Kommission: Op med lønnen, ned med pensionen

Højere lønninger og normaliserede pensionsforhold.

Det er overskrifterne i anbefalingerne fra Vederlagskommissionen, som blev fremlagt mandag. 

Kommissionen har kigget på løn og pension for alle danske fuldtidspolitikere, altså folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionsrådsformænd.

Folketingspolitikere bør have en stigning på 14 procent, mens borgmestre skal have hele 31 procent mere i lønningsposen ifølge kommissionens anbefalinger. Forskellen skyldes, at borgmestres løn er sakket bagud siden 1994.

I det hele taget er politikernes løn blevet udhulet over de seneste årtier, lyder det fra kommissionens formand, Michael Christiansen.

”Der er sket en meget betydelig forringelse af borgmestrenes og politikernes relative position i forhold til embedsstanden,” siger Michael Christiansen, der blandt andet er tidligere departementschef.

Opgør med pensionen
Til gengæld skal der gøres op med måden, politikernes pension beregnes på. Den er i dag bygget op som en tjenestemandspension.

”Det nuværende pensionssystem stiller politikerne, som om det var en livsgerning, og som om man kunne sammenligne det med at være fuldtidspolitiker hele livet,” siger Michael Christiansen.

Kommissionens undersøgelse har vist, at det langt fra er tilfældet. I gennemsnit sidder en minister 4-5 år og en borgmester omkring 10. Blandt andet derfor er deres pensionsordning indrettet forkert, er konklusionen.

I stedet foreslår kommissionen at lave en almindelig lønmodtagerpensionsordning, hvor et folketingsmedlem sparer 17,4 procent op årligt. Tallet for ministre foreslås at ligge på 25 procent.

”Vilkårene for politikere på det her punkt er ikke så forskellige. Der er ingen indikationer på, at politikere skulle være arbejdsløse i lange perioder, efter de har forladt politik,” konkluderer Michael Christiansen.

Han sad også i spidsen, da en lønkommission for en håndfuld år siden kom med anbefalinger til de generelle lønninger i den offentlige sektor. Arbejde skal belønnes med løn, lyder devisen.

”Vi mener, det vigtige er, at politikerne får deres løn, når de arbejder som politikere, og ikke når de 30 år efter går på pension et helt andet sted i deres tilværelse,” siger Michael Christiansen.

Lex Carl Holst
Et andet element i kommissionens anbefalinger er, hvor længe politikerne skal have løn, når de ikke længere er i deres job. Her er der udsigt til en kortere periode med efterløn.

Ministre får lov til at beholde en optjeningsmodel, hvor loftet er 24 måneder. Udgangspunktet er seks måneder. For menige folketingsmedlemmer er loftet 12 måneder i anbefalingerne.

Tallet for ministre er højere, fordi de helt har forbud mod at have andet arbejde. Derfor er de mere isolerede fra arbejdsmarkedet.

Ud over den kortere periode vil der for fremtiden skulle modregnes alle politiske job, man skulle få efter at have forladt sin post.

”Der vil fremover ikke kunne opstå en situation, hvor en regionsrådsformand bliver folketingsmedlem eller minister og tager en efterløn med,” siger Michael Christiansen med henvisning til tidligere formand for Region Syddanmark Carl Holst (V).

Et nulsumsspil?
Særligt i tilfældet med borgmestrene skyldes den voldsomme lønstigning, at borgmestrenes løn ikke har fulgt med de øvrige kommunale lønninger de sidste to årtier. Det ser kommissionen gerne, at man undgår i fremtiden.

”Vi vil foreslå, at man laver en reguleringsordning, så der ikke opstår efterslæb, som bliver kaldt noget andet, end tilfældet er,” siger Michael Christiansen.

Pensioner er en kompleks størrelse, og de er grunden til, at det er svært at sige præcist, hvad øvelsen kommer til at koste. Med de beregninger, der er lagt til grund, vil det give en besparelse på 800.000 kroner årligt, hvis alle anbefalinger føres ud i livet.

De er dog lavet på et grundlag, der bruger den gennemsnitlige rente fra de seneste 20 år. Med den lave rente, vi har i disse år, vil det medføre en større regning at lave ændringerne.

Uenighed i kommissionen
Et medlem af kommissionen, kommunaldirektør og tidligere folketingsmedlem for SF Jes Lunde, kommer med en mindretalsudtalelse. Han er uenig med de øvrige medlemmer på to punkter: størrelsen af lønstigningen og behovet for at kompensere politikerne for, at deres pensionsvilkår bliver forringet, samt funktionen af eftervederlag.

”Det er min holdning, at det er for meget med stigninger på 15, 20 og nogle steder 30 procent i en situation, hvor almindelige lønmodtagere i rigtig mange år har måttet nøjes med marginale stigninger,” siger Jes Lunde.

Omkring pensionen nævner han, at da den generelle pensionsalder blev hævet, blev det forklaret med ændrede samfundsvilkår, og befolkningen fik ingen kompensation. Derfor mener Lunde heller ikke, at politikerne skal have højere lønninger til gengæld.

Ud over de to, omend noget centrale, emner, bakker Jes Lunde op om rapportens øvrige pointer.

”For resten af pengene er der rigtig mange gode forslag, som jeg håber, man vil lytte til."

Om det kommer til at ske, er dog langt fra sikkert. Da de første anbefalinger blev lækket, opstod der en politisk konkurrence om hurtigst muligt at tage afstand fra at give lønstigninger.

Regeringen har oven på fremlæggelsen indkaldt de øvrige partier til forhandlinger om nye løn- og pensionsvilkår.