Kristian Jensen uenig med nationalbankdirektør: Urentable landmænd skal hjælpes

SVINEKONGRES: Finansminister Kristian Jensen mener, at nationalbankdirektør Lars Rohde er på et vildspor, når han argumenterer for, at der kan være en fordel i at hjælpe den dårligste tredjedel af landmændene ud af erhvervet. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis Lund

Det vil være forkert at sende et signal til landmænd med underskud om, at de bør forlade erhvervet.

Det mener finansminister Kristian Jensen (V), der på Landbrug & Fødevarers svinekongres tirsdag kom med denne udmelding som et direkte modsvar til udtalelser fra nationalbankdirektør Lars Rohde i weekenden.

Han påpegede, at der er to veje at gå, hvis man har konstateret, at en tredjedel af landbruget ikke er rentabelt.

"Enten Lars Rohde-vejen og sige, at så skal en tredjedel bare leve af noget andet. Eller også den anden tilgang at sige, at så er der brug for at gøre en indsats for, at den tredjedel af landbruget, der ikke er rentable, bliver det. Så skal vi arbejde for de rammevilkår, betingelser og vilkår, der er for at drive landbrug i Danmark, sådan at vi får flere i dansk landbrug til at være rentable," sagde Kristian Jensen.

Det er ikke op til mig at beslutte, hvad folk laver. Og det er heller ikke op til Lars Rohde at beslutte, om man vil være landmand eller svineproducent i Danmark.

Kristian Jensen (V)
Finansminister

Og han lagde ikke skjul på, hvilken vej han foretrak.

"Det glæder mig at se, at I får Lars Rohde på besøg i morgen, og jeg håber, I vil give ham en lille smule med tilbage. Og måske en mentalitetsændring," som finansministeren kækt formulerede det.

Kapitalismens spilleregler
Lars Rohde er blandt oplægsholderne onsdag til Landbrug & Fødevarers svinekongres, og det var da også som optakt hertil, at nationalbankdirektøren i weekenden lavede et interview med Landbrugsavisen, hvor han forholdt sig til den økonomiske situation og udsigten til højere renter og flere konkurser for danske landmænd.

Nationalbankdirektøren gjorde klart, at spillereglerne i den rå kapitalisme er sådan, at nogle skal tage tabene.

"De bedste overlever, og det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel bliver hjulpet ud af erhvervet. Det vil få produktiviteten til at stige – ud fra den betragtning, at det er dem med de dårligste driftsresultater, der forsvinder," sagde Lars Rohde.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00