Landbruget spreder ny type gift i det danske land

Og det er de unge landmænd, der må bære byrden.

Men byrden bliver kun tungere at løfte af det had, der lige nu spredes grundet giftige udtalelser fra den mest miljøkritiske del af landbruget. 

Selvom jeg som udgangspunkt ikke er fan af SMV-regeringens opfindelse med den grønne trepart, der endnu en gang udskyder arbejdet med at få indført en afgift på landbrugets udledninger, repræsenterer den lige præcis det, de mest voldsomme stemmer burde gøre fremfor at bide fra sig.

Vi sætter os rundt om bordet, taler ordentligt til hinanden og indgår kompromisser.

Anna Bak Jäpelt
Konsulent, Klimaakademiet

Nemlig at sætte sig ved siden af økonomiprofessoren og præsidenten for Naturfredningsforeningen og indgå i samfundsdialogen. 

Jeg har flere gange hørt folk i og omkring det landbrugspolitiske miljø udtale, at vi nok ikke ser store traktordemonstrationer herhjemme netop på grund af den danske tilgang.

Den danske model: Vi sætter os rundt om bordet, taler ordentligt til hinanden og indgår kompromisser. Den grønne trepart er et forsøg på at indføre den selvsamme danske model i forhandlingerne om en afgift på landbrugets udledninger. 

Problemet for landbruget er imidlertid, at landbruget ikke er nok til at lave den storkonflikt, som de danske fagforeningers medlemmer ville kunne mønstre ved en almindelig trepart.

Det skyldes at meget få danskere har en reel tilknytning til landbruget i dag. Og de ekstreme stemmers strategi, eller manglen på samme, isolerer snarere erhvervet og svækker det yderligere.

Men vi har brug for dygtige, unge landmænd, der har lyst til at overtage bedrifterne og løfte byrden efter generationerne før dem.

For jeg er enig med landbrugets organisationer i at vi skal udvikle landbruget i Danmark og ikke afvikle det. Vi er måske ikke enige om udviklingssporet, men lad nu det ligge. 

Hvad de ekstreme stemmer ikke ser, er, at de er i gang med selv at afvikle landbruget med deres udtalelser. De forgangne måneders udtalelser er intet mindre end gift for deres eget erhverv. 

L&F gør deres medlemmer en bjørnetjeneste ved ikke at vise større velvilje udadtil over for både afgiften på landbrugets udledninger og en reduktion af kvælstofudledningerne.

Anna Bak Jäpelt
Konsulent, Klimaakademiet

Men jeg ved at respekten fra samfundet kan genvindes, hvis nogle andre stemmer end dem, der joker med at de vil hænge økonomiprofessorer op i en galge og smide præsidenter for grønne organisationer ned ad skrænten til en voldgrav, kommer til orde.

Jeg ved, at landbrugene, der vil en grøn fremtid for deres erhverv, findes. Og jeg håber, at de tør stå frem. 

Iltsvindet i sommeren 2023 og debatten om en drivhusgasafgift på landbruget har medført taletid til de mest kritiske landbrugsstemmer.

Det har gravet grøfterne mellem landbrugere og danskere, der ønsker en grøn omstilling, dybere, end jeg nogensinde har set dem før.

Det, der er behov for, er den del af landbruget, der kan tale for en retfærdig omstilling, hvor landbrugere kan trives, hvor landdistrikterne kan blomstre på ny, og hvor produktionen kommer tættere på at befinde sig inden for de planetære grænser. 

For lige meget hvad de mest miljøkritiske stemmer siger, skal landbruget følge med udviklingen.

Alle andre erhverv bidrager med deres del, og landbruget må ikke være undtagelsen.

Jeg mener faktisk, at Landbrug og Fødevarer gør deres medlemmer en bjørnetjeneste ved ikke at vise større velvilje udadtil over for både afgiften på landbrugets udledninger og en reduktion af kvælstofudledningerne.

Det er nu, de har mulighed for at sætte retningen for deres erhverv mange år ud i fremtiden og distancere sig selv fra deres konkurrerende interesseorganisation over for danskerne.

Jeg tror nemlig, at de har muligheden for at ændre stemningen i erhvervet, genopbygge respekten for erhvervet og lade de ekstreme stemmer hænge til tørre alene på den yderste højrefløj.

Det skylder de ikke kun de nuværende medlemmer, men også de kommende generationer.