Lars Tvede: 10 skridt til at lave Danmark til en iværksætter-superstat

KRONIK: Verden står over for enorm innovation. Om få år er computere intelligensmæssigt på niveau med mennesker. Robotterne kommer. Vort energiforbrug bliver omstillet til solpaneler og sikre former for kernekraft. Der kommer genterapi og kræftvacciner. Og den traditionelle arbejdsmodel med ansatte og arbejdsgivere bundet af kontrakter, udskiftes gradvist med apps og freelancere. 

Ja, verden vil ændres, så hvad vil Danmark bruge det til? Modsætte os udviklingen og blive et badeland for polske turister? Eller blive et fremtidigt centrum for kreativitet og innovation?

Jeg vil foreslå det sidste, og heldigvis er interessen for iværksætteri steget de seneste år. Dette gælder specielt for såkaldt vækst-iværksætteri, som er dem, der laver innovation og virksomheder med stort vækstpotentiale. For at fremme dette, har jeg 10 forslag. Men først nogle ord om Danmarks iværksætteri i internationalt perspektiv.

Hvor sprudler iværksætteriet globalt?
Grafen nedenfor giver en god indikation for, hvor verdens vækstiværksættere er koncentreret. Den viser nemlig de samlede venture capital investeringer i et enkelt år (venture capital er fonde, der investerer i vækst-iværksættere).


Den største koncentration er i USA – specielt Californien og på deres østkyst. Derudover Nordvesteuropa og i hastigt stigende grad Sydøstasien og Indien. Israel er også flot med i betragtning af landets størrelse.   

Det er i øvrigt interessant, hvor meget talent der er i Norden. Creandum har beregnet, hvor mange ”unicorns”, dvs. unge firmaer med over 1 milliard dollars i markedsværdi, forskellige nationer producerer i forhold til deres BNP.

Her var Norden 3,5 gange overrepræsenteret – faktisk lidt mere end det ellers meget innovative USA (3.0 gange). Og … hold fast … nordboere er 12 gange så dygtige til at lave unicorns som resten af Europæerne. Bag disse tal ligger dog, at især englændere også laver et hav af store succeser, hvorimod Sydeuropa er meget langt bagud. Og for Nordens vedkommende er det faktisk i meget høj grad svenskerne, der trækker læsset.

 

 

Danmarks position
Hvor ligger Danmark i rangordninger? Nedenfor er global rangorden for Global Innovation Index og Global Entrepreneurship Index:

 

Danmark har rangorden hhv. ≠8 og ≠5, hvilket er flot, men dog overgået af Schweiz, Sverige og USA på begge lister.

Danmark er let at starte virksomheder i. Det er en korruptionsfri retsstat, og der er en individualistisk og kreativ kultur.

Imidlertid er der, så vidt jeg kan se, det problem, at en masse sættes i gang, men at ikke så meget af det bliver specielt stort.

De sidste 20 år er der kun lavet en eneste virksomhed med over 1.000 ansatte, nemlig Netcompany. Dette er slet ikke nok i et land med over fem millioner indbyggere.

Af samme grund hedder Vækstfondens Årsmødes tema i år ”Tid til at tænke større.” Jeg er i øvrigt selv taler til arrangementet.

Så hvordan kan man styrke dansk iværksætteri? Efter alt hvad jeg har læst, hørt og erfaret gennem et langt liv med internationale forretninger, mener jeg, et sprudlende iværksættermiljø kan fremmes med følgende tiltag:

1. Offentlig decentralisering
2. Godt finansmiljø
3. Lave skatter
4. Regelforenkling
5. Startop sandkasser
6. De rigtige uddannelser
7. Rollemodeller
8. Den rigtige internationalisering
9. Multinationale selskabers udviklingscentre
10. God infrastruktur  

 

Tiltag ≠1: Offentlig decentralisering
I min bog Det Kreative Samfund viste jeg statistisk, at mindst 95 procent af al innovation i verden til dato kom fra Vesten, dvs. fra Vesteuropa samt områder koloniseret af vesteuropæere, såsom USA. Det er ganske nyt, at andre dele af verden nu også bidrager mærkbart. Før var det stort set kun vor kultur, der havde nævneværdig innovation.

Jeg bemærkede så yderligere, at alt denne vestlige kreativitet historisk udsprang fra en akse, der gik fra Norditalien over Schweiz og det nuværende Tyskland til Nordeuropa. Årsagen, påpegede jeg, var, at netop disse områder havde bestået af tusindvis af bystater i mange århundreder. Den kreative eksplosion skete netop på den tid og i de områder, hvor der var bystater.

Konklusionen, som jeg også førte tilbage til andre historiske episoder, var, at kreativitet og innovation opstår spontant, når man har mange selvstyrende enheder, der samarbejder og konkurrerer i skiftende mønstre – givet at man også har let adgang til samhandel. Det første kom altså fra bystaterne, og det sidste havde Vesteuropa i form af gode naturhavne og floder.

Det er selvsagt netop disse rammebetingelser, vi i dag forsøger at fastholde i det private erhvervsliv via kombinationen af frihandelsaftaler og monopoltilsyn, der netop sikrer de mange konkurrerende og samarbejdende enheder.

Denne decentralisering er i øvrigt begyndt at blomstre helt unikt via crowdsourcing – alt fra sociale medier til deleøkonomien, wikis, innovationskonkurrencer, the maker movement og meget mere. Her ser vi en af hovedteserne i min bog udspille sig i praksis: Kreativitet skaber spontant stigende mangfoldighed og decentralisering.

Men det offentlige går den modsatte vej. For hvor markeder spontant bliver mere decentrale, bliver offentlige sektorer spontant mere centraliserede. Engang havde Danmark flere tusinde sogne, men så blev magten koncentreret i kommuner og amter. Så blev kommuner slået sammen, og amter fusioneret til regioner. Og parallelt blev stadigt mere hermed styret fra Christiansborg og Bruxelles. Dermed bliver der ikke længere eksperimenteret. Vi kan ikke lære af tusinder af forskellige løsninger, når alt skal være ens. Dette er en innovationsdræbende proces.

Hvis Danmark skal have mere innovation og iværksætteri, bør det offentlige vende snuden. Den skal decentralisere, lige som det sker i det private, og vi bør alle lære af en Credit Suisse undersøgelse, der viste, at små og decentrale nationer systematisk har mere succes end de store og centraliserede.

Hvordan gør vi det? Giv borgerne kuponer til at købe sygesikring, undervisning, togtransport, og hvad man nu ellers synes, der skal garanteres. Men lad tusindvis af private virksomheder levere de faktiske services – underlagt konkurrence!

Derved vil de offentlige budgetter i ganske høj grad medvirke til at skabe et hav af nye og innovative virksomheder, hvoraf mange kan få international succes.

Som det er i dag, bruges de samme penge til at støtte (uhyggemusik ville være passende her, hvis denne klumme skulle filmatiseres!) … offentlige monopoler, der siden 2. verdenskrig har præsenteret nul (ja, det er sandt) produktivitetsstigning. Nul.


Tiltag ≠2: Godt finansmiljø
Visse startups er selvfinansierende, men langt de fleste vækstiværksættere har brug for adskillige kapitalforhøjelser fra eksterne investorer. Dette kan primært være venner og familie, samt såkaldte angels, accellerators, inkubators, venture kapitalister og offentlige fonde såsom Vækstfonden.

Og her kniber det gevaldigt i Danmark. I Iværksætterbarometer 2016 stod således følgende:

”En forbløffende stor andel af iværksætterne oplever problemer med kapitalfremskaffelse. Problematikken er primært og størst hos de vækstambitiøse iværksættere, hvilket gør problemet langt mere alvorligt for væksten i Danmark som helhed.”

Langt de fleste investorer (undtagen måske din rige og lettere senile mormor) vil ikke investere i dit startop, med mindre de kan følge det tæt og helst via en bestyrelsespost. Og det kræver fysisk nærhed.

En undersøgelse fra USA viste, at sandsynligheden for, at en given venture capitalist kommer i bestyrelsen, er 47 procent, hvis virksomheden ligger inden for otte kilometer fra investorens kontor. Hvis der omvendt er over 800 kilometers afstand, falder sandsynligheden til 22 procent.

Derfor sker det meste af væksten, hvor venture investorerne holder til. Og derfor bliver Danmark aldrig et mini Silicon Valley, hvis det ikke er attraktivt at være investor for danskere. Og det er det grundliggende ikke, hvilket fører mig til det næste punkt: Skatter.

Tiltag ≠3: Lave skatter
Tænk lige over følgende statistiske informationer:
1). Al netto jobtilvækst og velstandsvækst kommer fra innovation
2). Vækstiværksættere beholder gennemsnitligt kun 3-4 procent af den værdi, de skaber for samfundet
3). Langt de fleste vækstiværksætter projekter ender galt.
Hvis vi skal mobilisere vor indre Einstein, kan vi ud fra disse tre oplysninger let se, at det ikke giver mening at beskatte iværksætteri. Ligesom – slet ikke.

Men Danmark beskatter iværksættere meget hårdt. Hvis man investerer i et startop-firma, og det går ned, betaler man selv - men går det godt, ryger man lige ind i topskatten – specielt fordi startops, der går godt, ofte giver stifteren mange år med lidelser, efterfulgt af en pludselig meget høj, men kortvarig indtægt. Haps, så er du kortvarigt en af ”de rige”, og staten snupper det meste.

Danmark har et af verdens højeste skattetryk, og det gælder ikke mindst indkomstskat og kapitalgevinstskat. Det høje skattetryk går ikke kun ud over iværksætterne direkte, men også indirekte, da det betyder, at private investorer, som typisk er dem, der hjælper startop virksomheder i gang, ikke har nok kapital til at vove pelsen.

I Schweiz, hvor indkomstskatten er ca. det halve af i Danmark og kursgevinster helt skattefri, har folk gennemsnitligt over dobbelt så stor likvid formue som danskerne, og der findes over 600.000 dollar millionærer i Schweiz og ca. 150.000 i Singapore. Men i Danmark er der kun omkring 70.000. Så det er langt lettere at finde penge til dit startop i Schweiz end i Danmark.

Efter min mening burde Danmark afskaffe både topskat, selskabsskat og iværksætterskat, ligesom beskatning ved aktieavancer, udbytter, kursgevinster og arv skulle reduceres. Jeg er overbevist om, at dette efter nogle år ville give højere indtægter til staten grundet dynamiske effekter – og det ville give markant bedre levestandard for danskerne. Bl.a. Singapore og Schweiz har vist vejen. I 1960erne (”tilfredserne”) var Danmark et skatteparadis og havde vækstrater omkring 5 procent årligt.  

Tiltag ≠4: Regelforenkling
Store virksomheder har råd til afdelinger, der tager sig af den offentligt skabte administrationsbyrde, men opstart virksomheder kvæles let i det. Nogle ideer til afhjælpning er afskaffelse af feriepenge (man kan blot give højere løn for samme beløb), lempelse af overgang fra offentlig forsørgelse til spirende selvstændig og bedre mulighed for små virksomheder for at byde på offentlige opgaver.

Tiltag ≠5: Startup sandkasser 
Start-up sandkasser er bl.a. inkubatorer og acceleratorer, som er steder eller programmer, hvor startop virksomheder får en masse hjælp, delte faciliteter, mentors og meget andet; typisk imod at afgive lidt aktier.

Dette er meget effektivt til at hjælpe nystartede virksomheder igennem de første, skrøbelige faser i deres udvikling, og det kan gøres af private virksomheder, universiteter, det offentlige eller en kombination deraf.

Mange amerikanske universiteter har sådanne faciliteter, men de fleste er private virksomheder, der søger at tjene på de aktier, de får i startop virksomhederne. Fænomenet findes også i Danmark, men slet ikke i fornødent omfang.

En anden form for sandkasser er legal sandboxes, dvs. geografiske og juridiske områder, hvor ansættelsesregler, konkursregler, arbejdsregler og alt det andet papirnusseri er langt enklere og friere. Ikke mindst Dubai har eksperimenteret med dette, og man kan lave det som områder, der er fokuserede på enkelte brancher. Jeg er ikke selv ubetinget fan af dette, da det oftest er bedre at liberalisere for alle, men der findes eksempler, hvor det giver mening.  

Tiltag ≠6: Bedre uddannelser
Undersøgelser fra Europa og regionalt i Tyskland og Schweiz har vist, at desto flere, der i et givent område tager studentereksamen og højere uddannelse, desto større ungdomsarbejdsløshed får man. Selvsagt har vi brug for folk med højere uddannelse, men der er stærk indikation for, at mange bliver overuddannede. En bedre løsning for disse ville være kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, efterfulgt af det første fuldtidsjob i en ung alder. Man kan så senere videreuddanne sig.

Derudover burde iværksætteri og innovation blive et skolefag. Lær de unge, hvordan man udvikler ideer, planlægger, osv. Mange af de teknikker, der bruges af iværksættere, er også nyttige på etablerede arbejdspladser og i livet generelt.

Og husk: Det kræver erfaringsmæssigt ikke en lang, videregående uddannelse at blive succesrig vækst-iværksætter. Derfor er der masser af potentielle vækst-iværksættere i Europa. Men mange tænker aldrig på at starte, fordi de mangler incitamenter samt introduktion til arbejdsformen. Og de mangler måske også rollemodeller.


Tiltag ≠7: Rollemodeller
Forskning viser, at en af de vigtigste motiver for at blive iværksætter er, at nogen i ens omgangskreds er det. Succesrige iværksættere stimulerer ved deres fortælling en mængde andre iværksættere og kan skabe en kædereaktion. Tænk blot på, hvor meget Noma har betydet for den danske restaurationskultur. Det samme ses i øvrigt i sportsverdenen, hvor en enkelt stjerne i en give disciplin kan trække mange med.

Effekten i iværksættermiljøet er stærkest med superstjerner såsom ”the Paypal Mafia”. Fem af nøglepersonerne i Paypal, nemlig Peter Thiel, Elon Musk, Reid Hoffman, Luke Nosek og Ken Howery blev senere dollar milliardærer via penge og erfaringer fra PayPal, som førte dem til at stifte bl.a. Tesla, LinkedIn, Palantir, SpaceX, YouTube, Yelp og Yammer - og hvert af disse firmaer har skabt yderligere kædereaktioner.  

Problemet i Danmark er imidlertid, at mange af de dygtigste danske iværksættere tager til udlandet – ofte i søgning efter kapital, og endnu oftere på flugt fra skattevæsenet – hvorefter SKATs rædselsregime i øvrigt afskrækker dem fra at udfylde en ellers oplagt frivillig mentor rolle for unge danskere. Og dermed forsvinder mange af de oplagte rollemodeller.

Samtidig har Danmark en skjult ressource i de mange dygtige danskere, der bor i udlandet. Disse trækker ikke på dansk sygesikrings- og uddannelsessystem m.v., så de koster ikke Danmark noget, men mange udenlandsdanskere vil gerne lave forretning i Danmark.

Det tør de imidlertid ikke grundet SKAT, som ligger som en glubsk muræne og pludselig kan kræve, at de betaler skat i Danmark af alt, hvad de tjener i deres hjemland. Lav i stedet en billig flat rate ordning, så udlandsdanskere kan lave forretning i Danmark uden at bo der – og betale en begrænset skat i Danmark af, hvad de måtte tjene derved. Og brug den samme ordning til andre udlændinge, jfr. næste punkt.

Tiltag ≠8: Den rigtige internationalisering
Jeg har lavet forretning i bl.a. Singapore, Hong Kong, Schweiz, London, Silicon Valley, New York og Boston, og udover enorm velstand, stor innovation og blomstrende erhvervsliv, bemærker man straks, at disse har ét tilfælles: En internationalt sammensat befolkning.

Mange af deres startops er faktisk grundlagt af indvandrere, og deres mest dynamiske virksomheder har ofte meget sammensat personale. Bemærk i øvrigt, at tre af de fem førnævnte dollar-milliardærer fra Paypal var indvandrere – Thiel var tysker, Musk sydamerikaner og Nosek polak.

Enhver nation, der ønsker iværksætteri, har brug for både iværksættere og fageksperter udefra – både for at se på mulighederne med andre øjne og for at udfylde de segmenter, hvor der uundgåeligt opstår mangel på eksperter.    

Danmark har ikke brug for utilpassede velfærdsmigranter - og kan efter min mening hjælpe flygtninge meget bedre i nærområderne. Men Danmark skal være åbent for eksperter og vækstiværksættere.

I Schweiz kan du komme ind, hvis du vil bidrage; Singapore har deres EntrePass og Estland deres yderst originale e-Residency card. Lær af det.  

Et problem i Danmark er i øvrigt sproget. Hvis man skal tiltrække internationale eksperter, ville det være en fordel at have to officielle sprog – dansk og engelsk (Schweiz har fire). Sørg for, at al offentlig information således er tilgængeligt på noget, en ingeniør fra Tyskland eller en forsker fra USA ville kunne forstå, nemlig engelsk. Dette er også relevant for det næste punkt.

Tiltag ≠9: Multinationale selskabers udviklingscentre
Der kan være en fremragende synergi imellem universiteter og tekniske skoler, multinationale selskabers udviklingscentre og iværksættere. Her skal det bemærkes, at en betydelig del af den mest avancerede forskning og tænkning ikke foregår på universiteter, men derimod i udviklingscentre i virksomheder såsom Apple, IBM, Google, osv.

Det er derfor meget stimulerende for iværksættermiljøet, hvis man har udviklingscentre for multinationale teknologi-giganter, og man kunne give disse gunstige investeringsvilkår, imod at de investerede i lokale iværksætterfonde (angels, incubators, accelerators, venture kapital).


Tiltag ≠10: God infrastruktur
Der findes omfattende dokumentation for, at velstand koncentreres om fysiske kommunikationsknudepunkter – og at dette er ”sticky”, som man siger i teknologibranchen, dvs. at har man først skabt et sådant knudepunkt, bliver det let selvforstærkende. Et eksempel er Dubais succes med at skabe status som en vigtig hub for flyruter (hvilket de bl.a. gjorde ved at holde den åben 24/7.)

Kastrup er en god lufthavn, og Danmark har metro, broer og andet godt, som letter transport. Men togene er meget upålidelige og burde måske privatiseres. I Schweiz, hvor det fungerer fremragende, drives de af 40 private selskaber. Det største, SBB, er en virksomhed ejet af kantonerne, som får bonusbetalinger efter performance.

Og så, OMG! jeg kan næsten ikke tænke på det. Uber! Hvad fa´en tænkte i politikere på? Alle Internationale forretningsfolk, jeg kender, er vant til, at når man lander i en lufthavn, eller forlader et hotel et fremmed sted - ofte træt efter rejsen - trykker man straks på sin Uber app, og så bliver man kørt til sin destination let, hurtigt, sikkert og billigt samt med top betjening.

Det har Folketinget nu stoppet, og i stedet skal amerikaneren, tyskeren eller spanieren, der ankommer et sted i Danmark:

1). Finde ud af, hvad det sted, de står på, præcist hedder.
2). Google "taxi" eller "cab".
3). Efter nogen tid forhåbentlig opdage, at danskerne faktisk ikke kalder det "taxi" eller "cab", men derimod "taxa".
4). Foretage et edderdyrt opkald til et "taxafirma", som så spiller musik for en lille formue i telefonregning, indtil der..
5). ..svares på et sprog, de ikke forstår en lyd af, hvorfor de..
6). ...hovedrystende må opgive!

Det er så imbecilt og spadeagtigt, som noget kan være. Get a grip!

.......

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Forrige artikel Lars Tvede: Hvorfor vil englænderne ud af EU – og skotterne ud af UK? Lars Tvede: Hvorfor vil englænderne ud af EU – og skotterne ud af UK?
Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

TOPJOB: Efter sidste uges møder i Europa-Parlamentet er utilfredsheden med Ursula von der Leyen så udbredt, at tyskeren ikke kan være sikker på at blive godkendt som EU-Kommissionens nye formand. Hun kan blive stemt snævert igennem eller vraget ved en afstemning tirsdag – eller det hele kan blive udskudt.