Løkkes skole-eftersyn træder på Haarder

Han står ikke som medunderskriver på invitationen til 360-graders eftersynet af folkeskolen i denne uge. Og hans ministerium har været hensat til en rolle, der kun giver "faglig bistand" til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) forberedelser til sit skoleeftersyn.

På flere fronter har undervisningsminister Bertel Haarder (V) ikke været en del af forberedelserne, og det er en klar miskredit af ministeren og hans resultater, siger flere politikere og skolefolk. Heriblandt Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini.

Jeg ville blive sur
"Nu har statsministerens eget parti siddet på undervisningsministerposten siden 2001, og så sætter man et stort og diffust serviceeftersyn af skolen i gang. Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg være sur, for det er en klar devaluering af ens arbejde. Jeg synes, det er noget pauvert at køre uden om sin egen minister i sådan en stor sag," siger Christine Antorini og uddyber:

"Den, der burde have ideerne og teten i forhold til uddannelse, er jo undervisningsministeren, så derfor ville et tæt samarbejde være helt naturligt. Det kunne have været et fælles udviklingsprojekt, men det er endt som et effektivitetstjek af Bertel Haarders folkeskole," siger Christine Antorini.

Når Lars Løkke Rasmussen vil lave et eftersyn og vil vende hver en sten, betyder det, at alt, hvad Bertel Haarder har stået nagelfast på, åbenbart er sendt til diskussion. Det er vi mange, der er glade for, hvis det betyder, at eksempelvis de nationale test kan komme til diskussion. Men det er det samme at sige, at den ansvarlige minister ikke har formået at gøre det godt nok.

Pernille Vigsø Bagge
SF's uddannelsesordfører

På regeringens nye Vækstforums første møde i begyndelsen af oktober sidste år blev det aftalt, at regeringen skulle lave eftersynet af folkeskolen, der skal fungere som et debatoplæg for vækstforummets diskussion af emnet i juni. Og cirka en uge inden juleaften sidste år blev invitationerne sendt ud til de særligt indviede. Men invitationen kom fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) og altså ikke Bertel Haarder.

Skolelederne undrer sig 
Anders Balle, formand for Skolelederne undrer sig over, hvor lidt Bertel Haarder og hans ministerium har været indblandet i forberedelserne.

"Dem, der der normalt ved noget om skole er jo undervisningsministeren og Undervisningsministeriet, og så ville det være naturligt, at de skulle være mere med. Det er i hvert fald tydeligt, at det et statsministerens projekt, og dermed ikke Bertel Haarders projekt, når det kun er Løkke, der indbyder til eftersynet," siger Anders Balle.

Siden regeringen trådte til i 2001 har folkeskolen gennemgået en ny lovændring 30 gange, og taget statsministerens eftersyn i betragtning må noget være gået galt, siger SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge.

"Der er lavet ufatteligt mange lovtiltag på skole-området, som skulle løfte fagligheden. Og enten mener Lars Løkke Rasmussen, at det overhovedet ikke er lykkedes - og det kan han til dels have ret i - eller også synes statsministeren, at Haarders tiltag langtfra er tilstrækkelige. Uanset hvilken begrundelse er det en kritik af danmarkshistoriens længst siddende undervisningsminister, som har stået i spidsen for regeringens uddannelsespolitik siden 2005," siger Pernille Vigsø Bagge.

"Når Lars Løkke Rasmussen vil lave et eftersyn og vil vende hver en sten, betyder det, at alt, hvad Bertel Haarder har stået nagelfast på, åbenbart er sendt til diskussion. Det er vi mange, der er glade for, hvis det betyder, at eksempelvis de nationale test kan komme til diskussion. Men det er det samme at sige, at den ansvarlige minister ikke har formået at gøre det godt nok," siger hun.

Løkke vil ikke snakke krise 
Også De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved har undret sig over, hvor langt i baggrunden Bertel Haarder har stået i forbindelse med eftersynet.

"Serviceeftersynet er bemærkelsesværdigt og besynderligt, fordi det handler om Bertel Haarder, der har været undervisningsminister i langt hovedparten af de seneste årtier. Men lige nu er skolen et taknemmeligt emne, når Lars Løkke ikke vil diskutere økonomiske kriser, huller i statskassen og stigende ledighed. Skolen er noget, som alle kan forholde sig til," siger hun.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er ikke klar til at støtte en analyse af, at Bertel Haarder er blevet svigtet af sin chef.

"Jeg tror mere det handler om, at statsministeren selv har stor interesse for området og en lidt anden tilgang til emnet end hans forgænger. Derfor er det fair nok at sætte en anden dagsorden som ny statsminister, så hvor meget det miskrediterer Haarder er derfor svært at sige. Jeg undrede mig til gengæld over, hvor dårligt statsministeren var briefet til sin nytårstale i forhold til, vi skulle have en læsetest i 2. klasse, når vi allerede har det. Det virkede ikke seriøst," siger Anders Bondo Christensen.

Alle skal være klar til et tjek
Og Rasmus Jarlov, uddannelsesordfører for Konservative, ser det som en helt naturlig del af at være chef, at ens område bliver evaluereret en gang imellem - uanset hvor godt det går.

"Det er helt normalt, at man skal fremlægge, hvordan det går inden for ens område. Sådan vil det også være i en enhver virksomhed, for selv om du er en dygtig direktør, vil du stadig skulle fortælle, hvordan det går. Det er helt naturligt. Og uanset hvor fremragende det går, skal man altid lave eftersyn ellers risikerer man stilstand," siger han.

Men kan du nævne andre serviceeftersyn af andre ministerier?

"Nej, men folkeskolen er også specielt område, så det er fint sted at starte. Jeg så gerne, at man gjorde det på andre områder i stedet for at være bange for at blive kontrolleret," siger Rasmus Jarlov.

Bertel Haarder afviser krtitikken - se hans svar her.