Lidegaard vil finde ny finansiering til energiforlig

FORLIG: Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil finde nye midler til det kommende energiforlig ved at effektivisere energisektoren. Venstre glæder sig over viljen til at dæmpe afgiftstrykket. Forhandlinger udskudt til næste uge.
Martin Lidegaard vil sænke afgiftsniveauet i et nyt energiforlig. Effektivisering af energisektoren skal bidrage til at finde midlerne.
Martin Lidegaard vil sænke afgiftsniveauet i et nyt energiforlig. Effektivisering af energisektoren skal bidrage til at finde midlerne.
Hjalte T. H. Kragesteen

Klima- og energiministeren vil sænke afgiftsniveauet i et kommende energiforlig ved at effektivisere energisektoren. På den måde vil han tilfredsstille oppositionens ønske om en lavere regning til forbrugerne, uden ambitionsniveauet bliver sænket.

"Overordnet set kigger vi på at få gennemført nogle effektiviseringer i energisektoren, som kan være med til at finansiere det, vi gerne vil," siger Martin Lidegaard.

Derved er ministeren i gang med at finde en ny finansieringskilde til energiforliget. Den skal bidrage til at få sænket omkostningsniveauet for befolkningen og virksomhederne, ved at stigingen i PSO-afgiften og nettarrifferne bliver mindre, end hvad regeringen indtil nu har lagt op til.

Men hvor meget eller hvordan det helt konkret skal føres ud i livet, uddyber ministeren ikke.

Jeg synes, det er fint, at vi har en åben diskussion om, hvorvidt tingene kan gøres mere effektivt. Men det er vigtigt, at det er båret af saglighed.

Lars Aagaard
Direktør i Dansk Energi

"Det er lige netop det, vi sidder og regner på," siger han, ligesom han heller ikke vil gå ind i en diskussion af, hvor meget man satser på, at omkostningsniveauet bliver sænket.

Forhandlinger udskudt
Udmeldingen kommer samtidig med, at ministeren har udskudt forhandlingerne, som ellers skulle genoptages den 11. januar. Næste forhandlingsmøde er i stedet planlagt til 19. januar. Kampen for at sænke omkostningerne tager simpelthen længere tid end forventet før nytår, og derfor er regeringen endnu ikke klar med et nyt forhandlingsoplæg.

"Vi sidder og regner som gale på, hvordan vi kan reducere omkostningerne, så Venstre og Konservative forhåbentlig vil være med til at lave et energiforlig. Og det tager lidt tid, for vi vil gerne hele vejen rundt og kigge på alle mulighederne," siger Martin Lidegaard, som samtidig slår fast, at regeringens ikke kommer med et nyt forhandlingsoplæg, der sænker ambitionsniveauet.

Målet om 35 procent CO2-reduktion i 2020 står således fast, ligesom målet om 50 procent vind også gør det. Han appellerer nu til, at Venstre og Konservative bruger den ekstra betænkningstid til at skrue ned for "sortsynet" og i stedet fokuserer på de gevinster, et energiforlig bringer med sig.

V: Lidegaard ved at komme til fornuft
Venstre glæder sig over, at ministeren er "ved at komme ned fra trætoppen" ved at skrue ned for afgifterne. Han gentager, at partiet stadig ikke har i sinde at øge omkostningerne yderligere, end hvad VK-regeringen selv lagde op til i Energistrategi 2050.

"Jeg synes, at det er godt, at ministeren er i gang med at se på omkostningerne. Forudsætningen for en bred aftale er netop, at afgifterne kommer længere ned," siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt, der mener, at en effektivisering af energisektoren lyder som en ganske udmærket idé.

Han afviser derimod, at Venstre går ind til forhandlingerne med sortsyn. Det, som klima- og energiministeren karakteriserer som sortsyn, er mere et udtryk for realisme, lyder det fra ordføreren. En realisme, som han mener, at Lidegaard kan lære noget af:

"Vi er ikke sortsynede, vi er bare realistiske. Martin Lidegaard ville have godt af at kigge ud ad vinduet og se på, hvordan det går i dansk erhvervsliv. Mange arbejdspladser er på vej ud af landet, konkurrenceudsatte virksomheder er pressede, og familiernes økonomi er også presset. Flere omkostninger er altså ikke den rette medicin," siger Lars Christian Lilleholt.

Ekspert: Meget kan være i spil
Det er ifølge civilingeniør og partner i EA Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, svært at vide, hvad ministerens helt nøjagtigt vil med effektivisering af energisektoren. Ministeren kan således have mange forskellige dele af energisektoren i tankerne. Det kan være elselskaberne, fjernvarme, naturgas, netselskaberne eller affaldssektoren. Måske lidt af det hele.

Desuden er det svært på stående fod at give et bud på, hvor meget regeringen kan hente ved effektivisering.

*

Brancher: Regeringen skal vise vejen
Dansk Energi og Dansk Fjernvarme kvitterer for, at regeringen bestræber sig på at sikre et bredt forlig. Og brancheforeningerne er da heller ikke afvisende over for, at der er mulighed for at gøre tingene bedre.

"Jeg synes, det er fint, at vi har en åben diskussion om, hvorvidt tingene kan gøres mere effektivt. Men det er vigtigt, at det er båret af saglighed," siger direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, der dog ikke mener, at elselskaberne har særligt stort effektiviseringspotentiale.

Han mener, at hvis regeringen satser på effektivisering, så er det vigtigt, at den sørger for, at de nødvendige investeringer kan betale sig.

"Det kan godt være, at regeringen nu forsøger sig med et juleønske om at købe det hele til den halve pris. Men i bund og grund skal den også sikre, at der er nogen, der vil investere. Ellers sker der ikke noget," siger han.

Dansk Fjernvarme: Behov for mere viden
Dansk Fjernvarme er ligeledes positivt indstillet over for en mere effektiv drift, men organisationen peger på behovet for mere forskning og udvikling, hvis fjernvarmesektoren skal gøres mere effektiv.

"Det er vigtigt at påpege, at regeringen ikke bare skal sige, at nu vil man effektivisere for et bestemt beløb, hvis ikke der følger noget konkret med, som giver en retning for, hvordan det skal lade sige gøre," siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme.

Han roser imidlertid Martin Lidegaard for at forsøge at få enderne til at mødes.

"Uanset hvad så skal alle kræfter sættes ind på at sikre et bredt forlig. Set i det lys, er det her initiativ selvfølgelig velkomment," siger han.

*Afsnittet er blevet ændret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00