Livet har uendelig værdi, da det er skabt i Guds billede. Derfor bør vi ikke legalisere aktiv dødshjælp

Et fremskridt, som vi på mange måder skal glæde os over, og som indebar en sikring af den enkeltes retsstilling, herunder religionsfriheden. Men altså også, at selvbestemmelsen blev gjort til en slags moralsk grundlov, og i løbet af 1800-tallet blev det almindeligt tankegods i hele Europa.

Op gennem 1900-tallet skete én ting til i forlængelse af, hvad der egentligt allerede fandtes hos Kant, men som ikke slog igennem i Frankrig i 1789. Nemlig at selvbestemmelsen også blev opfattet som grundlag for menneskeværd. I stedet for, at det er menneskelivet, der har uendelig værdi (fordi mennesket er skabt i Guds billede), blev det i den almene bevidsthed sådan, at det værdige menneske er det, der har selvbestemmelse. Selvbestemmelsen er hellig, det er livet ikke, modsat en bibelsk fremstilling.

I stedet for, at det er menneskelivet, der har uendelig værdi (fordi mennesket er skabt i Guds billede), blev det sådan, at det værdige menneske er det, der har selvbestemmelse

Hans-Ole Bækgaard

I diskussionen om aktiv dødshjælp er ønsket hos tilhængere ikke nødvendigvis flere konkrete tilfælde, hvor palliationsområdet styrkes, men de ønsker valget. For kun derved kan menneskets selvbestemmelse, og dermed dets værdighed, nemlig fastholdes, selv under uhelbredelig sygdom eller oplevelsen af uudholdelig livssituation.

Modstand mod aktiv dødshjælp kan opleves som en krænkelse af denne selvbestemmelse – og dermed af alvorligt syge menneskers værdighed. Det er tankevækkende, at den danske forening for aktiv dødshjælp ”Ret til at dø” tidligere netop hed ”En værdig død”, og mange tilsvarende europæiske foreninger hedder noget lignende.

I et sekulariseret samfund er det denne sammenkobling af selvbestemmelse og menneskeværd, som gør sig gældende: Retten til at vælge, om man vil være syg – så syg, man skal dø af det – eller ej; vælge at kunne holde en livssituation ud eller ej. Det kan opleves som en krænkelse af menneskeværdet, hvis ”jeg” ikke selv kan vælge.

Derfor er det eneste at gøre – hvis autonomien skal råde, og værdighed være knyttet til holdningen – at etablere muligheden for et valg. Heraf følger, at værdigheden også handler om selv at have valgt.

Men, vil jeg hævde: Værdigheden er ikke knyttet til menneskets selvbestemmelsesret eller subjektive holdning, men udspringer af menneskeværdet som skabt i Guds billede, og at livet er en gave, vi ikke selv er herre over.

Lidelse og smerte er et menneskeligt grundvilkår, og det er forkert at tro, vi kan dulme lidelsen med døden

Hans-Ole Bækgaard

Værdigheden ligger ikke i, hvordan et menneske dør, men i hvordan mennesker behandles, indtil de dør – også retten til at være til besvær. Der er i allerhøjeste grad etiske problemstillinger på spil i denne sag, og det vil ikke være etisk forsvarligt at give tilladelse til den praksis, som aktiv dødshjælp de facto er. Ser vi på lande, hvor det er lovligt, er advarslen mod glidebaneeffekten uhyre aktuel.

Hovedsagen er menneskelivets ukrænkelighed og samfundets pligt til at beskytte livet – og derfor bør staten ikke tage livet af nogen. I stedet bør der ske bedre oplysning om, hvad der allerede er palliativt lovligt og muligt samt blandt andet se nærmere på det bud for en national strategi, som Dansk Selskab for Palliativ Medicin er på vej med.

Jeg mener, at aktiv dødshjælp er en suspendering af det kristne livs- og menneskesyn. Lidelse og smerte er et menneskeligt grundvilkår, og det er forkert at tro, vi kan dulme lidelsen med døden. Aktiv dødshjælp kan ikke fjerne lidelsen, men fjerner alene den, der lider. Og det er hverken et kristeligt eller kærligt gode i sig selv.

Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark. Sådan bør det blive ved med at være – af rigtig mange gode grunde.