Løkke vil gøre op med folkepensionen: I fremtiden skal vi selv spare op

Moderaterne foreslår en grundlæggende ændring af pensionssystemet om 20-30 år, så det bliver “rent opsparingsbaseret”, og man selv skal medfinansiere sin ældrepleje. Staten skal dog sørge for borgere på kanten eller uden for arbejdsmarkedet, så alle får "en pension, de kan leve af".

Løkkes model for et nyt pensionssystem ser ifølge eksperter ud til at være "fuldstændig omkalfatrende" og en de facto afskaffelse af folkepensionen. Lars Løkke kalder det selv "et andet system".
Løkkes model for et nyt pensionssystem ser ifølge eksperter ud til at være "fuldstændig omkalfatrende" og en de facto afskaffelse af folkepensionen. Lars Løkke kalder det selv "et andet system". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde Erik Holstein Kristine Korsgaard

I fremtiden skal pension ikke være en social ydelse, men ens egen opsparing. Og hjemmehjælp og ældrepleje skal i højere grad være en rettighed, man sparer op til. 

Det mener Moderaterne, som i sit politiske program beskriver visionen for et helt nyt system for pension og ældrepleje i ”Danmark om 20-30 år”. Det skal sikre, at der bliver råd til ældrepleje i en fremtid med flere ældre og færre unge til at arbejde og betale skat. 

I dag får alle pensionerede danskere et grundbeløb i folkepension fra staten hver måned, og de fattigste får tillæg oveni.

Står det til Lars Løkke Rasmussen og hans parti, skal fremtidens pensionssystem være ”rent opsparingsbaseret”.

”Hvis ikke vi begynder en diskussion i vores samfund om, hvordan det skal hænge sammen, når vi kommer 20, 30, 40, 50 år ud i fremtiden, får vi en kæmpe udfordring,” siger Løkke.

Moderaternes model indebærer, at de nuværende arbejdsmarkedspensioner, som lønmodtagere betaler til gennem deres job, skal udbygges. Selvstændige skal også have en obligatorisk opsparing.

Og så skal en del af pensionsopsparingen øremærkes til at betale for hjemmehjælp og ekstra ældrepleje. 

Borgere, der står uden for arbejdsmarkedet midlertidigt eller permanent, skal kunne få penge fra en ’almennyttig pensionskasse’ betalt af fællesskabet, så alle vil ”modtage en pension, de kan leve af”.

Som det beskrives er det en enormt omfattende og fuldstændig omkalfatrende ændring af det eksisterende system, det er der ingen tvivl om, for der står jo næsten direkte, at man opererer med at afskaffe folkepensionen.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Tidligere vismand

Lars Løkke Rasmussen understreger, at det nye system skal indfases over årtier.

”Det her handler ikke om folketingsvalget på tirsdag eller om nogen, der er i nærheden af at være pensionister i dag."

”Det handler om, at hvis vi ikke - når mine ufødte børnebørn bliver pensionister - har lavet et system med et element af, at man, ligesom man i dag sparer op til sit forsørgelsesgrundlag, også sparer op for eksempel til velfærdsservice, risikerer vi, at vi får et kæmpe A-B-pensionsliv,” siger han.

Det vil vel skabe noget ulighed, hvis ældreplejen er baseret på ens opsparing? 

“Nej. Det er uundgåeligt, at hvis ikke det er opsparingsbaseret, så får du det mest ekstremt ulige samfund, når du kommer en generation frem.” 

“Hvis man tænker i systemer, hvor dem, der kan tage vare om sig selv, tager vare om sig selv, er der jo mere at stille til rådighed for dem, der ikke kan,” siger Løkke. 

Eksperter: Ligner farvel til folkepensionen

Moderaternes forslag ser ud til at indebære en ”omkalfatring” af pensionssystemet og afvikling af folkepensionen, vurderer eksperter.

”Som det beskrives er det en enormt omfattende og fuldstændig omkalfatrende ændring af det eksisterende system, det er der ingen tvivl om, for der står jo næsten direkte, at man opererer med at afskaffe folkepensionen,” siger tidligere vismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som tager forbehold for, at forslaget kun er beskrevet i overordnede termer.

”At overgå til ren opsparingsmodel vil være en grundlæggende omkalfatring af det system, vi har i dag, som jo ellers er en internationalt berømmet pensionsmodel,” siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Greve var i 10'erne lokalpolitiker for S, men har siden 2014 ikke været medlem af partiet. 

Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, deler hans vurdering.

”Som jeg læser Moderaternes forslag, indebærer det en de facto afskaffelse af folkepensionen. Det er meget radikalt,” siger Lars Andersen.

Både han og Whitta-Jacobsen sad med i den Pensionskommission, som tidligere på året afgav sine anbefalinger om fremtidens pensionssystem.

Løkke: Det kunne vi ikke drømme om

Det er dog ikke umiddelbart det Lars Løkke Rasmussen ser for sig, når man spørger ham direkte, om partiets forslag også indebærer, at folkepensionen skal afskaffes som universel ydelse.

“Folkepensionen er kommet for at blive. Og den er fin. Og den har vi ingen intentioner om at pille en tøddel ved. Dén debat, vi har tilladt os at starte, fordi det hele ikke kan handle om, hvad der sker i overmorgen, det er, hvad det er for et land, mine ufødte børnebørn skal bo i,” siger Lars Løkke Rasmussen. 

Hvis man tænker i systemer, hvor dem, der kan tage vare om sig selv, tager vare om sig selv, er der jo mere at stille til rådighed for dem, der ikke kan

Lars Løkke Rasmussen (M), Partiformand

For ham er det vigtigt at understrege, at Moderaternes forslag er langsigtet og ikke noget, der vil påvirke folkepensionen i de første 20-30 år. 

Er det så en udfasning af folkepensionen for dine ufødte børnebørn? 

"Nej, nej, det er at skifte fra et pay-as-you-go-system til et andet system”. 

Men det indebærer vel også en udfasning af folkepensionen, hvor alle får et beløb, uanset hvad de tjener – som den vi har i dag? 

“Vi kunne aldrig drømme om at lave et samfund, hvor alle ikke har en folkepension. Vi kunne ikke drømme om at lave et samfund, hvor folk ikke har en årlig pension, når de går på pension. Vi kunne drømme om, at når mine ufødte børnebørn bliver gamle, har de i højere grad selv sikret sig den pension, de skal leve af, så de ikke er i lommen på hvem, der end sidder i Folketinget den dag, de går på pension.” 

Men hvis de har råd til det, skal de så spare hele pensionen op selv? 100 procent? 

"Vi kommer ikke længere.” 

Cepos: En gammel kæphest

I den liberale tænketank Cepos er cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen meget positiv over for Moderaternes forslag. Han kalder idéen om at skrue ned for den skattefinansierede pension til fordel for mere individuel opsparing for en ”gammel kæphest”. 

Læs også

Cepos har selv tidligere foreslået, at alle via obligatoriske opsparinger skal sikres at have tilstrækkelig med pensionsopsparing til ikke at ville få brug for det såkaldte pensionstillæg, som folk med de laveste indkomster får lagt oven i folkepensionens grundbeløb. 

”Det er ikke nogen social begivenhed at blive gammel. Det gør vi heldigvis alle sammen, og vi ved det lige fra, at vi er børn. Derfor bør alle spare op til deres egen pension. Som det er nu, betaler nogen to gang for pension. Både for deres egen opsparing og til dem, der ikke har sparet op, selv om de kunne, og det er ikke fair eller rimeligt,” siger Mads Lundby Hansen.  

Fakta

Det skriver Moderaterne om fremtidens pension

Moderaterne mener:

• At pensionssystemet skal baseres på egen opsparing, så demografiske risici undgås.

• At staten skal betale opsparingen for borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet.

• At en del af pensionsopsparingen skal øremærkes fremtidige behov for hjemmehjælp og ældrepleje.

Fremtidens ældrepleje kommer ligesom resten af velfærden til at komme under pres, fordi der kommer flere og flere ældre og færre unge i de kommende generationer. Og samtidig stiger vores forventninger til den service, det udvalg og de muligheder, som vi skal have i vores sidste år.

Det handler ikke om morgendagens ældreomsorg, men om Danmark om 20 – 30 år. Skal vi acceptere, at standarden langsomt slides ned eller skal vi forberede os på, at fremtidens flere ældre – medens de er erhvervsaktive – sammen med deres arbejdsgivere og med et skattemæssigt incitament tager et større ansvar for eget seniorliv. Det er sund fornuft i god tid at forberede os på en fremtid, hvor der ellers bliver langt færre til at forsørge langt flere.

Derfor er vi nødt til at bygge videre på de arbejdsmarkedspensioner, som vi kender i dag, der har været økonomiske hjørnesten både for den enkelte og samfundet, så kommende generationer udvider sin opsparing, så man måske kommer til at finansiere en del af sin pleje selv.

***

Grundlæggende mener vi, at størrelsen af den enkeltes pension hverken bør afhænge af den demografiske udvikling eller af skiftende politiske prioriteringer, men af, hvor meget borgeren har lagt til side til alderdommen.

Aktive på arbejdsmarkedet omfatter lønmodtagere og selvstændige. For lønmodtagere vil grundstammen fortsat være arbejdsmarkedspensionen, altså den pension, man har aftalt med sin arbejdsgiver. Hertil kommer anden privat opsparing i form af livrenter, ratepension, aldersopsparing og frie midler. Selvstændige skal også forpligtes til at indbetale til pension, men efter regler, der bl.a. afhænger af alder og virksomhedens overskud.

Dansk Almennyttig Pensionskasse (DAP) skal oprettes for de mange, der midlertidigt eller permanent er udelukket fra arbejdsmarkedet, hvad enten det er på grund af uarbejdsdygtighed eller længerevarende arbejdsløshed. Bidragene til denne pensionskasse skal betales af fællesskabet.

Hermed vil alle, der har opholdt sig i Danmark i et helt arbejdsliv, modtage en pension, de kan leve af.

Der vil naturligvis være borgere, der ikke har opholdt sig i Danmark i et helt arbejdsliv, og som heller ikke har pensionsopsparinger med fra udlandet. De skal have suppleret udbetalingerne fra den danske opsparing med et beløb, så de kan leve af den samlede ydelse.

I pensionisttilværelsens første rørige år er der kræfter til at bruge pensionen på et aktivt liv. Men når kræfterne efterhånden slipper op, er der behov for hjælp i hjemmet eller ældrepleje. I dag finansieres den offentlige hjemmehjælp og ældrepleje over skatterne og er dermed underlagt politikernes prioriteringer.

Vi mener, at hjælp i hjemmet og ældrepleje skal være en rettighed, man sparer op til, og som ikke kan blive offer for politiske sparerunder. Derfor bør en del af pensionsindbetalingerne øremærkes fremtidig hjemmehjælp og pleje.

Både fællesskabet og den enkelte borger har fordele ved at gå over til det rent opsparingsbaserede pensionssystem. For fællesskabet indebærer det, at statsfinanserne bliver mindre følsomme over for demografiske forskydninger. Det er ikke rimeligt, at skattebelastningen skal øges, fordi man tilfældigvis tilhører en generation med få på arbejdsmarkedet og mange på pension.

For den enkelte borger er fordelen, at man ejer sin egen pension. Man kan derfor nøje planlægge sin økonomi i alderdommen uden tanke på et nyt politisk flertals luner. Ønsker man at arbejde ved siden, bliver det heller ikke modregnet, fordi pensionen ikke længere er en social ydelse, men din egen opsparing.

Teksten er uddrag fra Moderaternes hjemmeside og politiske program 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion