Lilleholt: Der er masser af vækst i vand

Af Lars Chr. Lilleholt
Energi-, forsynings- og klimaminister

Vandforsyningen er vital for alle danskere, men er mærkeligt nok ikke genstand for megen debat og medieomtale. Så tak til professor Ellen Margrethe Basse for hendes bidrag til debatten om den nye vandsektorlov.

Jeg er helt enig i, at vi skal sikre borgere og virksomheder mest og bedst muligt vand for pengene, forenkle tingene og udnytte vandsektorens fulde eksportpotentiale. 

Jeg mener til gengæld ikke, at vandselskaberne for deres kunders penge skal have lov til at støtte private virksomheders eksport eller lave indskud i virksomheder. Også selv om vi kunne finde en åbning herfor i statsstøttereglerne. 

Hele forligskredsen bakker op
Vandselskaberne skal ikke satse borgernes takstmidler på selvopfundne eksport- eller teknologiudviklingsprojekter.

Men vandselskaberne er vigtige i understøttelse af teknologiudviklingen, når de efterspørger nye innovative løsninger købt på markedsvilkår. De skal støtte private virksomheders eksport ved at stille deres anlæg til rådighed for at demonstrere, at deres løsninger virker, og kun deltage i eksport- og markedsføringsaktiviteter mod betaling fra de private virksomheder.

Vandselskaberne skal ikke satse borgernes takstmidler på selvopfundne eksport- eller teknologiudviklingsprojekter.

Lars Christian Lilleholt (V)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Det forslag til en ny vandsektorlov, som Folketinget netop har taget hul på at behandle, er resultatet af konstruktive forhandlinger i den brede forligskreds bag lovforslaget  med V, K, DF, S, RV, SF og EL. 

Forligskredsen har været inddraget hele vejen fra forligets indgåelse til fastlæggelse af principperne bag bekendtgørelserne. Der er blevet givet og taget rundt omkring bordet, men jeg mener, vi har fundet den rette balance mellem forligets fire bærende principper. 

Kommer både forbrugere og virksomheder til gode
Den økonomiske regulering er nødvendig, hvor forsyningssektoren har et naturligt monopol. 

Med effektiviseringskravene skaber vi en konkurrencelignende situation, der skal give lave priser til gavn for forbrugerne og styrke især de store vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne.

Siden den økonomiske regulering blev indført i 2010, har forbrugerne sparet i omegnen af en milliard kroner. Derfor står jeg fuldt inde for den brede politiske vækstaftale fra 2014 om, at der skal effektiviseres for yderligere 1,3 milliarder kroner i vandsektoren i 2020. 

Det er penge, der går tilbage til forbrugerne og virksomhederne i form af lavere takster på grund af mere effektivt drevne vandselskaber. 

Større samarbejde og mindre risici
Lovforslaget giver gode muligheder for at udvikle ny vandteknologi. Vi giver bedre mulighed for at investere i at udnytte ressourcerne, for eksempel restprodukter fra spildevand til biogas. 

Selskaberne kan gå sammen med private aktører som tilknyttet virksomhed. Det er endda skrevet ind i formålsparagraffen i den nye lov, at innovativ udvikling, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger skal understøttes. 

Men selskaberne vil fortsat ikke kunne løbe store økonomiske risici. For går det galt, er selskabets forbrugere tvunget til at betale regningen over deres vandtakster. 

Det er en økonomisk sikkerhed, som private virksomheder ikke har, når ny teknologi skal udvikles, og det er derfor konkurrenceforvridende. Vandselskaber skal agere på markedsvilkår.

Der er brug for start-skub
Effektiviseringskrav og teknologiudvikling går hånd i hånd. De fleste mennesker og virksomheder ændrer først vaner, når de bliver motiveret til det. Effektiviseringskravene bidrager til at presse på for mere effektive vandteknologiske løsninger. 

Vandsektoren har nu været underlagt effektiviseringskrav i nogle år. Derfor ser vi, at vandselskaberne tænker i nye baner. 

Aarhus Vand er for eksempel sammen med private aktører ved at udvikle og opføre et energiproducerende renseanlæg. 

Også i resten af landet ser vi, at vandselskaberne sammen med private virksomheder arbejder på at blive mere effektive og øge deres indtægter ved at udnytte ressourcerne bedre. 

Det har ført til, at producenter af danske vandteknologier sælger deres løsninger i udlandet som aldrig før. Sidste år solgte danske producenter af teknologi til vandforsyninger og renseanlæg udstyr i udlandet for cirka 16 milliarder kroner.

Jeg har derfor stor tillid til, at vandsektoren under den nye lov kan fortsætte den positive udvikling.