Lars Tvede: Dum, dummere, dansk skattelov

Danmark var indtil 1960'erne – ligesom i øvrigt Sverige – et skatteparadis, der havde en enorm velstandsvækst grundet lave skatter, simple regler og stærke incitamenter for at arbejde og tage ansvar.

Ikke alene var Danmark dengang et skatteparadis i forhold til nu, men det var dengang også et skatteparadis i forhold til andre udviklede lande. Danmark var faktisk en slags Vestens Singapore med tilhørende hyper-vækst. Derefter påbegyndte vi (og Sverige, selvom de senere bøjede af) et radikalt eksperiment med brandbeskatning.

Jeg mener, dette eksperiment har haft katastrofale effekter, og derfor følger jeg den aktuelle debat om Anders Samuelsen i træet og topskatten med interesse – og med total forundring, for en stor del af debattørerne synes overhovedet ikke at forstå dynamiske effekter, dvs. hvordan bl.a. skattepolitik kan påvirke folks adfærd og dermed økonomiens udvikling over tid.

I stedet anskuer disse debattører økonomien som en eksisterende kage, hvor velstand på mystisk vis blot er opstået ud af det blå.

Danmarks eksperiment med ekstrem brandbeskatning har sat samfundet i stå. Der er de sidste 20 år ikke skabt en eneste ny virksomhed med over 1.000 ansatte. 

Lars Tvede
Investor og forfatter

OK, men hvad så når uddannede nationaløkonomer med universitetspondus og det hele udtaler sig? Så bliver spørgsmålet typisk reduceret til, om brandbeskatning får folk til at arbejde mindre. Og det mumler mange af dem så lidt i skægget om.   

Guys. Guys! Det drejer sig altså om en hel del mere! Lad mig give en liste over negative konsekvenser af brandbeskatning, der ligger lige for. Bemærk venligst, at den omfatter mere end det nævnte ene spørgsmål.

I stedet anskuer disse debattører økonomien som en eksisterende kage, hvor velstand på mystisk vis blot er opstået ud af det blå.

Lars Tvede

1) Brandbeskatning skader primært de kreative erhverv.
Mange kunstnere, sportsfolk, iværksættere og andre, der arbejder med stor usikkerhed og meget variabel indtjening, har i deres livsforløb få år med meget høj indtjening og mange år med lav indtjening eller underskud. I deres få gode år rammes de så af punitiv topskat. Dette betyder, at de gennemsnitligt beskattes meget hårdere end folk, der har et fast job.

2) Brandbeskatning ødelægger arbejdsdeling og jobs.
Indkomstskat og moms straffer samarbejdet mellem folk. Hvis håndværker Olsen tilbyder at male en væg for boligejer Jensen, og hvis begge betaler 70 procent marginalskat, og der er 25 procent moms, skal Olsen være omkring 14 (!) gange så god til at male som Jensen, før det giver mening for Jensen at købe ydelsen af Olsen. Dette er tæt på den danske situation, hvor den sammensatte marginalskat er 68 procent. Hvis marginalskatten reduceres til 50 procent og momsen til 20 procent, skal han stadig være fem gange så effektiv. Kun ved meget lave skatter vil man få meget høj grad af samarbejde mellem folk. Høje skatter ødelægger millioner af jobs og sammenhængskraften i samfundet, fordi det straffer samarbejde. 

3) Brandbeskatning giver mere skattesnyd og kriminalitet.
Desto højere skattesatser, desto mere skattesnyd i form af sort arbejde m.m. Der er således statistisk set direkte korrelation mellem skattetryk og omfang af sort arbejde. Derudover giver høje skatter en større tilskyndelse til kriminalitet, som jo er skattefrit. 

4) Brandbeskatning giver mere socialbedrageri.
Folk, der lever af sort arbejde, søger sociale ydelser for at begrunde, at de ikke officielt har et arbejde. 

5) Brandbeskatning giver mere hjerneflugt.
De dygtigeste, mest risikovillige og mest arbejdsomme flygter fra lande med brandbeskatning. 

6) Brandbeskatning giver faldende arbejdsmoral.
De lande med de højeste indkomstoverførsler har den laveste arbejdsmoral (iflg. World Values Survey). Danmark har her verdens højeste udligning og laveste arbejdsmoral. 

7) Brandbeskatning (af biler) giver reduceret fysisk mobilitet.
Specielt høje bilskatter reducerer folks vilje til at arbejde, hvor der ikke er let adgang med offentlig transport. 

8) Brandbeskatning giver uproduktiv opsparing.
I stedet for at sætte opsparing i produktive virksomheder (aktier), hvor det jo beskattes, gemmer folk deres overskud i uproduktive ting som guld, smykker eller husforbedringer, som skattevæsenet ikke kan se. Dette gælder især, hvis pengene er tjent sort.

9) Brandbeskatning dræber innovation.
Kun en ubetydelig del af vækstiværksættere får succes; resten ender med enorme problemer. Det giver ikke mening at tage risikoen, hvis eventuelle vindere brandbeskattes. Den samlede skat på iværksættere er over 100 procent.

10) Brandbeskatning modvirker jobmæssig mobilitet.
Brandbeskatning gør, at folk har meget ringe opsparing. Derfor tør de ikke skifte job eller branche, endsige starte egen virksomhed. 

11) Brandbeskatning giver enorme administrationsomkostninger.
Desto mere skinger beskatningen bliver, desto flere ressourcer går til administration, opkrævning, optimering, straf osv. I USA, der endog har lavere beskatning end Danmark, går 15 procent af skatteprovenuet alligevel til relateret administration. 

12) Brandbeskatning favoriserer uproduktive investeringer over produktive.
Kapitalfonde investerer ofte i de mest risikable dele af forretningslivet – i opstart-virksomheder og kriseramte virksomheder, der skal reddes. Ved at bringe disse virksomheder ud af deres vanskelige situationer gør de en enorm nytte. Dette udløser imidlertid tre beskatningslag: virksomheden, fonden og investorerne. De forsøger så at minimere beskatningen i et af lagene, nemlig fonden, ved at lægge den off-shore såsom på Bermuda, men det udløser et ramaskrig fra venstrefløjen. Investerer man i stedet i børsnoterede virksomheder, der gennemsnitligt er mindre risikable, er der kun to skattelag – virksomheden og investor. Dette er også nyttige investeringer, men mindre nyttige end investering i kapitalfonde. Slutteligt kan man selvsagt investere i statsobligationer. Hermed finansierer man statens overforbrug og dermed gældsætning af de næste generationer. Dette er unyttigt og uetisk. Så hvor mange skatte-lag indebærer det? Kun et, nemlig investor.

Danmarks eksperiment med ekstrem brandbeskatning har sat samfundet i stå. Der er de sidste 20 år ikke skabt en eneste ny virksomhed med over 1.000 ansatte, og Danmark har en af verdens laveste vækstrater, samtidig med at statens gæld uophørligt stiger. På 20 år er Danmark faldet fra en 1. rangs nation til en 2. rangs nation. Hvis ikke skattetrykket bringes ned, overtager den næste generation en 3. rangs nation. 

Brandbeskatning er økonomisk og socialt destruktivt og derfor umoralsk. Jeg bor i Schweiz, hvor skattetrykket er under det halve af det i Danmark. Det har haft den effekt, at den private sektor per capita nu er ca. dobbelt så stor.

Houdini? Nej, dynamiske effekter. Målt per capita har Schweiz dobbelt så stor industriproduktion som Danmark, udtager dobbelt så mage patenter, eksporterer dobbelt så mange varer osv.

Og … get this … schweizernes offentlige udgifter per capita er de samme som i Danmark. Men da der er et væld af langt mere velbetalte jobs end i Danmark (ca. 70 procent højere lønninger), og da schweizere gennemsnitligt er over dobbelt så rige, bruges de offentlige midler i langt lavere grad til socialt lapperi og i højere grad til landets world-class undervisning, infrastruktur, sikkerhed og sundhed. 

------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.