Løkke glemte Fogh og lussingen fra 98

Konkurrencesituationen kunne ikke være bedre.

Dansk Folkeparti, der nappede et astronomisk antal Venstre-stemmer ved valget i 2015, er i knæ. Liberal Alliance, der toldede godt på Venstres højrefløj, står til en halvering. Og den historiske konkurrent, Det Konservative Folkeparti, kan kun mønstre en svag fremgang efter årtiers nedtur. Alligevel risikerer Venstre at få et endnu dårligere resultat ved folketingsvalget end i 2015.

Venstre Classic
Venstre har indtil videre ikke været i stand til at vinde mere fra LA og DF, end partiet har tabt til S. Det er der flere forklaringer på.

Ser man på de tre politiske hovedområder, økonomi/velfærd, miljø/klima og udlændinge, har Venstre på to af områderne problemer i forhold til vælgernes flertal.

Det har sjældent effekt, når et parti ændrer kurs midt i en valgkamp. Det virker simpelthen ikke troværdigt.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

På velfærdsområdet gik Venstre i hele Anders Fogh Rasmussens formandstid efter en midterprofil, der også kunne appellere til de socialdemokratiske vælgere. Den kurs blev lagt efter det chokerende nederlag til Nyrup i 1998, hvor Venstre havde mistet afgørende midtervælgere på grund af en for liberalistisk profil.

Da Lars Løkke Rasmussen tog over efter Fogh, blev linjen gradvist ført tilbage til ”Venstre Classic”. Mest markant med skattereformen fra 2009, halveringen af dagpengeperioden i 2010 og beskæringen af efterlønsperioden i 2011. Skiftet var dels en konsekvens af den økonomiske krise, dels at Løkke personligt lå på en mere liberal linje end Foghs kurs i nullerne.

Succes under krisen
Den gamle strateg Claus Hjort Frederiksen, der var en af arkitekterne bag Venstres midterkurs, var betænkelig ved den barske efterlønsreform. Men det så længe ud til, at Løkke havde vurderet korrekt: Under indtryk af den hårde økonomiske krise blev reformerne accepteret af mange vælgere, og Venstre fik et fremragende valg i september 2011.

Skruen blev yderligere strammet i 2013, da Venstre begyndte at tale om nulvækst i den offentlige sektor. Det blev senere ændret igen under pres fra Dansk Folkeparti.

I den smalle Venstre-regerings 2025-plan fra august 2016 var der indlagt både topskattelettelser og en yderligere hævelse af pensionsalderen, ligesom Venstre-regeringen kørte med det forhadte omprioriteringsbidrag i det offentlige. Den linje blev forstærket, da regeringen blev udvidet med Konservative og Liberal Alliance.