KU-forskere: Genetabler modtagerklasserne. De er vigtige for flygtningebørns trivsel

Antallet af flygtninge fra Ukraine der ankommer til Danmark vokser stødt. På to uger har 1.000 Ukrainske statsborgere søgt asyl. Udlændingestyrelsen forventer at mere end 20.000 Ukrainere vil flygte til Danmark. De fleste Ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, er kvinder og børn. Krigen har vendt deres tilværelse fuldstændig på hovedet, og for børn er dette ikke uproblematisk.

Alt hvad der var bekendt og trygt er ikke længere, og de går en usikker fremtid i møde. For nogle af disse børn er krigen kommet ganske tæt på. Enkelte ankommer med traumatiske oplevelser i kufferten, mens mange har en far eller bror som kæmper for Ukraine. Savnet og frygten for deres skæbne vejer tungt.

Disse børn har brug for en form for normalitet, en hverdag med faste rammer præget af sociale relationer, omsorg og læring. De skal tilbage i skole. Men er skolerne klar til at modtage flygtningebørn?

Modtagerklasser er blevet lukket ned på stribe. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2019 viser, at 56 procent af de danske kommuner indskriver nyankommne elever direkte i almenklasser. En andel, som sandsynligvis kun er steget siden. Hvorfor er dette problematisk?

Vigtig omsorg for nyankomne elever

Vi har siden 2018 undersøgt omsorgspotentialet af modtagerklasser i Danmark, og vores fund peger på, at modtagerklasser har stor betydning for nyankommne flygtningebørn, familiesammenførte eller børn af udenlandske forældre, der arbejder i Danmark.

Vores studier viser også, at modtagerklasselærer ikke kun har et sprogligt og fagligt fokus, men ofte yder vigtig omsorg for nyankommne elever.

Morten Skovdal og Anne Sofie Børsch
Hhv. lektor og ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

I modtagerklasser møder de andre nyankommne børn og unge som de kan spejle sig i og modtage støtte fra. Selvom de er er i Danmark af forskellige årsager, oplever de alle store skift i deres hverdag i forhold til sprog, kultur, skolemiljø, vennekreds, samt forståelsen af deres fremtid.

Vores studier viser, at modtagerklasser skaber rammerne for, at eleverne kan støtte hinanden i at navigere i disse utrygheder, se fremad og bibeholde håb.

Vores studier viser også, at modtagerklasselærer ikke kun har et sprogligt og fagligt fokus, men ofte yder vigtig omsorg for nyankommne elever. Erfarne modtagerklasselærere møder eleverne hvor de er, viser forståelse og interesse for deres historie, og er ikke bange for at yde følelsesmæssig støtte til eleverne. De samarbejder med andre aktører og har kontakt til kommunen.

De danner rammerne for en vigtig omsorgskultur, både i og uden for klasselokalet. Vi har talt med lærere, som besøger elever og forældre i deres hjem og yder praktisk hjælp, for eksempel med at finde job, anskaffe cykler, og få børnene indskrevet i lokale sportsklubber. Eksempler, hvor lærerne går ud over deres underviserrolle for at fremme nyankommne børns trivsel er mange.

Betydningsfuld sociale rum

Dette kan føre til dilemmaer omkring afgrænsning af ansvar, prioritering af tid og ressourcer samt følelser af skyld over ikke at kunne hjælpe eleverne nok, men sådanne udfordringer hænger ofte sammen med hvor god ekstern støtte læreren har mulighed for at modtage fra kolleger og ledelsen på skolerne.

Hvis nyankommne elever indskrives direkte i almenundervisning, er der fare for, at de ikke modtager basisundervisning i dansk, og møder faglærere, som ikke har de rette kompetencer til at møde flygtningebørnene hvor de er og fremme deres trivsel.

Vores budskab er klart: Vi skal fastholde og genintroducere modtagerklasser. De er ikke kun vigtige for at eleverne modtager basisundervisning i dansk. De er betydningsfulde sociale rum med stort potentiale for gensidig støtte og sociale ressourcer.

Vi skal anerkende og understøtte modtagerklasselærernes ofte heroiske omsorgsroller. Om nogen har de en fornemmelse af de forskellige behov nyankommne elever har, og hvornår hvert enkelt barn er klar til gradvis indslusning i almenundervisning.