Statsministeren har sat gang i intern S-debat om aktiv dødshjælp: "Vi kommer til at konkludere på et tidspunkt"

Etiske, sociale og åndelige dilemmaer

Christian Rabjerg Madsen vurderer, at der på tværs af alle Folketingets partier, inklusive Socialdemokratiet, hersker forskellige holdninger til aktiv dødshjælp. Det er også derfor, at partiet endnu ikke har lagt sig fast på en fælles holdning.

På samme måde har partiet ikke diskuteret, om medlemmerne eventuelt skal stilles fri, hvis det skulle komme til en afstemning for eller imod aktiv dødshjælp i Folketingssalen.

"Vi starter en debat, fordi vi vil sikre en mere værdig død for flere," siger Christian Rabjerg Madsen og uddyber:

"Og i den forbindelse er det meget relevant at diskutere aktiv dødshjælp. Men det er også klart, at det er en debat, der skal have lov til at køre og leve. Og det er en debat, som er svær, og som indeholder dilemmaer, der er både etiske, moralske, åndelige og sociale," siger han og fortsætter:

"Men det er også en debat der er svær på et medicinsk niveau, fordi det kræver en afgrænsning af, hvilke sygdomme og stadier, det kræver, hvis man skal tilbyde det," siger han.

Er det udelukket, at I ender med at stå fast på jeres nuværende synspunkt og sige nej til aktiv dødshjælp i Danmark?

"Jeg mener, vi bør ende et sted, hvor vi tager initiativer, der sikrer en mere værdig død for flere. Men når man starter en debat, så starter man ikke med at konkludere, og det har vi heller ikke gjort i Socialdemokratiet."

Han ved ikke, hvornår partiet er klar med et fælles svar på spørgsmålet om aktiv dødshjælp.

Da Mette Frederiksen blev spurgt på Folkemødet sagde hun, at der formentlig er brug for "nogle års debat."

Er det ikke lidt for nemt og smart at starte så svær debat, uden I selv er mere konkrete på, hvad I vil?

"Der er ingen nemme positioner i den her debat. Uanset hvordan man stiller sig, så tager man nogle svært til- og fravalg. Men når vi anmelder en sådan debat, så anmelder vi også, at der på et tidspunkt skal konkluderes."

Vi bør ende et sted, hvor vi tager initiativer, der sikrer en mere værdig død for flere

Christian Rabjerg Madsen (S)
Politisk ordfører

Læger frygter glidebane

Selvom et stort flertal af danskerne ifølge meningsmålinger er enige med Mette Frederiksen i, at der bør indføres aktiv dødshjælp i Danmark, er der ikke meget, der tyder på, at debatten bliver nem at vinde for dem, der gerne vil ændre straffelovens paragraffer om assisteret selvmord.

Både Etisk Råd og Lægeforeningen har nemlig flere gange talt imod forslag om at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.

I forbindelse med Mette Frederiksens tale på Folkemødet sagde Lægeforeningens formand Camilla Rathcke, at hun "deler ønsket om at sikre døende en bedre og værdig sidste tid".

"Men der er brug for at styrke mulighederne for at give lindrende behandling, ikke at forårsage patientens død," lød det.

Hun mener, at erfaringer fra udlandet viser, at aktiv dødshjælp skaber problemer.

"Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper, som ældre der lider af demens, og børn over 12 år. Det er helt uacceptabelt for os."

Christian Rabjerg Madsen anerkender Lægeforeningens argument:

"Det er klart, at det er en situation, vi aldrig må komme i. Både Lægeforeningen og Etisk Råds meget modne overvejelser gør indtryk. Det er også derfor, vi ikke træffer en beslutning, men åbner en debat," siger han og fortsætter:

"Der kan være alle mulige bekymringer, og de kan alle være relevante. Men det kan bare ikke føre til, at vi bliver handlingslammet som demokrati. Vi skal kunne evne at tage også svære beslutninger.”

Hvorfor er det lige her og nu, vi skal debattere aktiv dødshjælp?

"Over en årrække har der udviklet sig en situation, hvor befolkningen i massiv grad mener, vi skal indføre aktiv dødshjælp. Derfor skal vi sikre, at der som minimum har været en debat om emnet på et folkevalgt og demokratisk niveau," siger han og fortsætter:

"Samtidig hører vi løbende historier om danskere, der tager imod aktiv dødshjælp i andre lande. Derfor giver det utrolig god mening at tage den her debat, selvom den er svær."

Syge og handicappede må ikke blive glemt

Allerede i dag er det muligt for læger at udøve såkaldt passiv dødshjælp.

Det betyder blandt andet, at en patient kan afvise livsforlængende behandling. På samme måde er det ingen pligt til at holde en patient kunstigt i live, hvis patienten ikke ønsker det, eller hvis lægen vurderer, at behandling er udsigtsløs.

Hvem skal have ret til at få aktiv dødshjælp? Skal det for eksempel gælde psykisk syge?

"Det er alt for tidligt at konkludere på. Men et vigtigt hensyn er, at ingen syge mennesker må føle, at de er til gene. Samtidig må vi ikke underminere den palliative behandling, som er den vigtigste. Og som er den langt de fleste syge og døende vil få - også i en situation med aktiv dødshjælp."

"Der er også diskussionen om, hvem der skal gøre det og under hvilke omstændigheder. Der er en lang række ting, vi skal have udboret og diskuteret, før vi beslutter os," fortsætter han.

Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper, som ældre der lider af demens, og børn over 12 år.

Camilla Ratchke
Formand for Lægeforeningen

I de seneste år har vi hørt en række historier om syge og handicappede, der ikke får den hjælp, de har ret til. Hvorfor forsøger I ikke at ændre på det, i stedet for at diskutere, om flere skal kunne få hjælp til at dø?

"Vi skal kunne begge dele. Diskussionen om aktiv dødshjælp må aldrig stå i vejen for kampen for bedre forhold for syge og handicappede."

Burde Mette Frederiksen så ikke have sagt det, da hun startede debatten?

"Det mener jeg også, vi diskuterer på Christiansborg. Det er noget, vi diskuterer hver eneste gang, vi laver aftaler med kommuner og regioner om deres økonomi. Vi har lige lanceret en indsprøjtning på fem milliarder til vores sundhedsvæsen og en ny kræftpakke. Det er vel den største investering, vi nogensinde har lavet i vores sundhedsvæsen. Det er en debat, der kan og skal køre parallelt med den om aktiv dødshjælp."