Lars Tvede: Hvad betyder kryptomanien for samfundet?

KOMMENTAR: De aktuelle kryptovalutaer udgør kun den meget spæde start på et vidtrækkende fænomen, der vil demokratisere og effektivisere vores samfund. En række farverige danskere spiller hovedroller i revolutionen.

(NB: Læsetiden på denne kommentar er cirka 10 minutter)

22. maj kendes i Bitcoin-kredse som ”Bitcoin Pizza Day” – en slags helligdag for de meget indviede. Det var nemlig på denne dag i 2010, at softwareudvikler Laszlo Hanyecz lavede verdens første kommercielle handel med en ny, eksotisk møntfod: bitcoin. Et fænomen, der har udviklet sig til en global revolution med et solidt dansk fingeraftryk.

Hvad er Bitcoin egentlig?
Så hvad er det? Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta eller kryptopenge. Fænomenet blev lanceret i 2009 via et kun otte-siders ”white paper” (fagligt dokument) forfattet af en anonym person (eller gruppe) under synonymet ”Satoshi Nakamoto”.

Dette white paper beskrev, hvordan man kunne operere en valuta helt uden central enhed. Når folk overførte bitcoin til hinanden (lille ”b” i bitcoin, når vi taler om mønten, og stort, når vi taler om netværket), ville dette blive bekræftet ved, at andre bitcoin-ejere kaldet ”miners” virkede som et kollektiv af notarer – helt automatisk via software-algoritmer. Dermed kunne mønten aldrig forfalskes.   

Ingen central myndighed
Hvem kontrollerer bitcoin? Ingen!

Dette aspekt tiltaler selvsagt libertarianere, som jo betragter staten med en vis mistro, for man kan ikke ringe eller skrive til Bitcoin og sige, at de skal gøre dette eller hint – dette ville være som at bede luften om at gå til venstre. I stedet er der med Bitcoin tale om en såkaldt Decentralized Autonomous Organization eller ”DAO”. Man kan ikke herse med DAOs for, øøhhh, hvor er de egentlig?  

Men hvem sælger mønterne?
Man kan heller ikke finde en suspekt hundehandler, som sidder i centrum og sælger mønterne. I stedet bliver et begrænset antal digitale mønter udstedt derved, at hvem som helst (med softwareflair) kan sætte deres computere til at løse matematiske regneopgaver. Belønning for at løse en opgave er hver gang en bitcoin, og det er sådan, de opstår. Ingen ved, hvem de fleste af disse ”miners” er – men der er mange!

De matematiske opgaver vil i øvrigt blive stadig mere komplekse, men altid tilpasset den tilgængelige regnekraft, siger formlen, indtil man omkring år 2140 vil nå grænsen på 21 millioner enheder, som i øvrigt godt kan splittes en million gange. Der er i dag udstedt cirka 17 millioner bitcoins, hvoraf knapt fire millioner i øvrigt ifølge firmaet Chainalysis formentlig er gået tabt.

En pizza til en milliard
Tabt? Jeps, tabt. Ejerskabet af en bitcoin sikres ved, at man har dens kode, som består af 26-35 karakterer. Denne kan eksempelvis være opbevaret på et USB-stik i et pengeskab, sidde på ens mobiltelefon eller harddrive osv. Den kan være i en digital ”wallet” eller blot skrevet på en serviet under hovedpuden, no matter. Men mister man koden, er mønten tabt for evigt. Og det gjorde folk især i starten, hvor det hele i manges øjne blot lignede et halv-lallet eksperiment for nørder og statsskeptikere. Faktisk så halv-lallet, at Laszlo Hanyecz måtte betale hele 10.000 bitcoins for sin pizza på Bitcoin Pizza Day.

Det skulle han nok ikke have gjort, for i dag er 10.000 bitcoins cirka over 160 millioner dollars værd, svarende til cirka en milliard kroner, hvilket jeg selv synes, er meget at betale for en pizza.

Toppen af isbjerget i det gigantiske gletsjermassiv
Bitcoin vinder hastigt frem på de bonede gulve. Eksempelvis kan de nu handles på børsen via ETF (Vontobel) eller futures (CME og Cboe), ligesom man kan åbne bitcoin-bankkonti (Falcon Bank), handle bitcoin på togenes billetautomater (Schweiz), betale skat med bitcoin (Kanton Zug) og meget mere.    

Bitcoin er imidlertid kun som toppen af et langt større isbjerg kaldet kryptopenge, som igen udgør en del af et endnu større gletsjermassiv kaldet blockchain.

Lad os tage kryptopenge-isbjerget først: I hælene på Bitcoin er der udstedet over 2.000 andre typer kryptopenge, som samlet betegnes "Altcoins”. Heraf har 30 i skrivende stund aktuelt hver en markedsværdi på over 1 milliard dollars.  Ingen ved, hvor mange mennesker der bruger eller har disse, men der er foreløbig downloadet formentlig cirka 17 millioner digitale wallets, og antallet stiger eksponentielt. 

Den samlede handelsværdi af dem alle er lige nu ca. 630 milliarder dollars, hvoraf bitcoin står for ca. 360 milliarder og Ethereum for omkring 80 milliarder. Lige for at sætte det i perspektiv: Dette svarer til, at der er opstået over 2.000 private centralbanker, som har udstedt penge svarende til fem gange det danske statsbudget.

Over 2.000 private centralbanker lyder måske faretruende for verdensøkonomiens stabilitet, men de 630 milliarder dollars svarer (stadig kun?) til ca. 0,8 procent af den globale pengeforsyning, 0,2 procent af værdien af verdens ejendomme, obligationer, aktier og guld eller 9 procent af værdien af alt guld. Og omsætningen med kryptopenge udgør (stadig kun?) ca. 0,7 procent af omsætningen med traditionelle valutaer.

Hvad skal man umiddelbart bruge kryptopenge til?
Umiddelbart har det følgende seks oplagte applikationer:

  1. Overførsel af penge til folk uden bankkonto. Der er over 2 milliarder af disse.
  2. Overførsel af penge, hvor der ikke må være risiko for at pengene trækkes tilbage (chargebacks eller fraud)
  3. Overførsel af penge til nationer, hvor banksystemet er meget ineffektivt. Bruges blandt andet af råvarehandlere.
  4. Overførsel af lønninger uden “svind” undervejs i lande med høj korruption – kunne for eksempel være donationer til ulande
  5. Sikring af værdier i nationer, hvor centralbankerne svigter deres mandat som i  Venezuela eller Zimbabwe.
  6. Støtte frihedskamp. Eksempelvis som da demonstranter i Ukraine i vinteren 2014 viste plakater, der opfordrede folk til at støtte bevægelsen ved at donere bitcoins. Folk kunne så scanne QR-koderne fra deres tv og sende bitcoins. Disse transaktioner blev bekræftet inden for 10 minutter, og donorerne ville forblive anonyme og kunne således ikke spores af regeringen.

Men der er langt flere anvendelser, for dybest set er kryptopenge programmerbare penge.

Ja, programmerbare penge!
Tænk lige over det. Jeppe på Bjerget drikker, så vi udbetaler hans løn i penge, der ikke kan bruges på kroen.

OK, den lugter for mig af fascisme, men dermed blot være sagt, at programmerbare penge byder på muligheder for alle over hele spændet fra fascister til anarkister.

Hvad med et samfund, der eksempelvis udsteder ”kulturcoins”, som kun kan anvendes på kulturinstitutioner? Skolecoins? Sundhedscoins? Altså en kryptoversion af Milton Friedmans kuponsamfund, hvor staten ikke støtter institutioner, men i stedet sikrer borgernes købekraft hos dem?

Der er mere. Friedrich von Hayek skrev i 1976: ”Penge behøver ikke at være et lovligt betalingsmiddel skabt af regeringer. Ligesom lov, sprog og moral kan de opstå spontant.”

Det havde han ret i. I 1907 reddede J. P. Morgan det amerikanske finanssystem ved at opfinde såkaldte "scripts" som en slags nød-penge. I dag har vi utallige private pengelignende fænomener såsom elektroniske telefonkort, airmiles, bonuspoints, gavekort osv. Dette er i nogen grad penge, og meget af det ville fungere meget bedre som krypto-valutaer i en digital wallet på folks smartphones. Så nu kan vi pludselig forestille os hundredtusindvis af forskellige krypto-valutaer.

Omgående notering på en global børs, der aldrig har lukket
Noget af det, vi kalder kryptopenge, er faktisk snarere aktier. Personligt bombarderes jeg eksempelvis med tilbud om ”Initial Coin Offerings” eller ICOs, som ofte reelt vedrører en slags aktier i opstartsvirksomheder. Disse giver altså en fordring på potentielle fremtidige dividender, selvom jeg har en mistanke om, at de fleste af sagerne er ret tyndt øl og en del nok direkte svindel.

Imidlertid er det underliggende princip elegant: Du investerer i et startup og kan straks efter handle dine ”aktier” i form af likvide kryptopenge. Og du kan gøre det globalt på tværs af alle grænser og institutioner alle døgnets timer 365 dage om året. What's not to like?   

Ethereum
Nu har jeg vist forladt valutaisbjerget og er på vej ud over den gigantiske blockchain-gletsjer. Den underliggende funktion i Bitcoin kaldes nemlig blockchain, og implikationerne af det er virkelig enorme.

Lad mig illustrere: For fire år siden flyttede en 19-årig university-drop-out fra Canada til Zug. Han var stifter af Bitcoin Magazine og tiltrukket af det forhold, at man i Zug kan betale skat med bitcoin.

I starten havde han og nogle unge følgesvende ingen penge, hvorfor de uden på deres dør hang et skilt, hvor det stod, at hvis man havde mad tilovers, ville de modtage det med glæde. I sommeren 2015 lancerede de imidlertid en meget programmeringsvenlig blockchain-platform kaldet Ethereum og finansierede den ved at udstede en kryptovaluta kaldet Ether (nu omtalt Ethereum).

Lars Tvede peger på teksten på døren til borgmesterkontoret i Zug, Schweiz, der bekender, at her kan man betale med bitcoin. (Privatfoto.)

I dag – godt to år senere (kun to, for helvede!) støttes Ethereum af et konsortium på foreløbig 200 førende organisationer, herunder blandt andet Cornell University, Toyota, Samsung, Microsoft, Intel, J.P. Morgan, Deloitte, Accenture, Banco Santander, BNY Mellon, ING, Intel, BP, UBS, Credit Suisse og Infosys.

Blockchain: rationalisering og sikkerhed
Ethereum er godt på vej til at blive fundamentet for besparende og effektiviserende omstillinger i en lang række brancher, fra handel med alt fra dagligvarer og råvarer til shipping af containere og udstedelse af smarte kontrakter, der eksekveres automatisk. Eksempelvis følgende: En GPS-måler registrerer, hvornår din container ankommer i Antwerpen, hvorefter en betaling over blockchain automatisk eksekveres.

Her er det centralt at forstå, at blockchain muliggør distribuerede netværk – som gør det muligt at undgå centrale knudepunkter og dermed central kontrol. Samtidig er det særdeles effektivt til at modvirke svindel.  

Og blockchain kan sikre folks rettigheder uden at afsløre deres identitet. I USA stod der oprindeligt ”Not for identification” på folks ID-kort. Med et ID-kort havde du altså visse rettigheder, som kunne udøves, uden at du umiddelbart kunne identificeres.

Måske inspireret af dette har kanton Zug i Schweiz netop lanceret Ethereum-baserede ID-certifikater. Næste år holder de en folkeafstemning om, hvad de skal kunne bruges til. Jeg kan selv tænke på et oplagt eksempel: De skal give en borger adgang til at stemme elektronisk uden at nogen kan se, hvem den enkelte stemmeafgiver er. Altså ”Not for identification” i en moderne version.   

Så hvad betyder det?
Blockchain er enormt og vil på masser af måder bidrage til at øge vore samfunds effektivitet og virksomhedernes hæderlighed. Kryptopenge er en del af dette fænomen, og selvom de ligesom centralbankernes kontanter kan bruges til svindel, skal man huske, at de har potentielt enorme kommercielle og sociale fordele.

Hvad skal staterne gøre ved den uforudsete udvikling? For det første ikke anskue det som en computervirus til 630 milliarder dollars, men snarere som en exceptionelt interessant innovation, hvorfor de hurtigst muligt skal sikre at afklare lovgivningen derom, således at kreativiteten kan blomstre. Derefter skynde sig med at anerkende det og indpasse det i loven, som ikke mindst Schweiz og Zug har gjort.

Danske iværksættere
Det er noget med blockchain og danskere, som svinger godt. Eksempelvis er der den aldrig kedelige Niklas Nicolaisen som skabte succesvirksomheden Bitcoin Suisse og i øvrigt nu er hovedsponsor på ”Bitcoin Stadium” i Rungsted. Og Michael Grønager, som både medstiftede Kraken, som i dag er en af de største krypto-exchanges i verden, og sidenhen Chainalysis. Og der er personer som Hans Henrik Hoffmeyer og Mark Højgaard som medstiftede Coinify igennem opkøb og merges af nogle af de første virksomheder i kryptoverdenen, der for øvrigt også var danske. For slet ikke at glemme Lasse Birk Olesen som skabte en remittance-korridor til Filippinerne, så landets gæstearbejdere kunne sende penge hjem (se hans taler på blandt andet TED og Singularity).

Nej danskere er bestemt ikke bagud, men nu er det vigtigt, at uddannelsesinstitutioner og politikere støtter op om en fantastisk bevægelse.

-------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Jarl Cordua: Gravtale over LA's forhandlingstaktik Jarl Cordua: Gravtale over LA's forhandlingstaktik Næste artikel Søren Espersen: Visegrad-landene bliver det kristne Europas redning Søren Espersen: Visegrad-landene bliver det kristne Europas redning