Kosovo vil have håndslag på danske ulandsmillioner, før landet siger ja til omstridt fængselsplan

Før politikerne i Kosovo kan stemme om at lade Danmark leje 300 fængselspladser, skal aftalen om dansk bistandsstøtte til balkanlandet på plads. Det viser ifølge eksperter en klar sammenhæng mellem de to aftaler, selvom S-regeringen tidligere har afvist det.

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup Simon Lessel

Regeringens opsigtsvækkende plan om at løse pladsmanglen i danske fængsler ved at leje pladser til udvisningsdømte kriminelle i Kosovo er sat på pause, indtil Kosovo får håndslag på 45 millioner kroner om året i dansk bistand.

I Kosovo vil fængselsaftalen nemlig ikke blive behandlet – og godkendt – i parlamentet, før aftalen om bistandsmillionerne er færdigforhandlet og underskrevet med Danmark.

Først når det er sket, kan Danmark begynde at renovere fængslet i Gjilan, så det kan blive klar til at modtage de kriminelle, som de to lande ellers indgik aftale om tilbage i december 2021. 

Det fremgår af et svar, som Altinget har fået fra Kosovos Justitsministerium.

Vi skal jo ikke derhen, hvor vi kan bruge dansk udviklingsbistand som en form for kolonialisme, hvor vi betaler nogle fattige lande for at løse vores problemer.

Den tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har ellers holdt fast i, at fængselsaftalen og bistandsaftalen var "to fuldstændigt selvstændige forhandlingsspor".

Men svaret fra Kosovo viser ifølge flere eksperter, at Kosovo - modsat Danmark - kobler de to aftaler. Sådan lyder det fra både seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder og Louise Halleskov, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.