”Koldau-sagen er blot en ulykkelig personalesag”

Politikerne nægter at pege fingre ad universitetsloven i kølvandet på debatten om Aarhus Universitets tyske musikprofessor Linda Maria Koldau.

Sagen om professoren, der blandt andet har fået en skriftlig advarsel af sin dekan efter i længere tid at have kritiseret ledelsen offentligt, har ellers fået en lang række prominente debattører til at gå i kødet på universitetsloven fra 2003, der gav universiteterne selveje og samtidig introducerede professionelle bestyrelser.

Sagen om Linda Maria Koldau er således en konsekvens af, at "magtforholdene blev forskudt til fordel for bestyrelser, bureaukrater, og konsulenter," skriver en lang række debattører med sociologen Henrik Dahl og filosoffen Eva Agnete Selsing som initiativtagere i et fælles indlæg i sidste uges udgave af Weekendavisen.

Men den vurdering møder ikke umiddelbart anerkendelse hos de forskningsordførere, Altinget | Forskning & Innovation talte med mandag.

Jeg tror simpelthen, det har været et chok for Linda Maria Koldau at opleve, hvordan man har struktureret tingene i Danmark. For mig at se har det intet med universitetsloven at gøre. Det har noget med traditioner at gøre, så for mig er der primært tale om en enkelt personsag.

Mette Bock
Forskningsordfører, Liberal Alliance

Her peger man i stedet på kulturforskelle og interne kommunikationsproblemer, som årsagerne til balladen på Aarhus Universitet. Universitetsloven frikendes.

LA: Kultursammenstød
I Linda Maria Koldaus seneste debatindlæg "Ledelsen undgår kritikkens substans" opfordrer hun ellers her på siden politikerne til at komme på banen i den aktuelle debat.

Men hverken Liberal Alliance, Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne mener øjensynligt, at den tyske professors sag er repræsentativ for en generel tilstand i den danske universitetsverden.

"Det er en yderst uheldig personsag, og så er der også tale om et kultursammenstød. Der er en helt anden universitetstradition i Tyskland, og jeg tror simpelthen, det har været et chok for Linda Maria Koldau at opleve, hvordan man har struktureret tingene i Danmark. For mig at se har det intet med universitetsloven at gøre. Det har noget med traditioner at gøre, så for mig er der primært tale om en enkelt personsag," siger tidligere prorektor på Aarhus Universitet og nuværende forskningsordfører fra Liberal Alliance, Mette Bock, eksempelvis.

Mette Bocks tilgang til sagen understøttes af Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl. Han anerkender, at der kan forekomme ledelsesmæssige udfordringer på universiteterne, men nægter at pege fingre ad systemet.

"Når man indfører en ny struktur, så giver det jo også muligheden for, at nogle ledere simpelthen ikke er gode nok. Det betyder ikke nødvendigvis, at systemet er forkert. Det ser jeg generelt som en overordnet problemstilling i den offentlige verden," siger han og opfordrer til, at man ikke "overreagerer på baggrund af enkeltsager".

Ministeren vil holde et vågent øje
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lader i en vis forstand til at være enig med Jens Henrik Thulesen Dahl i den vurdering. I et interview med Dagbladet Information advarer han søndag eksempelvis imod at romantisere tidligere tiders ledelsesstrukturer.

Han afviser samtidig at handle på den kritik, der er opstået i forbindelse med debatten om Linda Maria Koldau. Han vil i stedet vente og se på effekterne af sidste sommers ændring af universitetsloven, der blandt andet foreskriver, at bestyrelserne via vedtægter skal sikre, at medarbejdere og studerende får mere medindflydelse.

"Jeg vil afvente de vedtægtsændringer, og så må vi i forligskredsen diskutere, om det er tilstrækkeligt. Men der er ingen tvivl om, at den ændring, der var af universitetsloven, var præcis for at adressere det her problem. At det var for uklart, hvordan man gjorde sin indflydelse gældende," siger han til Information.

Alligevel sender ministeren dog samtidig noget, der kunne minde om en løftet pegefinger til universiteterne.

"Og hvis ikke universiteterne har forstået signalet, så er risikoen, at man fra lovgivers side må sige, 'nå, det ansvar kunne man ikke løfte', og derfor må vi vælge med tre behandlinger i Folketinget at fastlægge, hvordan medbestemmelsen skal organiseres på universiteter."

S: Fine forhold for ytringsfriheden
Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl afviser ligesom Mette Bock og Jens Henrik Thulesen Dahl, at universitetsloven fra 2003 bærer et ansvar for de aktuelle forhold på Aarhus Universitet.

"Jeg kan ikke se nogen sammenhæng mellem manglende ytringsfrihed og universitetsloven. Der er intet i loven, der begrænser ytringsfriheden. Tværtimod gør vi meget ud af, at forskere skal have ytringsfrihed og blande sig i den offentlige debat," siger hun og fortsætter:

"Vi kan ikke lovgive os fra, at der formentlig vil være steder, hvor der er eksisterer dårlig kommunikation. I lovgivningen er der i alt fald ikke noget, der skulle knægte ytringsfriheden".

Alligevel understreger hun ligesom ministeren, at hun vil holde et vågent øje med de ændringer, der er blevet tilføjet universitetsloven i 2011. Kirsten Brosbøl glæder sig til at følge bestyrelsernes arbejde med ændringerne, men slår også fast, at man vil tage arbejdet op til revision efter tre år, hvis de ikke kan løfte ansvaret.

Rektor forsvarer sig
I et interview i Aarhus Universitets magasin UNIvers forsøger universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen mandag at forklare sig i den aktuelle sag og give sin vurdering af forholdene for ytringsfriheden på Aarhus Universitet.

Uden at ville forholde sig specifikt til den konkrete sag afviser Lauritz B. Holm-Nielsen, at universitetet skulle lide under nogen særlig tavshedskultur.

"Jeg mener, det er ubegrundet. Jeg har utallige gange opfordret til åben og kritisk debat, og jeg deltager gerne selv i den. Jeg har i flere ledende artikler i den tidligere universitetsavis Campus og Augustus og i dagspressen gennem årene klart og tydeligt sagt, at jeg opfatter det som mit fornemste job at forsvare den enkeltes frihedsrettigheder. Så sent som til juletalen forsvarede jeg medarbejdernes ret til at kritisere mig - og jeg har ikke oplevet, at medarbejdere eller studerende har holdt sig tilbage," siger han blandt andet i interviewet, der kan findes i linkboksen ovenfor til højre.