Lars Tvede: Hvad betyder kryptomanien for samfundet?

KOMMENTAR: De aktuelle kryptovalutaer udgør kun den meget spæde start på et vidtrækkende fænomen, der vil demokratisere og effektivisere vores samfund. En række farverige danskere spiller hovedroller i revolutionen.

(NB: Læsetiden på denne kommentar er cirka 10 minutter)

22. maj kendes i Bitcoin-kredse som ”Bitcoin Pizza Day” – en slags helligdag for de meget indviede. Det var nemlig på denne dag i 2010, at softwareudvikler Laszlo Hanyecz lavede verdens første kommercielle handel med en ny, eksotisk møntfod: bitcoin. Et fænomen, der har udviklet sig til en global revolution med et solidt dansk fingeraftryk.

Hvad er Bitcoin egentlig?
Så hvad er det? Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta eller kryptopenge. Fænomenet blev lanceret i 2009 via et kun otte-siders ”white paper” (fagligt dokument) forfattet af en anonym person (eller gruppe) under synonymet ”Satoshi Nakamoto”.

Dette white paper beskrev, hvordan man kunne operere en valuta helt uden central enhed. Når folk overførte bitcoin til hinanden (lille ”b” i bitcoin, når vi taler om mønten, og stort, når vi taler om netværket), ville dette blive bekræftet ved, at andre bitcoin-ejere kaldet ”miners” virkede som et kollektiv af notarer – helt automatisk via software-algoritmer. Dermed kunne mønten aldrig forfalskes.   

Ingen central myndighed
Hvem kontrollerer bitcoin? Ingen!

Dette aspekt tiltaler selvsagt libertarianere, som jo betragter staten med en vis mistro, for man kan ikke ringe eller skrive til Bitcoin og sige, at de skal gøre dette eller hint – dette ville være som at bede luften om at gå til venstre. I stedet er der med Bitcoin tale om en såkaldt Decentralized Autonomous Organization eller ”DAO”. Man kan ikke herse med DAOs for, øøhhh, hvor er de egentlig?  

Men hvem sælger mønterne?
Man kan heller ikke finde en suspekt hundehandler, som sidder i centrum og sælger mønterne. I stedet bliver et begrænset antal digitale mønter udstedt derved, at hvem som helst (med softwareflair) kan sætte deres computere til at løse matematiske regneopgaver. Belønning for at løse en opgave er hver gang en bitcoin, og det er sådan, de opstår. Ingen ved, hvem de fleste af disse ”miners” er – men der er mange!

De matematiske opgaver vil i øvrigt blive stadig mere komplekse, men altid tilpasset den tilgængelige regnekraft, siger formlen, indtil man omkring år 2140 vil nå grænsen på 21 millioner enheder, som i øvrigt godt kan splittes en million gange. Der er i dag udstedt cirka 17 millioner bitcoins, hvoraf knapt fire millioner i øvrigt ifølge firmaet Chainalysis formentlig er gået tabt.

En pizza til en milliard
Tabt? Jeps, tabt. Ejerskabet af en bitcoin sikres ved, at man har dens kode, som består af 26-35 karakterer. Denne kan eksempelvis være opbevaret på et USB-stik i et pengeskab, sidde på ens mobiltelefon eller harddrive osv. Den kan være i en digital ”wallet” eller blot skrevet på en serviet under hovedpuden, no matter. Men mister man koden, er mønten tabt for evigt. Og det gjorde folk især i starten, hvor det hele i manges øjne blot lignede et halv-lallet eksperiment for nørder og statsskeptikere. Faktisk så halv-lallet, at Laszlo Hanyecz måtte betale hele 10.000 bitcoins for sin pizza på Bitcoin Pizza Day.

Det skulle han nok ikke have gjort, for i dag er 10.000 bitcoins cirka over 160 millioner dollars værd, svarende til cirka en milliard kroner, hvilket jeg selv synes, er meget at betale for en pizza.

Toppen af isbjerget i det gigantiske gletsjermassiv
Bitcoin vinder hastigt frem på de bonede gulve. Eksempelvis kan de nu handles på børsen via ETF (Vontobel) eller futures (CME og Cboe), ligesom man kan åbne bitcoin-bankkonti (Falcon Bank), handle bitcoin på togenes billetautomater (Schweiz), betale skat med bitcoin (Kanton Zug) og meget mere.    

Bitcoin er imidlertid kun som toppen af et langt større isbjerg kaldet kryptopenge, som igen udgør en del af et endnu større gletsjermassiv kaldet blockchain.

Lad os tage kryptopenge-isbjerget først: I hælene på Bitcoin er der udstedet over 2.000 andre typer kryptopenge, som samlet betegnes "Altcoins”. Heraf har 30 i skrivende stund aktuelt hver en markedsværdi på over 1 milliard dollars.  Ingen ved, hvor mange mennesker der bruger eller har disse, men der er foreløbig downloadet formentlig cirka 17 millioner digitale wallets, og antallet stiger eksponentielt. 

Den samlede handelsværdi af dem alle er lige nu ca. 630 milliarder dollars, hvoraf bitcoin står for ca. 360 milliarder og Ethereum for omkring 80 milliarder. Lige for at sætte det i perspektiv: Dette svarer til, at der er opstået over 2.000 private centralbanker, som har udstedt penge svarende til fem gange det danske statsbudget.

Over 2.000 private centralbanker lyder måske faretruende for verdensøkonomiens stabilitet, men de 630 milliarder dollars svarer (stadig kun?) til ca. 0,8 procent af den globale pengeforsyning, 0,2 procent af værdien af verdens ejendomme, obligationer, aktier og guld eller 9 procent af værdien af alt guld. Og omsætningen med kryptopenge udgør (stadig kun?) ca. 0,7 procent af omsætningen med traditionelle valutaer.

Hvad skal man umiddelbart bruge kryptopenge til?
Umiddelbart har det følgende seks oplagte applikationer:

  1. Overførsel af penge til folk uden bankkonto. Der er over 2 milliarder af disse.
  2. Overførsel af penge, hvor der ikke må være risiko for at pengene trækkes tilbage (chargebacks eller fraud)
  3. Overførsel af penge til nationer, hvor banksystemet er meget ineffektivt. Bruges blandt andet af råvarehandlere.
  4. Overførsel af lønninger uden “svind” undervejs i lande med høj korruption – kunne for eksempel være donationer til ulande
  5. Sikring af værdier i nationer, hvor centralbankerne svigter deres mandat som i  Venezuela eller Zimbabwe.
  6. Støtte frihedskamp. Eksempelvis som da demonstranter i Ukraine i vinteren 2014 viste plakater, der opfordrede folk til at støtte bevægelsen ved at donere bitcoins. Folk kunne så scanne QR-koderne fra deres tv og sende bitcoins. Disse transaktioner blev bekræftet inden for 10 minutter, og donorerne ville forblive anonyme og kunne således ikke spores af regeringen.

Men der er langt flere anvendelser, for dybest set er kryptopenge programmerbare penge.

Ja, programmerbare penge!
Tænk lige over det. Jeppe på Bjerget drikker, så vi udbetaler hans løn i penge, der ikke kan bruges på kroen.

OK, den lugter for mig af fascisme, men dermed blot være sagt, at programmerbare penge byder på muligheder for alle over hele spændet fra fascister til anarkister.

Hvad med et samfund, der eksempelvis udsteder ”kulturcoins”, som kun kan anvendes på kulturinstitutioner? Skolecoins? Sundhedscoins? Altså en kryptoversion af Milton Friedmans kuponsamfund, hvor staten ikke støtter institutioner, men i stedet sikrer borgernes købekraft hos dem?

Der er mere. Friedrich von Hayek skrev i 1976: ”Penge behøver ikke at være et lovligt betalingsmiddel skabt af regeringer. Ligesom lov, sprog og moral kan de opstå spontant.”

Det havde han ret i. I 1907 reddede J. P. Morgan det amerikanske finanssystem ved at opfinde såkaldte "scripts" som en slags nød-penge. I dag har vi utallige private pengelignende fænomener såsom elektroniske telefonkort, airmiles, bonuspoints, gavekort osv. Dette er i nogen grad penge, og meget af det ville fungere meget bedre som krypto-valutaer i en digital wallet på folks smartphones. Så nu kan vi pludselig forestille os hundredtusindvis af forskellige krypto-valutaer.

Omgående notering på en global børs, der aldrig har lukket
Noget af det, vi kalder kryptopenge, er faktisk snarere aktier. Personligt bombarderes jeg eksempelvis med tilbud om ”Initial Coin Offerings” eller ICOs, som ofte reelt vedrører en slags aktier i opstartsvirksomheder. Disse giver altså en fordring på potentielle fremtidige dividender, selvom jeg har en mistanke om, at de fleste af sagerne er ret tyndt øl og en del nok direkte svindel.

Imidlertid er det underliggende princip elegant: Du investerer i et startup og kan straks efter handle dine ”aktier” i form af likvide kryptopenge. Og du kan gøre det globalt på tværs af alle grænser og institutioner alle døgnets timer 365 dage om året. What's not to like?   

Ethereum
Nu har jeg vist forladt valutaisbjerget og er på vej ud over den gigantiske blockchain-gletsjer. Den underliggende funktion i Bitcoin kaldes nemlig blockchain, og implikationerne af det er virkelig enorme.

Lad mig illustrere: For fire år siden flyttede en 19-årig university-drop-out fra Canada til Zug. Han var stifter af Bitcoin Magazine og tiltrukket af det forhold, at man i Zug kan betale skat med bitcoin.

I starten havde han og nogle unge følgesvende ingen penge, hvorfor de uden på deres dør hang et skilt, hvor det stod, at hvis man havde mad tilovers, ville de modtage det med glæde. I sommeren 2015 lancerede de imidlertid en meget programmeringsvenlig blockchain-platform kaldet Ethereum og finansierede den ved at udstede en kryptovaluta kaldet Ether (nu omtalt Ethereum).

Lars Tvede peger på teksten på døren til borgmesterkontoret i Zug, Schweiz, der bekender, at her kan man betale med bitcoin. (Privatfoto.)

I dag – godt to år senere (kun to, for helvede!) støttes Ethereum af et konsortium på foreløbig 200 førende organisationer, herunder blandt andet Cornell University, Toyota, Samsung, Microsoft, Intel, J.P. Morgan, Deloitte, Accenture, Banco Santander, BNY Mellon, ING, Intel, BP, UBS, Credit Suisse og Infosys.

Blockchain: rationalisering og sikkerhed
Ethereum er godt på vej til at blive fundamentet for besparende og effektiviserende omstillinger i en lang række brancher, fra handel med alt fra dagligvarer og råvarer til shipping af containere og udstedelse af smarte kontrakter, der eksekveres automatisk. Eksempelvis følgende: En GPS-måler registrerer, hvornår din container ankommer i Antwerpen, hvorefter en betaling over blockchain automatisk eksekveres.

Her er det centralt at forstå, at blockchain muliggør distribuerede netværk – som gør det muligt at undgå centrale knudepunkter og dermed central kontrol. Samtidig er det særdeles effektivt til at modvirke svindel.  

Og blockchain kan sikre folks rettigheder uden at afsløre deres identitet. I USA stod der oprindeligt ”Not for identification” på folks ID-kort. Med et ID-kort havde du altså visse rettigheder, som kunne udøves, uden at du umiddelbart kunne identificeres.

Måske inspireret af dette har kanton Zug i Schweiz netop lanceret Ethereum-baserede ID-certifikater. Næste år holder de en folkeafstemning om, hvad de skal kunne bruges til. Jeg kan selv tænke på et oplagt eksempel: De skal give en borger adgang til at stemme elektronisk uden at nogen kan se, hvem den enkelte stemmeafgiver er. Altså ”Not for identification” i en moderne version.   

Så hvad betyder det?
Blockchain er enormt og vil på masser af måder bidrage til at øge vore samfunds effektivitet og virksomhedernes hæderlighed. Kryptopenge er en del af dette fænomen, og selvom de ligesom centralbankernes kontanter kan bruges til svindel, skal man huske, at de har potentielt enorme kommercielle og sociale fordele.

Hvad skal staterne gøre ved den uforudsete udvikling? For det første ikke anskue det som en computervirus til 630 milliarder dollars, men snarere som en exceptionelt interessant innovation, hvorfor de hurtigst muligt skal sikre at afklare lovgivningen derom, således at kreativiteten kan blomstre. Derefter skynde sig med at anerkende det og indpasse det i loven, som ikke mindst Schweiz og Zug har gjort.

Danske iværksættere
Det er noget med blockchain og danskere, som svinger godt. Eksempelvis er der den aldrig kedelige Niklas Nicolaisen som skabte succesvirksomheden Bitcoin Suisse og i øvrigt nu er hovedsponsor på ”Bitcoin Stadium” i Rungsted. Og Michael Grønager, som både medstiftede Kraken, som i dag er en af de største krypto-exchanges i verden, og sidenhen Chainalysis. Og der er personer som Hans Henrik Hoffmeyer og Mark Højgaard som medstiftede Coinify igennem opkøb og merges af nogle af de første virksomheder i kryptoverdenen, der for øvrigt også var danske. For slet ikke at glemme Lasse Birk Olesen som skabte en remittance-korridor til Filippinerne, så landets gæstearbejdere kunne sende penge hjem (se hans taler på blandt andet TED og Singularity).

Nej danskere er bestemt ikke bagud, men nu er det vigtigt, at uddannelsesinstitutioner og politikere støtter op om en fantastisk bevægelse.

-------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Jarl Cordua: Gravtale over LA's forhandlingstaktik Jarl Cordua: Gravtale over LA's forhandlingstaktik Næste artikel Søren Espersen: Visegrad-landene bliver det kristne Europas redning Søren Espersen: Visegrad-landene bliver det kristne Europas redning
  • Anmeld

    Lene Andersen

    Hvori består demokratiseringen?

    Hvad mener du med, at digitale valutaer og blockchain vil demokratisere vores samfund? Hvilken demokratisk kontrol er mulig?

  • Anmeld

    Per Schouenborg · læge

    Hjælp til kriminelle

    “En fantastisk bevægelse” kalder du det. Du undgår elegant at omtale det slaraffenland disse ikke sporbar pengetransaktioner udgør for kriminelle. Synes du det er ok med en udvikling, hvor de enkelte lande ikke har styr på sorte penge og indtægter erhvervet på ulovlig vis. Du risikerer da at blive en helt på det mørke internet!

  • Anmeld

    nnn nnnn · nnnn

    misinformation

    Det er universelt anerkendt at blockchain er en god Teknologi.

    Alle kritiere anderkender det som en god teknologi. Selv de største, som Jamie Dimon.

    Ethereum alliance bruger en privat fork af Ethereum. Så den kan på ingen måde retfærdiggøre Ethereums ALT for høje pris. For nyligt lagde et ENORMT simpelt spil, crypto kitties, hele platformen ned. Noget som centraliserede systemer kunne klare i 90erne.

    Tænk at du har skrevet en så lang artikel uden at fatte noget. Du har som 95% andre gamblere kastet dine penge i noget du ikke forstår, Lars.

    Men det betyder jo ikke at det ikke har været et fantastisk trade for dig, ligesom IT boblen var det. Så tillykke.


  • Anmeld

    Jens Ole

    Blockchain

    Teknologien er spændende. Men bitcoin ol.
    Kan ikke være nogen brugbar løsning. For det første er der ingen regulering, så det er ekstremt usikker investering. De er et enormt forbrug af strøm forbundet med det. Serverne ligger simpelthen i Kina, hvor man kan bruge billig kulkraft. Ja så er der det med at man kan undgå at betale sin skat, endnu da. Men det er nok svært at kontrollere kriminelle transaktioner.
    som hvidvask og skattesnyd.
    Ja desuden er aktiehandel med bitcoin transaktioner nok ikke muligt, da det er en langsom og begrænset teknologi , som slet ikke kan lave transaktioner hurtigt nok til dette formål.

  • Anmeld

    Simon M · Selvstændig

    Misforståelse omkring "kriminelt brug"

    Til ovenstående kommentarer, der fokuserer på de kriminelles udnyttelse af Bitcoin og blockchain-systemet - hvor har I de informationer fra, og kan I sætte nogle tal på?
    Blockchainen er jo netop transparent - på en helt anden skala end fx "traditionelle penge". Omend hver transaktion på blockchainen er såkaldt "pseudo anonym", så kan du, i det øjeblik du forbinder en specifik person til en specifik transaktion, spore denne persons gøren og laden på blockchainen og på den måde afsløre kriminelle handlinger. På sigt er blockchain-teknologien altså det klart sikreste og bedste middel mod netop kriminelle handlinger.

    Derudover - hvor god synes I, at det traditionelle pengesystem er til at håndtere kriminalitet? Historisk elendig.

    Til Lars Tvede: Endnu engang tak for en godt skrevet og indsigtsfuld artikel, det er en fornøjelse af følge dine indspark i diverse debatter.

  • Anmeld

    Jens Ole

    Bruges af kriminelle

    Simon. M. Du burde da oplyse rigspolitiets afdeling for cyperkriminalitet om at , at kriminelle ikke bruger bitcoin i stor stil. For det er da vist ikke deres opfattelse.
    https://www.version2.dk/artikel/hemmelighedsfuldt-cyberpoliti-ny-teknik-bitcoin-sporing-har-vakt-opsigt-ogsaa-paa
    Her nogle mere faktuelle oplysninger.
    Og hvad politiet selv oplyser.
    Ja og så er det en teknologi som er ekstrem energiforbrugende. Serverne ligger i Kina og Stifteren er anonym. Sandsynligvis af økonomiske årsager.

  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om privatøkonomi, nyliberalisme og kejserlige skræddere

    I 2015 købte jeg en bil, som jeg ville dele med andre, dvs. køre i UBERunivers til og fra byen mod, ikke betaling for transport, men i forhold ren samfundsnyttig deling af min nye bil.

    Jeg blev enig med automobilforhandleren om at afregne i bitcoins, samt at restbeløbet, altså det jeg ikke lige havdei ledige bitcoins, blev oprettet i et lånedokument, i bitcoins.

    Jeg kørte derfra i min nye bil med en gæld på 400 bitcoins, eller svarende til omkring 490.000 i dkr.

    Efter afdrag siden skylder jeg nu 300 bitcoins eller omkring 30.000.000 dkr.

    En deletur i min nye UBERbil kostede i 2015 1/16 bitcoins svarende til ca. 75 dkr. I dag koster en deletur stadig 1/16 bitcoins eller svarende til ca. 6200.

    Og jeg kan ikke forstå hvorfor ingen vil køre med mere, men kan så til gengæld godt forstå at jeg har svært ved at klare mine afdrag, da min indtægt afregnes i dkr.

    Hvad det nu har med kejserlige skræddere at gøre, vil jeg overlade til landets belæste befolkning, der vel kender, den i verden mest læste danske forfatter, men uden forhåbninger om forståelse, endsige indsigt, når letheden stryger hen over sletterne.

  • Anmeld

    Bo B

    Men hvad med skalerbarheden?

    Det decentrale og koncept er fedt. Men også dets bagdel. Lige pt fylder bitcoins blockchain 150GB, og du skal i princippet gemme det hele hvis du vil være din egen "bank". Og den vokser jo konstant. Paradoksalt nok bliver bitcoin som betalingsmiddel dårligere og dårligere jo flere der bruger den, forstået på den måde at on-chain transaction fees stiger og stiger(pt 122$!!), og selve blockchainen fylder mere og mere 150GB og vokser konstant. Hver eneste transaction fylder vist noget i omegnen af 600 bytes, så man kan næsten sige sig selv at hvis bitcoin begyndte at blive brugt dagligt af hele verdens befolkning, så ville det decentrale aspekt kollapse under sin egen vægt. Nå ja, og så er der jo lige det med at der kun "mines" en block hver 10 min, og det giver pt et teoretisk antal transaktioner pr sekund omkring 4-5 pr sekundet(!?). Pt ligger der 270.000 transaktioner i kø(altså flere dagevis, den eneste måde at komme frem i køen er så at betale et størrere mining fee end de andre..).
    Selv hvis bitcoin ved hjælp af nogen teknologiske tweaks formår at flytte nogen af transaktionerne off-chain, synes jeg ikke umiddelbart det ser ud til at fjerne det bagvedliggende skalerbarhedsproblem.

  • Anmeld

    Frank A

    Hvis nogen kunne undre sig over hvorfor Bitcoin stiger og stiger

    Har jeg et enkelt bud.

    Folk i situation a la dem i Panama-Papers prøver at få gemt deres formuer.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kejserens nye klæder.

    Det lyder som langt mere kompliceret end Statens Penge, og valutaen synes at lide af mangel på reel forbindelse til det virkelige livs udfordringer så som indkøb af flæskesteg og julelys.

    Faktisk minder det vel mest om "Tulipanløgsboblen," idet der ikke ligger reelt arbejde eller materiel merværdiskabelse bag udstedelsen, lidt på samme måde som der heller ikke var tilstrækkelig reel materiel værdi bag obligationerne i de amerikanske kreditinstitutioner der kolabsede og startede hele finanskrisen - der jo reelt set "kun" var en krise på de finansielle markeder og ikke samfundskriser som sådan.

  • Anmeld

    Michael

    kryptisk = svær at forstå eller blive klog på.


    Kryptovaluta er et symptom på at alt hvad der udspringer af abstraktioner, intellektuelle forestillinger og absurde konklusioner trækkes ned over den virkelige verden ved hjælp af maskiner. Maskiner er illusionernes bedste ven.

    I den virkelige verden kunne penge være lig med en virkelig værdiskabelse i form af arbejde eller viden.

    Istedet abstraktificeres den virkelige verden langsomt i forhold eller begreber som er tænkte eller uhåndgribelige, men sikkert til uigenkendelighed og groteske stadier og scenarier, hvor det der i sund forstand burde være virkeligt bliver underordnet en illusion.

    Maskiner overtager pengedannelsen.

    Penge er lig med magt.

    Illusionen vinder over virkeligheden.

    Natten bliver til dagen, ondt bliver til godt og omvendt .

    Livet bliver uforståeligt med mindre du har magten over koderne eller selv har magten til at kode værdier, sprog, etik, moral osv.




  • Anmeld

    Michael

    kryptisk = svær at forstå eller blive klog på.

    Kryptovaluta er et symptom på at alt hvad der udspringer af abstraktioner, intellektuelle forestillinger og absurde konklusioner trækkes ned over den virkelige verden ved hjælp af maskiner. Maskiner er illusionernes bedste ven.

    I den virkelige verden kunne penge være lig med en virkelig værdiskabelse i form af arbejde eller viden.

    Istedet abstraktificeres den virkelige verden langsomt i forhold eller begreber som er tænkte eller uhåndgribelige, men sikkert til uigenkendelighed og groteske stadier og scenarier, hvor det der i sund forstand burde være virkeligt bliver underordnet en illusion.

    Maskiner overtager pengedannelsen.

    Penge er lig med magt.

    Illusionen vinder over virkeligheden.

    Natten bliver til dagen, ondt bliver til godt og omvendt .

    Livet bliver uforståeligt med mindre du har magten over koderne eller selv har magten til at kode værdier, sprog, etik, moral osv.

    OG SÅ ER DET JO NOGET VRØVL AT MAN IKKE SKAL IDENTIFICERE SIG NÅR MAN BRUGER KRYBISKE PENGE SKJULT I MASKINEN.
    DET ER JO NETOP DET MAN SKAL.
    OVERFOR MASKINSYSTEMET.
    HELE TIDEN UDEN UNDTAGELSE.
    OG SÅ IGEN.
    DER ER ALDRIG EN UNDTAGELSE DER.
    MENNESKET ER UNDERLAGT UIGENKALDELIGT.

  • Anmeld

    Andreas · CEO

    Så kom korrektionen. !!!

    Spørgsmålet er blot om bunden er i 1000-5000-10.000 ?

    https://bitcointicker.co

    https://www.aktieportefoljen.dk

  • Anmeld

    Frank A

    Jeg bemærker

    At min kommentar, hvor jeg fortæller at det er et kæmpemæssigt Ponzi-scheme er slettet!

    Hvorfor mon?

    https://en.m.wikipedia.org/wiki/Ponzi_scheme

  • Anmeld

    Jens Ole

    I forhold til penge

    Der er vel også det at bitcoin og andre kryptovaluta udelukkende har værdi fordi i forhold til penge. Og uden pengesystemet er de værdiløse. Ligesom aktier og så og sige alt andet.
    Enhver kan se at de ikke er egnede som valuta. Alene de store udsving i værdien gør den uegnet.
    Ydermere bruger bitcoin så meget strøm at det kun er muligt at lægge serverne i lande som Kina, som forøvrigt er kommunistisk. De er så data og strømkrævende at det er helt urealistisk, at de skulle erstatte pengesystemet. Stifteren og den centrale person er en anonym japaner. og skal man tro rigspolitiets udtalelser er der omfattende hvidvask forbundet med bitcoin. Det ville også være naivt at tro andet.
    I stedet for at tænke i hvordan man kan omgå skattefar, skulle man hellere få sig nogle sunde livsværdier og ikke kun , som et egern tro at det hele går ud på at samle mest muligt cargo sammen og gemme i depoter. Og angribe alt som kan true disse depoter.
    Det er uciviliseret.

  • Anmeld

    Anders

    Konkurrent til det eksiterende

    Bitcoin er et interessant muligt alternativt til det gældende. Siden "finanskrisen" har vi erfaret at bankernes monopol på pengeskabelsen ved gældsstiftelse blot betyder at banker – med statens velsignelse – blackmailer befolkningen. Om vi fortsat skal tillade dette som samfund er en debat der totalt er udeblevet blandt samtlige aktører. Af denne grund bør bitcoins, og andre initiativer der underminerer bankernes og statens magt, hyldes. Det viser blot at kortene er pakket til fordel for en snæver skare af personer. Det er klart at repræsentanter for staten og banker, samt andre institutioner der opfatter denne teknologi som en trussel, vil fraråde ethvert initiativ, der kan udfordre deres magtposition. Når det er sagt er, bitcoins sansynligvis overvurderet, hvilket afspejles i kursen, men det jo ligesom kursen på alle andre varer, hvori der spekuleres. Det har som sådan intet at gøre med blockchains anvendelighed som konkurrent og opposition til det gældende system, der er gennem korrumperet.

  • Anmeld

    Peter Lindemann

    zug og bitcoins

    blev lidt mistænksom da du skrev at man Zug kunne betale Skat med bitcoins. Zug er jo kendt for sin nul-skat. men Jeg fandt en artikel om at man fra 2.11.2017 kunne betale gebyrer med bitcoins i Zug. Det sker dog ved at veksle dem med det samme så kantonen modtager præcist det beløb de opkræver og en mellemvirksimhed må så tage risikoen. så meget for troen på bitcoins i Zug.

  • Anmeld

    Frank A

    Fat det nu

    Bitcoin er en Lottoseddel.

    Hverken mere eller mindre!

  • Anmeld

    Benny Moeller

    Hej Lars

    Jeg bor selv i Schweiz. Har läst et par af dine böger. Du har virkelig fart paa. Om faa aar vil folk sidde med aaben mund naar en stor del af dine visioner gaar i opfyldelse. Lad dem bare sidde. Du er en stor inspirationskilde. Held og lykke i fremtiden. Hilsen Benny

  • Anmeld

    Lene Andersen

    Hej Benny

    Det giver os stadig ikke noget svar på, hvordan det skulle bidrage til at demokratisere vores samfund.

  • Anmeld

    Lene Andersen

    Lars Tvede er en tøsedreng

    Ham der Lars Tvede er vist ikke meget for at forsvare sine løsrevne påstande om, hvad der styrker demokratiet.
    Er du ikke sød og kommer med noget sammenhængende dokumentation, Lars Tvede? Hvorfor tror du, at kryptovalutaer vil virke demokratiserende?

  • Anmeld

    Frank A

    Lars Tvede vil sikkert gerne

    Men han kan desværre ikke 😎🤓🤓🤓🧐

  • Anmeld

    Frank A

    Lidt mere af samme skuffe

    “Sydkorea er et af de største markeder for de store blockchainvalutaer som bitcoin og ethereum. Men det kan meget vel stoppe nu.

    Onsdag iværksatte myndighederne omfattende ransagninger mod flere af de største børser for kryptovaluta i landet. Samtidig fortæller en presseansvarlig for den sydkoreanske regering til Reuters, at regeringen arbejder på et lovforslag, der kan betyde et forbud mod handel med kryptovaluta.

    Begrundelsen er tilsyneladende, at kryptovalutahandel i Sydkorea opfattes særdeles spekulativ og ligner ren gambling, fordi prisen på de store kryptovalutaer som bitcoin er prissat højere i Sydkorea end andre steder - en såkaldt "kimchi-præmie".

    Bitcoin-eksponerede aktier i landet får stryg efter meddelelsen. Aktien i Omnitel, der beskæftiger sig med bitcoin-clearing, falder 30 pct., Digital Optics dykker 13 pct., og KPM Tech handles godt 5 pct. lavere.”