Kofod sætter mere EU-mandskab ind både ude og hjemme: ”Det er ren brandslukning”

BRUXELLES: ”Vi ønsker at få noget mere diplomatisk kampkraft bag vores tilstedeværelse, både på EU-repræsentationen i Bruxelles, på udvalgte ambassader rundt om i Europa og i øvrigt også herhjemme i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads.”

Med de ord forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i weekenden over for Altinget den opgradering af den danske EU-bemanding, som er en del af det finanslovsudspil, som regeringen fremlagde mandag.

På tapetet er en forøgelse af mandskabet på den danske centraladministrations forpost i Bruxelles på tre personer, der alle skal have tværgående roller. Én skal fokusere på at få sat flere danske aftryk på det lovforberedende arbejde i EU-Kommissionen. Én skal være juridisk rådgiver bredt set, mens den sidste skal hjælpe til med at løfte arbejdsbyrden på områder som økonomi, retspolitik, udenrigspolitik og forberedelse af topmøder, som ligger under EU-ambassadørens ansvarsområde.

Man er jo sikkert enormt glad for det i Bruxelles. Men hvis man tæver en hund i mange år, så bliver den jo også enormt glad, hvis man holder op med at tæve den. For faktum er, at vi stadigvæk er markant mindre end de øvrige.

Martin Marcussen
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

Hjemme i ministeriet er der lagt op til en endnu større oprustning. Her kommer der seks nye stillinger, der skal styrke den strategiske dimension af den danske EU-politik, skærpe varetagelsen af danske interesser, øge rådgivningen i konkrete sager og øge fokus på den eksterne dimension af EU’s politikker.

Vennepotentiale

Dertil kommer en ny medarbejder på henholdsvis ambassaderne i Wien og Haag, som i dag er for småt bemandet til at ”udnytte potentialet for at blive væsentlige allierede for Danmark”, som det udtrykkes i den politiske budgetanalyse, som Udenrigsministeriet har udarbejdet i forbindelse med fremlæggelsen af de nye tiltag.

Begge lande er nogle, som skiftende danske regeringer længe har forsøgt at smede alliancer med.

Det er samtidig ambassader, som ud over deres forpligtelser over for værtslandet også tager sig af forholdet til en række internationale institutioner og har andet ansvar, som gør, at de trænger til forstærkning.

Må løbe stærkere efter Brexit

Ifølge udenrigsministeren er det blandt andet tabet af en vigtig strategisk partner i briterne, der gør behovet for en opgradering af EU-indsatsen mere nødvendig.

”Danmark har indflydelse i EU. Men virkeligheden efter Brexit er også, at Danmark skal arbejde hårdere for at få indflydelse. Vi har mere end nogensinde brug for et stærkt europæisk samarbejde. EU er vores vigtigste udenrigspolitiske platform, og det vil EU fortsat være,” sagde Jeppe Kofod lørdag i Mariager, hvor han deltog i et stort debatarrangement døbt EU-dagen.

Den gode nyhed er således, at der kommer flere penge til at løse de EU-relaterede opgaver. Den dårlige nyhed er, ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Martin Marcussen, at det langtfra er nok.

Professoren beskriver EU-området som ”kronisk underbemandet” både ude og hjemme.

Han peger på, at opgraderingen i Bruxelles stadig vil efterlade Danmark i lilleputligaen, når det kommer til repræsentationernes størrelse.

Ser man nærmere på tal, som Udenrigsministeriet selv har indsamlet tidligere på året, er det da også tydeligt, at tre udsendte ekstra på den danske EU-repræsentation ikke kommer til at rykke ved, at den danske centraladministrations forpost i Bruxelles stadig kommer til at være blandt de mindste i byen.

(artiklen fortsætter under grafen)

Udenrigsministeriets opgørelse er fra maj, og den mangler input fra fire lande, men hvis tallene i øvrigt stadig står til troende, vil Danmark også fortsat have den tredjemindste repræsentation i EU-hovedstaden blandt de optalte lande, dog nu delt med Letland.

Ifølge Martin Marcussen er det dermed en ringe trøst til en repræsentation, som, han mener, har været underprioriteret i årevis.

"Man er jo sikkert enormt glad for det i Bruxelles. Men hvis man tæver en hund i mange år, så bliver den jo også enormt glad, hvis man holder op med at tæve den. For faktum er, at vi stadigvæk er markant mindre end de øvrige," siger Martin Marcussen.

Spin på alle niveauer

Samme kølige vurdering lægger han ned over den hjemlige oprustning. Han mener, at den skal ses i lyset af, at der i dag er alt for få hænder til at varetage den store mængde lovgivning, der kommer fra Bruxelles, og endnu færre til at tage sig af alle de øvrige facetter af den europæiske interessevaretagelse.

Det overordnede billede er, at man ikke kan se, at der er en europasatsning. Det er ren brandslukning snarere end et decideret proaktivt sats.

Martin Marcussen
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

I forhold til styrkelsen af den danske tilstedeværelse i de europæiske hovedstæder peger professoren på, at Danmark ikke engang er til stede i alle de øvrige 26 EU-lande.

Han kalder det ”spin på alle niveauer” at kalde udspillet for en markant satsning på EU-arbejdet.

”Det overordnede billede er, at man ikke kan se, at der er en europasatsning. Det er ren brandslukning snarere end et decideret proaktivt sats,” siger Martin Marcussen.