Lærere, forældre og elever afviser Riisagers diagnose af pressede unge

STRESS: Det er skadeligt, når voksne beder børn om at løse klodens problemer, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Skolens aktører genkender dog ikke ministerens fremstilling af virkeligheden.

Merete Riisager (LA) vil bruge den kommende tid på at diskutere perfekthedskultur. Foto: Mads Claus Rasmussen Ritzau/Scanpix 
Merete Riisager (LA) vil bruge den kommende tid på at diskutere perfekthedskultur. Foto: Mads Claus Rasmussen Ritzau/Scanpix 
Malte Bruhn

Merete Riisager tager fejl, når hun siger, at skoleelever bliver angste og stressede af at beskæftige sig med smeltende indlandsis eller hungersnød i Afrika.

Sådan lyder reaktionen fra Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre, efter at ministeren har opfordret lærere til at træde ekstra varsomt, når de underviser i store, globale udfordringer.

Eller som hun beskrev det søndag i blogindlægget 'Hej 1.U – fixer I lige hungersnøden i Afrika?' på TV2.dk:

"Der, hvor filmen knækker, er, når vi som de voksne udstiller vores magtesløshed og handlingslammelse og skubber ansvaret for at finde løsninger over på børnene."

Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever, kan imidlertid ikke genkende Merete Riisagers fremstilling.

"Jeg genkender ikke det billede, hun sætter op. Jeg husker det som meget motiverende, når jeg skulle forholde mig til virkelighedsnære problemer," siger Sarah Gruszow Bærentzen og uddyber:

"Presset skyldes primært uddannelsesvalg, klassemiljø og sociale medier."

Formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, ser heller ikke globale udfordringer på skoleskemaet som en stor årsag til stigende mistrivsel blandt unge.

Snarere tværtimod.

"Det er motiverende, hvis man føler sig som en del af fællesskabet. Min fornemmelse er, at skolerne arbejder kvalificeret med give eleverne forståelse for deres plads og handlemuligheder i verden," siger han. 

7.-klasserne opfinder næppe ny energikilde
Trods indsigelserne holder Merete Riisager fast i, at det skaber problemer, når vi "afleverer de store problemer i klasselokalet."

Hun ser en generation af unge, der på den ene side pakkes ind i vat af deres forældre, og på den anden side bliver bedt om at forholde sig til enorme globale problemer.

Den cocktail er med til at skabe en generation, hvor flere og flere mistrives, er ensomme og tvivler på egne evner. 

"Børnene har ret til at hvile i troen på, at de voksne klarer skærene. Vi skal fortælle børnene om klodens udfordringer, men ikke på en måde, så de tror, at de har ansvaret for at løse dem. Ellers risikerer vi at gøre dem angste og stressede," siger undervisningsministeren og tilføjer:

"Vores generation skal betrygge børn i, at det farlige og overskuelige er vores ansvar – ikke deres."

Hvordan ved du, at der et problem med lærere, der stiller for høje krav til deres elever?

"Jeg ser problemet, når jeg tager rundt og besøger skoler, taler med folk og hører om, hvad man laver i klasselokalerne."

"I 7. klasse opfinder man nok ikke ny energikilde eller svaret på klimakrisen. Det er fint at lege med det. Men de skal ikke have ansvaret for at løse problemerne," siger hun.

Ikke indholdet, der presser
Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, genkender heller ikke Merete Riisagers beskrivelse af dagligdagen i klasselokalet. 

Hun synes, det er helt naturligt, at eleverne beskæftiger sig med de globale udfordringer.

Hun afviser blankt, at lærerne giver eleverne ansvaret for at finde løsningerne på de store samfundsproblemer. 

"De unge bliver ikke presset af selve indholdet i undervisningen," siger Jeanette Sjøberg og fortsætter:

"Præstationspresset kommer i form af uddannelsesvalg, karakterer, målstyret undervisning og tests. Eleverne bliver konstant sammenlignet med hinanden, og det stresser dem." 

En ny værdidebat 
Merete Riisager har ikke tænkt sig at komme med konkrete politiske tiltag, der skal løse problemet med skolebørns mistrivsel. Det er en del af pointen.

Hun mener ikke, at staten og lovgivning skal løse problemet.

Ministeren rejser i stedet en værdidebat, hvor hun i den kommende tid vil komme med en række klummer og debatindlæg, der alle skal diskutere faktorer, der ligger uden for politikernes rækkevidde.

Det handler blandt andet om, at børn i for høj grad bliver bedt om at løse de voksnes problemer.

Merete Riisager fremhæver også betydningen af venner, familie, kærester og sociale medier som årsager til mistrivslen.

"Det er helt andet udgangspunkt end venstrefløjen, hvor man typisk vil kigge på de formaliserede krav i uddannelsessystemet og sige, at de er roden til alt ondt. Det er jeg ikke enig i."

Enøjet og skæv diskussion
I et debatindlæg i Politiken, der også drejer sig om årsagerne til mistrivsel blandt unge, henviser Merete Riisager til en analyse fra Børnerådet

Den siger, at børn primært peger på forhold i familien og blandt vennerne som ting i deres liv, de ville ønske var anderledes. 

Hun henviser dog ikke til, at analysen også siger, at 61 procent af børnene føler sig presset over ting, der foregår i skolen. 

"Jeg forsøger at kvalificere debatten, for den er blevet meget enøjet og skæv," siger Merete Riisager. 

Men er du ikke selv med til at gøre debatten enøjet og skæv, hvis du kun peger på forholdene uden for skolen?

"Nej. I mange år har vi kigget meget afgrænset på det her. Hvis al mistrivsel kom af karakterer og prøver, så ville der ikke have været nogen udvikling. For vi har haft karakterer og prøver, så længe vi har haft et formaliseret skolesystem," lyder det fra ministeren. 

En halv sandhed
Formanden for Børnerådet, Mette With Hagen, mener, at Merete Riisager overser en vigtig del af sandheden, når hun undlader at snakke om de forhold, politikerne har mulighed for at blande sig i.

Hun fremhæver nationale tests, uddannelsesparathedsvurderinger og karakterkrav, som forhold, der ifølge analysen presser de unge, og som politikerne har mulighed for at påvirke.

"Det vil være forkert at konkludere, at presset ikke ligger i skolen, når eleverne selv peger på, at stor del af presset kommer fra skolen," siger Mette With Hagen.

Sarah Gruszow Bærentzen anerkender Merete Riisagers forsøg på at nuancere debatten. 

Men hun mener samtidig, at ministeren fralægger sig ansvaret, når hun siger, at problemet primært skal løses uden for skolen.

"Skolen og politikerne kan sagtens sætte en stopper for mange af de ting, der presser eleverne," siger hun.

Samme melding kommer fra lærerne. 

"Det er i høj grad skolen, der er med til at skabe et pres. Som lærere forsøger vi at opponere mod de strukturer, som politikerne lægger ned over eleverne. Men som ansat skal man jo gøre, hvad man bliver bedt om," afslutter Jeanette Sjøberg. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Rasmus Edelberg

Formand, Skole og Forældre, sekretariatschef, Udbetaling Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. og Freie Universität Berlin 2001)

Sarah Gruszow Bærentzen

Fhv. formand, Danske Skoleelever
folkeskole (Ådalens Privatskole 2018)

0:000:00