LA: Britisk folkeafstemning kan redde EU

Af Mette Bock (LA)
EU-ordfører

I weekenden hørte jeg i forbindelse med Grænseforeningens årlige Sendemandsmøde et foredrag af historikeren Uffe Østergaard.

Han fremlagde den interessante tese, at EU om et par årtier måske består af mange flere nationer - uden at geografien er blevet udvidet. Med andre ord antyder Østergaard muligheden for, at flere regioner løsriver sig.

I forlængelse af det netop overståede britiske valg er det tankevækkende, at de skotske nationalister ganske enkelt tog hele brættet. Og at flere allerede på valgdagen tilkendegav, at de ønsker en fornyet folkeafstemning om Skotlands løsrivelse fra Storbritanien.

EU i flere spor
Det mest interessante er imidlertid den finurlige logik, der ligger under: Hvis folkeafstemningen om Storbritanniens medlemskab af EU falder negativt ud, vil skotterne øjeblikkeligt kræve løsrivelse - for derefter at søge medlemskab af EU!

Tankegangen viser en tydelig tendens i Europa. De gamle nationalstater udfordres af regioner, der kræver selvstændighed. De vil være sig selv, men gerne selvstændige medlemmer af EU.

Jeg håber, at Storbritannien forbliver i EU. Men på andre præmisser end i dag. Og at disse præmisser efterfølgende kan give de øvrige medlemslande, også Danmark, et mere lovende perspektiv.

Mette Bock (LA)
EU-ordfører

Skulle det vise sig at blive tilfældet, får vi et EU i flere spor. En kerne af store Eurolande og måske enkelte andre, der udvikler en egentlig føderation. Uden om denne kerne et fællesskab af mindre, selvstændige nationer, der kun samarbejder mellemstatsligt i og med EU.

Jeg finder perspektiverne både lovende og realistiske.

Afstemning afgørende for EU's fremtid
I første omgang bliver den britiske folkeafstemning spændende at følge. De forhandlinger, der kommer til at ligge forud for selve afstemningen, kan blive fuldstændig afgørende for EU's fremtid.

Resulterer forhandlingerne i, at Storbritanien får opfyldt en række krav, der leder til en løsere tilknytning, kan de bane vejen for tilsvarende aftaler mellem EU og andre medlemslande, hvor der er en tiltagende skepsis over for, at samarbejdet griber mere og mere om sig og omfatter flere og flere forhold.

Jeg er overbevist om, at langt de fleste lande, inklusiv Danmark, er tilhængere af samarbejdets grundlæggende ethos, nemlig et europæisk fællesskab, der i en globaliseret verden skal sikre fred, frihed og et frit, indre marked.

Større folkelig opbakning
Til gengæld er der en stigende skepsis over for et EU, hvor stærke kræfter ønsker, at alle skal være fælles om alt, på trods af det faktum, at EU i dag består af 28 kulturelt, politisk og økonomisk særdeles forskellige lande. EU's redning på den lange bane kan dermed paradoksalt nok blive den britiske folkeafstemning og forløbet forud for denne.

Jeg håber, at Storbritanien forbliver i EU. Men på andre præmisser end i dag. Og at disse præmisser efterfølgende kan give de øvrige medlemslande, også Danmark, et mere lovende perspektiv.

EU skal være smallere, mere fokuseret og skarpere. Åbner døren sig for et EU i flere spor, kan vi også forvente større folkelig opbakning, hvilket er en afgørende forudsætning for EU's fremtid.