Kommunernes opsparinger skrumpede med milliarder af kroner i 2023

’Færre penge i kassen’ kan blive en samlende overskrift for, hvordan økonomien udviklede sig i hovedparten af landets kommuner sidste år.

Mens kommunerne i 2022 samlet set havde historisk mange penge stående på bankbøgerne, så forsvandt der et større milliardbeløb i de første tre kvartaler af 2023.

Det viser de seneste tal for kommunernes likviditet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ifølge tallene havde kommunerne i gennemsnit godt 60 milliarder kroner stående hen over 2022.

Men ser man på perioden fra udgangen af 3. kvartal 2022 til udgangen af 3. kvartal 2023 er niveauet godt 10 milliarder kroner lavere.

I Faxe Kommune har man rundt regnet halveret sin i forvejen ikke alt for høje kassebeholdning i perioden.

”Vi har været ramt på driften. Det skyldes ikke mindst, at priserne er steget på grund af inflation, uden at vi er blevet kompenseret fuldt ud for det fra staten. Og det hug har vi måttet tage fra kassen,” siger Faxe Kommunes borgmester Ole Vive (V).

Fald i 92 kommuner

Ministeriets opgørelse af kommunernes likviditet er opgjort efter den såkaldte kassekreditregel og som et gennemsnit over de forudgående 12 måneder.

Derfor slår ændringer i kommunernes aktuelle likviditet også først igennem med forsinket kraft.

De endelige tal for hele 2023 kender vi derfor først, når fjerde kvartal er opgjort. Og da det er i løbet af de sidste tre måneder, at midtvejsreguleringen på fem milliarder kroner udbetales til kommunerne, vil årets gennemsnit kunne blive en smule højere. 

Som tallene ser ud ved udgangen af tredje kvartal, så er der sket et fald i 92 af landets kommuner sammenlignet med gennemsnittet for hele 2022.

Udover Faxe Kommune har også kommuner som Rudersdal, Kerteminde, Herlev og Odder fået godt og vel halveret deres likviditet.

I Odder har man nu for andet efterår i træk vedtaget et sparebudget for at rette op på udviklingen.

Her handler det både om, at driftsbudgetterne er skredet år efter år, og at det er kommet afløb for en række investeringer i anlæg.

”Vi har haft opsparede anlægsmidler, der har været med til at holde kassen ’kunstigt’ høj. Og nu har vi så haft en periode, hvor tidligere besluttede anlæg, er begyndt at blive realiseret i højere grad,” siger Odder Kommunes borgmester, Lone Jakobi (V).

Langeland under kritisk grænse

Landsgennemsnittet ligger aktuelt på 8.595 kroner pr. indbygger. Men 13 kommuner har en likviditet på under 3.000 kroner pr. indbygger.

Særligt grelt ser det ud på Langeland.

Her har man passeret den kritiske grænse på 1.000 kroner i likviditet pr. indbygger, og skal derfor nu løbende redegøre over for Indenrigsministeriet om, hvordan man vil rette op på situationen.

Det er skridtet inden, en kommune kan blive sat under administration af staten.

Det vil ske, hvis likviditeten bliver decideret negativ, som det var tilfældet for Vesthimmerland, Syddjurs og Odsherred Kommune i kølvandet på finanskrisen.

Der ender man ikke i Odder Kommune, slår borgmester Lone Jakobi fast.

”Faldet i likviditet har ikke været kalkuleret. Men vi har taget hånd om det med blandt andet besparelser på administration og ledelse, så vi kan have stabiliseret kassen igen ved udgangen af 2025,” siger Lone Jakobi.

Vil ikke være 'sparekasse'

I Faxe Kommune lægger borgmester Ole Vive vægt på, at kommunen har en økonomisk politik om ikke at skulle agere ”sparekasse” med store summer stående på bankbogen.

Derfor er der også afviklet gæld de seneste år.

Men med en relativ begrænset kassebeholdning har kommunen også været mere følsom i forhold til den seneste tids fald i likviditeten.

”Det har været strategien. Men det har så ramt os lidt, fordi vi nu er faldet fra et ikke så højt udgangspunkt,” siger Ole Vive.

Ser man på landsplan har gældsniveauet også været faldende.

Men andre forhold vil også have spillet ind på faldet i likviditet.

Investeringer taber værdi

Mens de tidligere års lave renter styrket kursen på obligationer, så har rentestigningen trukket modsat og dermed taget noget af værdien af de kommunale værdipapirer.

Herudover har anlægsaktiviteten været høj og også højere end forudsat i aftalerne med regeringen. Samtidig så kan det have spillet ind, hvis flere kommuner har valgt at afregne deres indefrosne feriemidler set i lyset af de stigende renter.

”Vi har haft anlægsmidler, som er blevet rykket frem fra et år til det næste, men som de seneste år er blevet realiseret,” siger Lone Jakobi om anlægsforbruger i Odder Kommune.

Oven i de aktuelle forhold, så påvirker de årlige midtvejsreguleringer som nævnte også opgørelsen af likviditeten fra år til år.

I 2022 blev der trukket godt fire milliarder kroner ud i likviditet i forbindelse med midtvejsreguleringen, mens der midt i 2023 er tilført fem milliarder kroner. Begge dele slår igennem med forsinket virkning, fordi tallene opgøres som et gennemsnit over de forudgående 12 måneder.