Knud Vilby gennemgår nyt lovforslag: Udlændingelovgivningen er et vildnis selv for jurister

KRONIK: 415 komplicerede sider udgør udlændingeministerens nye lovforslag om hjemrejse for udlændige uden lovligt ophold. Sætninger lægger sågar op til, at der kan blive brug for bemærkninger til bemærkningerne, skriver Knud Vilby.

Af Knud Vilby
Journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information

Mit billigbogseksemplar af Homers 'Odysseen' fylder 362 tættrykte sider. Det er på alle måder et stort værk. Stort i omfang og i indhold.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) har nu "udgivet" et forslag til "lov om hjemrejse for udlændige uden lovligt ophold". Det er sendt i høring og fylder med alle bemærkninger og kommentarer 415 sider.

Voldsomt stort i omfang, men holder det også i kvalitet og læselighed? Og er det rimeligt, at beskrivelsen af én detalje i udlændingeloven kræver flere ord end et af verdenslitteraturens hovedværker?

Det politiske mundhuggeri om det manglende lovgrundlag for minkaflivningerne afslørede blandt meget andet, at selvom der står vigtige informationer til politikere, inklusive til ministre, i deres mødepapirer, er det ingen garanti for, at informationerne når frem til dem, for politikerne læser ikke deres papirer. De har ikke tid, og embedsmændene orienterer dem åbenbart ikke.

Værket er vanskeligt
Det rejser helt naturligt det første spørgsmål. Hele udlændingelovgivningen er ekstremt omfattende og kompliceret. Nu kommer der 415 komplicerede sider mere om noget så relativt simpelt som hjemrejseregler for udlændinge uden lovligt ophold.

Hvem får læst dem? Hvem vil kende dem? Hvem vil forstå dem? Næppe de fleste politikere. Og i hvert fald ikke de udlændinge, der er uden lovligt ophold. Heller ikke os andre dødelige.

Jeg har været i gang med værket, men kan godt afsløre, at det er vanskeligt, og det er i lange forløb meget kedelig og til dels uforståelig læsning. Idéen med et høringsforløb er, at vi alle kan tjekke fornuft og indhold. Det rimelige og urimelige.

Men hvor mange vil mon have læst de 415 sider, når lovforslaget når frem til vedtagelse i Folketinget?

Retter sig mod udlændinge på udrejsecentre
Selve lovforslaget fylder kun 19 sider. Det består af seks kapitler og 33 paragraffer. Omkring otte af de 19 sider handler om de konsekvensændringer i andre love, herunder udlændingeloven, som denne nye lov giver anledning til.

Men hvorfor bruge næsten 400 sider på at forklare en ny lov? Jeg er ikke jurist, og jeg har ikke svaret, men jeg kan fortælle, at det i hvert fald ikke skyldes, at loven ikke i sig selv indeholder detaljerede anvisninger på, hvordan den skal administreres. Anvisningerne er endog meget detaljerede.

Loven knytter sig til den nyoprettede Hjemrejsestyrelse og handler om, hvordan man får udlændinge til at rejse til det, som politikerne kalder "hjem", når de ikke selv vil eller synes, at de kan. Det er primært de udlændinge, der placeres i udrejsecentre som Kjærshovedgård.

Loven går faktisk ned i detaljer, som når det handler om udlændingenes opholds- og meldepligt. I paragraf 12, styk tre, står der, at "en udlænding, som efter stk 1 2. pkt er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 opholder sig udenfor indkvarteringsstedet, medmindre særlige grunde taler derimod. En underretning kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen opholder sig udenfor indkvarteringsstedet".

20 sider om en enkelt paragraf
Det må siges at være rimeligt detaljeret og uden meget rum for fortolkning. Men bemærkningerne til paragraf 12, der netop primært handler om opholdspligt og indkvarteringsstederne/udrejsecentrene, fylder hele 20 sider. 20 tætskrevne sider med bemærkninger til en enkelt paragraf i en forholdsvis enkel lovgivning.

Bemærkningerne viser, at det sandelig kan blive endnu mere detaljeret end teksten om underretningspligt i selve lovparagraffen. I bemærkningerne uddybes spørgsmålet om underretningspligt over mere end tre sider. Eksempelvis understreges følgende:

"Giver en udlænding, der opholder sig udenfor indkvarteringsstedet, først underretning efter kl. 23.00, vil underretningspligten ikke kunne anses for at være opfyldt. Giver den pågældende meddelelse f.eks. kl. 23.05 vil der være tale om en overtrædelse af underretningspligten."

Bemærkningerne fortæller også, at "den praktiske tilrettelæggelse, herunder eksempelvis hvilken telefon, der kan ringes til, fastsættes nærmere af indkvarteringsoperatøren i samarbejde med Hjemrejsestyrelsen".

Tænk en gang. Men det er vigtige bestemmelser. For overtrædelse af underretningspligten straffes med fængsel i op til et år og seks måneder. Og fra 1. juni næste år i op til to år.

Bemærkninger til bemærkningerne
Det er interessant, at mens bemærkningerne på en række områder regulerer administrative rutiner ned i mindste detaljer, er de på andre områder nødt til at understrege, at der alligevel skal være plads til skønsmæssige vurderinger.

En udlænding kan således have opholdspligt på et center, men det understreges samtidig, at udlændingen ikke af den grund er frihedsberøvet. Det er altså tilladt at forlade centret. Og "det beror på en konkret vurdering, om en udlænding har haft ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at udlændingen har overtrådt sin opholdspligt".

"I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det endvidere skulle vurderes, om opholdskravet er proportionalt i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) om respekt for privat-og familieliv," står der. Hjemrejsestyrelsen skal faktisk mindst hvert halve år foretage en revurdering af de pålæg, som man har givet om opholdspligt.

Nogle sætninger i bemærkningerne er særlig interessante, fordi de indirekte lægger op til, at der kan blive brug for bemærkninger til bemærkningerne. For eksempel denne om, at "afgørelser om opholdspligt træffes på baggrund af forholdsvis objektive kriterier, undtagen i forhold til en vurdering af om opholdspligten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En afgørelse om opholdspligt indeholder således et meget begrænset skøn".

Man skal altså både arbejde med "forholdsvis objektive kriterier" og et "meget begrænset skøn". I øvrigt kan afgørelser om opholdspligt ikke indklages for andre administrative myndigheder, men der er dog adgang til domstolsprøvelse.

Ulæselig lovgivning
Jeg har gennem en årrække prøvet at følge med i udlændingeområdet og strømmen af stramninger.

Udlændingelovgivningen har i årevis været kendt for sin ulæselighed, fordi utallige ændringer har fjernet lovgivningen så langt som tænkeligt fra det grundlæggende princip om, at loven også skal være læselig og forståelig for lægmand. Udlændingelovgivningen har været og er et vildnis selv for jurister, der ikke har brugt dage og nætter på at sætte sig ind i netop dette stof.

Jeg har ikke her forholdt mig til indhold. Som udgangspunkt er det positivt, at vi får en ny, gennemskrevet lov om den vigtige detalje i det samlede kompleks, der handler om reglerne for ophold og udrejse for mennesker, der ikke længere har lovligt ophold i Danmark.

Udtrykker foragt for demokratiet
Men kan det være meningen, at man i sit forsøg på at regulere og styre selv den mindste detalje skal skrive mere end 400 sider?

Er det fornuftigt, at man vil bestemme selv små detaljer, som hvilken telefon der skal bruges i kommunikation mellem udlændinge og indkvarteringssteder, og vurdere strafbarhed for fem minutters overtrædelser, samtidig med at man alligevel skal lave skøn og vurderinger?

Man skal passe på med de store, dyre ord. Men et eller andet sted synes jeg, at det udtrykker foragt for både demokrati og folkestyre. Det er også meget langt fra at opfylde politiske meldinger om, at staten skal afholde sig fra detaljeregulering og overlade mere til fagfolk.

Men tilbage til Odysseen: Den er heller ikke nødvendigvis meget nem læsning. Den kræver sin mand eller kvinde, som læser. Med al respekt for Mattias Tesfayes nye storværk på 415 sider så tror jeg, at 'Odysseen' giver mere igen for indsatsen.

Forrige artikel Venstre: Luk EU's ydre grænser nu. Ikke om flere år, som Kommissionen og regeringen ønsker Venstre: Luk EU's ydre grænser nu. Ikke om flere år, som Kommissionen og regeringen ønsker Næste artikel Alternativet: Jobcentrene skal være så fede, at flere vil være arbejdsløse Alternativet: Jobcentrene skal være så fede, at flere vil være arbejdsløse
Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale   

Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale  

LANDSMØDE: Jakob Ellemann forsøgte med sin landsmødetale at favne både Tommy Ahlers-segmentet og det jyske segment. Efter Støjbergs tale peger pilen i retning af, at hun forlader partiet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.