Modernisering og ægte rødt skal bringe Enhedslisten ud af krisen

Bemærk, at denne analyse blev bragt første gang 22. november 2022, før Enhedslisten ikke længere var en del af regeringsforhandlingerne.

November 2021: Jubelscener i Enhedslisten, der er blevet det største parti af alle i København med 25 procent af stemmerne og samtidig scorer kanonresultater i flere store byer og på Bornholm.

November 2022: Dyb skuffelse i Enhedslisten, der efter tilbagegang under selve valgkampen må notere det dårligste folketingsvalg i 15 år med kun 5,2 procent af stemmerne.

Så hvad er i alverden er der sket på kun et år, der kan forklare den deprimerende udvikling for den yderste venstrefløj? 

Det spørger man sig selv om i Enhedslisten i disse dage, hvor der været ganske hårde ordvekslinger mellem centrale partimedlemmer.

Udenfor Enhedslisten vil nogle pege på den helt nemme forklaring på partiets nedtur: Ruslands invasion af Ukraine, der kastede Enhedslisten ud i en alvorlig krise i foråret. Men problemet blev effektivt håndteret på årsmødet i foråret, og intet tyder på, at det tema har spillet nogen større rolle i valgkampen.

Der er tydeligvis også problemer med meningsmålingerne, der har en tendens til overvurdere Enhedslisten, selv i exitpolls. Det forklarer bare ikke, hvorfor Enhedslistens faktiske resultat er faldet fra 7,7 procent i 2015 til 5,2 procent i 2022.

I forrige weekend gav Enhedslistens tidligere politiske ordfører så sine bud på nedturen: Enhedslistens organisation "er indrettet til et venstrefløjsparti i 70' erne, hvor interne diskussioner og uendelige ' demokratiske' processer er vigtigere end at komme ud over rampen", mener Pernille Skipper, der på det politiske plan peger på, at Enhedslistens valgkamp var "mere grøn end rød". 

Det sidste er der ret bred enighed om i partiets folketingsgruppe.