Københavnertinget er i luften. I værste fald kan borgerting ende som en ’demokratisk blindgyde’ og ’opfattes som en narresut,’ advarer forsker

Sophie Hæstorp Andersen har både fra sin tid i regionen og senere i Københavns kommune erfaringer med forskellige former for borgerinddragelse. Hun kender godt til den risiko.

”Det er rigtigt, det kan ende med at borgerne føler en form for apati, hvis deres forventninger ikke bliver opfyldt.” 

Så hvis du skal tage forskud på en form for forventningsafstemning her, hvad vil du så sige til de borgere, der deltager i Københavnertinget om, hvad de kan forvente?

”De kan forvente, at vi gerne vil bruge de indspark, de kommer med. At vi og jeg vil gerne gøre udviklingen af København til et fælles anliggende. Vi har gode eksempler på, blandt andet med Middelalderbyen, at vi fra en borgersamling fik anbefalinger omkring, hvordan kan vi udvikle Middelalderbyen på en måde, hvor der måske er færre biler, og mere plads til gående, og de anbefalinger arbejder vi videre med rent politisk. Vi har også lokaludvalg, og selvom lokaludvalgene sikkert kan pege på mange ting, der ikke er blevet til noget, må man også sige, at mange ting, er blevet til noget. Også det seneste år, hvor jeg selv har været borgerborgmester.”

Også noget, du tænker, ikke ellers ville have blevet til noget?

”Ja, det tror jeg. Men det er jo også den slags ting, vi kan evaluere på om to år. Det er jo ikke sikkert, at vi om to år bare kan sige, at alle er blevet glade og føler sig hørt.”

Skal ikke fange politikere som dådyr i et sæt lyskegler

Går man tilbage til Jacob Torfings pointe om, at politik, der så at sige udvikles i et politisk vakuum, sjældent vinder gehør, virker det også som om, det er kendt stof for Københavns kommunes Overborgmester.  

”Vi har et meget skarpt fokus på at etablere tæt kontakt mellem tinget og borgerrepræsentationen. Sådan at de her anbefalinger ikke bare kommer ind fra siden, som en overraskelse for de politikere, der skal gribe dem. Det tror jeg er en meget vigtig forudsætning. At man ikke bare får nogle anbefalinger til sidst, men at man også får nogle af mellemregningerne,” siger hun.

(...) så borgertinget ikke bare sidder og arbejder i en silo, og så kommer der nogle anbefalinger, og så står politikerne lidt som dådyr på en mørk vej i lyskeglen og siger, at de her forslag har de slet ikke set komme,

Sofie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

I den ånd er der nedsat en følgegruppe med politiske repræsentanter fra de forskellige fagudvalg, som skal følge Københavnertingets arbejde og orientere udvalgene. Desuden skal en styregruppe med deltagelse fra forvaltningerne være med til at klæde medlemmerne af Københavnertinget på med baggrundsmateriale og kvalificering af de spørgsmål, de arbejder med.

”Så borgertinget ikke bare sidder og arbejder fuldstændig i en silo, og så kommer der nogle anbefalinger, og så står politikerne lidt som dådyr på en mørk vej i lyskeglen og siger, at de her forslag har de slet ikke set komme, eller hvorfor har I ikke beskæftiget jer med det her, eller besvaret de her spørgsmål?” forklarer hun.

Sophie Hæstorp Andersen har også godt noteret sig forløb med borgerting i andre sammenhænge.

”Ja, og hvor evalueringen bagefter var sådan lidt..., at det var en blandet succes - blandt andet fordi, der var en følelse af, at politikerne ikke tog imod anbefalingerne. Eller fordi samtalen og dialogen, der måske skulle følge med, var sparsom. Vi tænker, at vi kan gøre udførelsen bedre ved, at vi får lavet et godt set-up for hele processen."

Så hvad er den vigtigste læring, du og I har fået ved at følge for eksempel klimaborgertinget?

"Det er helt klart, at vi ikke lader borgertinget sidde og arbejde fuldstændig isoleret og så komme ud af det blå med nogle anbefalinger til os."

Var det en følelse, man godt kunne få med klimaborgertinget?

”Jeg ved det ikke, for jeg sad ikke i Folketinget på det tidspunkt. Så jeg kender ikke nok til de erfaringer. Men jeg kan jo se, at det der med at komme med 73 anbefalinger, en meget stor mængde anbefalinger, som man pludselig skulle forholde sig til, måske var noget af det, der gav de gensidige frustrationer. Vi har prøvet at skabe en sammenhæng mellem overordnede spørgsmål, men også specifikke spørgsmål. For til gengæld også at håbe på, at vi ikke får 100 ikke-prioriterede anbefalinger bagefter.”

Københavnertinget skal over de næste måneder samles og udarbejde anbefalinger til et konkret tema, som er stillet af Borgerrepræsentationens fagudvalg: 'Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle?' Anbefalingerne offentliggøres i september 2023, hvorefter de behandles i de politiske fagudvalg.