17. februar 2014 kl. 11.00

Kommission: Send mere velfærd i udbud

ANBEFALINGER: Produktivitetskommissionen er kommet med sin sidste delrapport om offentligt-privat samarbejde. Det skal vi have meget mere af, mener kommissionen. Læs anbefalingerne her.

Anne Hauge

Konkurrence er godt, og mere konkurrence er endnu bedre. Det regnes for almindelig snusfornuft på universiteternes økonomiske institutter og blandt medlemmerne i regeringens Produktivitetskommission.

Kommissionens sjette og sidste delrapport fokuserer på offentligt-privat samarbejde i form af blandt andet udbud og partnerskaber. Udgangspunktet er, at konkurrence om løsning af både offentlige anlægsopgaver, serviceopgaver og almindelige indkøb fremmer produktiviteten i den offentlige sektor.

Kommissionen kommer på den baggrund med en lang række anbefalinger, som efter kommissionens mening vil fremme konkurrencen om de offentligt forankrede opgaver og dermed produktiviteten.

Blandt andet lægges der op til, at kommunerne selv skal have lov til at bestemme, om folkeskolen skal sættes i udbud. Samtidig anbefaler kommissionen, stik imod regeringens politik, at man helt dropper eksempelvis sociale klausuler i offentlige udbud.

Ved udbud er det ikke afgørende, om det er en privat eller en offentlig aktør, der får opgaven. Det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence. Det er dét, der får leverandørerne til at være effektive.
Peter Birch Sørensen
Formand for Produktivitetskommissionen

En central pointe er, at det ikke nødvendigvis er en ubetinget fordel, at private aktører løser opgaverne. Det afgørende er, at de får mulighed for at byde ind for på den måde at fremme konkurrencen.

"Ved udbud er det ikke afgørende, om det er en privat eller en offentlig aktør, der får opgaven. Det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence. Det er det, der får leverandørerne til at være effektive," siger formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen.

Visse opgaver ligger naturligt i den offentlige sektor. Politi, forsvar og domstole er decideret uegnede til at udlicitere til private. Men de fleste offentlige serviceydelser kan ifølge Peter Birch Sørensen produceres i privat regi.

Et særligt fokus lægger kommissionen på de mere 'bløde' offentlige serviceopgaver som ældreplejen og folkeskolen.

"Der er ingen garanti for, at alt går godt, hvis bare opgaven udføres af det offentlige selv. Uanset hvem, offentlig eller privat, der producerer service, skal opgaven være klart beskrevet, og der skal føres løbende tilsyn med kvaliteten," understreger Peter Birch Sørensen.

Dokumentation

<u> Produktivitetskommissionens anbefalinger </u>

For at øge Danmarks produktivitet gennem mere og bedre offentlig-privat samarbejde anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

Offentlige myndigheder skaber konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse.
Offentlige ordregivere udformer udbudsmateriale, så det er attraktivt for så mange kvalificerede leverandører at byde som muligt, herunder udenlandske leverandører.
Offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.
Offentlige ordregivere så vidt muligt erstatter aktivitetskrav og detaljerede krav til produktspecifikationer med funktionskrav i udbudsmaterialet, så der bliver skabt gode muligheder for nytænkning og innovation.
Offentlige ordregivere skaber hyppig og dynamisk konkurrence om en opgave under hensynstagen til, at der kan være gevinster ved at indgå langvarige kontrakter med private leverandører.

For at øge Danmarks produktivitet gennem færre lovgivningsmæssige barrierer for offentlige udbud anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

Den kommende udbudslov skaber klarhed og fleksibilitet i udbudsprocessen, herunder vedrørende brugen af udbud med funktionskrav og mulighederne for at indgå i dialog med tilbudsgivere.
Tilbudslovens regler for køb af varer og serviceydelser under EU-direktivets tærskelværdier afskaffes, så der er bedre overensstemmelse mellem kontraktsum og udbudsomkostninger.
Tilbudslovens begrænsninger på antallet af bud, der kan indhentes og forhandles ved offentlige bygge- og anlægsopgaver, fjernes.
Det undgås, at lovgivning begrænser de offentlige myndigheders muligheder for at udbyde opgaver på områder, hvor myndighederne vurderer, at udbud kunne give en billigere og/eller bedre opgaveløsning, herunder driften af folkeskoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, musikskoler, gymnasier og erhvervsskoler.

Konkret anbefales det, at

Lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af skolefritidsordninger, ungdomsskoler og musikskoler fjernes, så de kommuner, der ønsker at skabe konkurrence om disse serviceydelser, får mulighed for det.
Der igangsættes en undersøgelse af fordele og ulemper ved at fjerne lovgiv-ningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af folkeskoler, gymnasier og er-hvervsuddannelser.
Der skabes større klarhed om hvilke opgaver, der kan udbydes uden særskilt lovhjemmel, ved at tydeliggøre, hvor grænsen mellem myndighedsopgaver og serviceydelser går (fx inden for sagsforberedelse samt tilsyn og kontrol).

For at øge Danmarks produktivitet gennem udbud af offentlige serviceydelser, anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

Regioner og kommuner med passende mellemrum gennemgår deres opgaveportefølje med henblik på at identificere serviceydelser, der med fordel kan udbydes.
Den enkelte statslige, regionale og kommunale myndighed sætter kvantitative mål for, hvor stor en del af deres serviceydelser der skal udbydes. Målene sammenholdes med den faktiske udvikling, revideres mindst hvert andet år og offentliggøres med en begrundelse.
Der afsættes statslige ressourcer til at støtte offentlige myndigheder i at udbyde flere af deres serviceydelser.

Konkret anbefales det, at

Arbejdet med at indsamle og offentliggøre eksempler på udbud af offentlige serviceydelser (herunder bløde velfærdsydelser) fortsættes, men med øget fokus på at skaffe viden om, hvad der sker med produktiviteten ved udlicitering.
Regionale og kommunale myndigheder, der har svært ved at nå deres mål for udbud af offentlige serviceydelser, får tilbudt en gratis potentialeafklaring og implementeringsplan mod, at materialet bliver offentliggjort og diskuteret på det politiske niveau.
Offentlige myndigheder, der ønsker at udbyde offentlige serviceydelser på om-råder, hvor der endnu ikke er et modent marked, eller hvor der endnu ikke er erfaring med offentlig-privat samarbejde, kan søge om tilskud til juridisk bistand og anden ekstern rådgivning.

For at øge Danmarks produktivitet gennem mere effektive fritvalgsordninger anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

Der igangsættes en evaluering af frit valg, hvor det bl.a. undersøges, hvilke effekter ordningerne har haft på den offentlige sektors produktivitet og effektivitet, kvaliteten i ydelsen og konkurrencen i markedet.
Offentlige myndigheder kombinerer frit valg med udbud på fritvalgsområder, hvor der ikke er markedsmæssige forudsætninger for at skabe løbende konkurrence mellem leverandørerne.
Fritvalgsordningerne indrettes, så lave transaktionsomkostninger og så lige konkurrence som muligt gør det attraktivt for private leverandører at etablere sig på markedet.

Konkret anbefales det, at

Reglerne for kommunernes beregninger af fritvalgspriser forenkles med henblik på at gøre det mindre omkostningsfyldt for kommunerne og skabe større gennemsigtighed for leverandørerne.
Offentlige myndigheder, der vælger at skabe frit valg gennem en godkendelsesmodel, holder transaktionsomkostningerne for de private leverandører lave, fx ved at ensrette godkendelsesprocesserne og udforme mere standardiseret mate-riale til godkendelsesprocessen på tværs af myndigheder.
Kommuner og regioner sikrer, at borgerne har adgang til sammenlignelige og opdaterede kvalitetsindikatorer på fritvalgsområderne.
Erfaringerne fra frikommuneforsøgene med tilkøbsydelser evalueres af en uafhængig central instans, der bl.a. vurderer de potentielle fordele ved samproduktion af serviceydelser over for risikoen for krydssubsidiering af tilkøbsydelser leveret af offentlige myndigheder. En evaluering bør således vurdere, hvordan de berørte kommuner har prissat de tilbudte ydelser i forhold til de samlede faktiske omkostnin-ger, herunder samtlige faste omkostninger samt aflønning af kapital, og hvilke foran-staltninger der i øvrigt er sat i værk for at undgå nogen form for krydssubsidiering, herunder klare retningslinjer for "konkurs", hvis aktiviteterne er underskudsgivende.

For at øge Danmarks produktivitet gennem mere effektive indkøb anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

Offentlige myndigheder og indkøbscentraler har fokus på totaløkonomien frem for kortsigtede besparelser, når de køber ind. Det kan fx ske ved at stille krav til totalomkostninger, når der er store omkostninger forbundet med at bruge, vedligeholde og/eller at bortskaffe varen eller serviceydelsen efter købet.
Offentlige myndigheder løbende overvejer, hvor indkøbs- og udbudsopgaverne løses mest effektivt, herunder om opgaverne skal løses decentralt, via samarbejde med andre offentlige myndigheder eller via centralt indgåede aftaler.
Centrale aftaler indrettes, så de understøtter produktiviteten i den offentlige sektor.

Konkret anbefales det, at

Centrale aftaler indgås for varer og serviceydelser, hvor behovene og/eller indkøbsprocesserne er ens og mulige at standardisere, og hvor der er tilstrækkelig konkurrence i markedet.
Centrale aftaler, som indgås på vegne af tilsluttede myndigheder, udformes, så de er attraktive for brugerne både med hensyn til pris, kvalitet og valgmuligheder.
Offentlige ledere på alle niveauer sikrer høj grad af aftaleoverholdelse, så gevinsterne ved centrale aftaler høstes. Det gælder både i forhold til de aftaler, som myndighederne i kommuner og regioner er forpligtet til at overholde og i forhold til de aftaler, som myndighederne på overordnet niveau selv har valgt at deltage i.

Der igangsættes en undersøgelse af, om der er potentiale for at gøre indkøb gennem de offentlige indkøbscentraler mere effektive.

Konkret anbefales det, at

Indkøbscentralerne løbende evaluerer deres indkøbsaftaler, samt at evaluerin-gerne gøres offentligt tilgængelige. Evalueringerne kan med fordel undersøge, hvilken markedsindflydelse den offentlige sektor opnår ved at samle sine indkøb, brugertilfredsheden, graden af aftaleoverholdelse samt aftalernes totaløkonomiske besparelser.
Det undersøges, om organiseringen af de nuværende indkøbscentraler, herunder SKI og SI, kan styrkes med henblik på at øge fokus på at høste produktivitetsgevinster.

For at øge Danmarks produktivitet gennem innovationsfremmende offentlige indkøb anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

Offentlige ordregivere så vidt muligt erstatter aktivitetskrav og detaljerede krav til produktspecifikationer med funktionskrav i udbudsmaterialet, så der bliver skabt go-de muligheder for nytænkning og innovation.
En central kompetenceenhed får ansvaret for at udbrede erfaringerne med innovati-onsfremmende indkøb og for at yde bistand til de kommuner, regioner og statslige institutioner, der gerne vil anvende innovationsfremmende offentlige indkøb og offentlig-private innovationspartnerskaber som en del af deres effektiviseringsindsats.

For at øge Danmarks produktivitet igennem OPP anbefaler Produktivitetskommissionen, at:

OPP-projekter alene anvendes som en samarbejdsform, der kan give en mere effektiv opgaveløsning, og ikke som en finansieringsmodel, der giver et mere fordelagtigt billede af de offentlige gældsforpligtelser.
Der udarbejdes en liste med besluttede OPP-projekter af et passende omfang for flere år ad gangen med henblik på at skabe et stabilt marked for OPP-projekter.
De danske OPP-kompetencer styrkes og samles centralt i et center med praktisk erfaring, der kan indsamle viden om og erfaringer med OPP samt yde bistand til offent-lige myndigheder, der ønsker at iværksætte OPP-projekter.
Regeringens kommende undersøgelse af OPP inddrager relevant erfaring fra sammenlignelige lande.
Tildelingsproceduren for deponeringsfritagelse i forbindelse med OPP-projekter gøres hurtigere og mere gennemsigtig.
Evaluering af OPP-projekter tænkes ind fra starten, så der kommer et evidensbaseret grundlag at bruge modellen på.

Politik har aldrig været vigtigere