men det understreger jo blot, hvor flydende hele situationen er.

Den danske regering holder i dag krampagtigt fast i en politik, der siger, at mens Danmark selv prøver at hjemsende kriminelle udlændinge, så nægter Danmark i videst muligt omfang at modtage eventuelt kriminelle danskere fra andre lande, der ønsker at hjemsende dem til Danmark.

Snarere end at holde fast i denne dobbeltmoralske og ulogiske politik bør Danmark stille sig i spidsen for et internationalt samarbejde, der etablerer en samlet plan for en forsvarlig, langsigtet afvikling af lejrene med respekt for menneskerettighederne og med respekt for den kurdiske administration og de kurdiske sikkerhedsstyrker, der har spillet en så stor og positiv rolle i bekæmpelsen af Islamisk Stat.

En sådan plan vil stille alvorlige krav til alle involverede lande, om hver især at løse dele af problemerne og herunder retsforfølge egne borgere, der har begået forbrydelser. Det er formentlig den eneste mulighed for at undgå en vækst både i menneskelig nød og elendighed og i produktionen af radikalisering og potentielle fremtidige terrorister.

Problemerne forsvinder ikke, blot fordi regeringer prøver at fornægte dem.