Løw: Gazellerne har opdaget arbejdsglædens hemmelige ingrediens

Af Jonathan Løw
Foredragsholder og iværksætter

Hvordan skal Danmark klare sig i den internationale konkurrence? Det står lysende klart, at vi ikke kan være med i prisræset, ligesom vi ikke alene kan klare os ved, at vi måtte uddanne i tusindvis af nye programmører, der kan udvikle komplekse og smarte algoritmer. Det kan de andre jo også!

Mit budskab er et helt andet, og inden du tænker, at der går hippie-snak i den, så prøv i det mindste at læse argumentationen til ende.

Vi skal konkurrere på at være det land i verden, hvor det er mest meningsfyldt at tage del i arbejdsmarkedet!

Jonathan Løw

Vi skal konkurrere på at være det land i verden, hvor det er mest meningsfyldt at tage del i arbejdsmarkedet.

Det er klart, at et meningsfyldt arbejdsliv ikke gør det i sig selv. Vi skal fortsætte med at tænke innovativt, kreativt, videntungt, bæredygtigt og kooperativt, og vi skal hente væksten på alt fra offshorevindmøller til eksport af mælk og metaldimser.

Tag bare sygeplejerskerne, der går ned på stribe, fordi de ikke udlever den mening, de oprindeligt uddannede sig til at finde i deres arbejdsliv.

Jonathan Løw

Men vores unikke konkurrenceparameter skal være et stærkt fokus på, at vi kan skabe og lede et arbejdsmarked, hvor den enkelte virkelig føler, at det, vedkommende render rundt og laver, giver mening.

Indenfor det private erhvervsliv ved de dygtigste ledere allerede dette. I år har jeg fornøjelsen af at samarbejde med en række gazellevirksomheder, altså de særligt vækstorienterede af slagsen, hvor deres "hemmelige ingrediens" står lysende klart: Et team af medarbejdere, der i den grad står sammen og føler, at de hver især udfolder deres talenter og kan se deres rolle i et større hele.

En sådan fortælling er mere eller mindre ikkeeksisterende på nationalt og politisk niveau. Når snakken falder på vækst, så laves der den ene vækstplan efter den anden, som kommer med masser af bud på hvordan og igennem hvad, men larmende tavs omkring hvorfor. Hvis det var sådan, vi ledede de enkelte organisationer, så havde vi i sandhed et problem.

Der er også den helt modsatte trend i disse år. Partier og personer, der slår sig op på at være imod vækst. Nærmest ser vækst som et onde. Det forstår jeg heller ikke.

Såfremt vi vælger at bruge væksten til noget fornuftigt, så kan den betyde alt fra, at vi får råd til bedre sygehuse og veje, til, at vi hver især får mulighed for at opleve verden, købe noget vi ønsker os og i fællesskab bidrage til at gribe dem, der har det svært i livet. Vækst er ikke et onde. Hverken i den enkelte organisation eller i samfundet.

Jeg har arbejdet med iværksætteri og innovation i snart 20 år. Som virksomhedsleder og entreprenør ved man, at følelsen af mening i arbejdslivet er fuldstændig fundamental for at kunne innovere og lykkes. Glade medarbejdere giver bedre bundlinje, og når kollegaen føler, at vedkommendes talent og passion bliver bragt i spil, så vokser personen flere hoveder i stolthed og arbejdsglæde. Denne personlige vækst giver også virksomheden vækst.

Alligevel indgår denne dimension slet ikke i den store fortælling om, hvor Danmark skal hen som land. Af samme grund mener jeg ikke, at vi kan bruge de store vækstberegninger til ret meget, eftersom disse antagelser omkring fremtidig vækst eller stagnation fuldstændig overser den største både vækstdræber og vækstskaber i fremtiden: Følelsen af mening og muligheden for at udnytte talenter og kompetencer i hverdagen.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette er set i en dansk vækstkontekst. Ligesom den danske økonomi er yderst påvirkelig af de globale konjunkturer, så findes der også lande i verden, hvor ovenstående argumentation enten ikke giver mening eller giver sig selv. Det er lande, hvor det at have et arbejde er forskellen på liv og død. Deres fortællinger og motivationer er selvsagt nogle andre.

Men i Danmark bor vi ikke på en sådan brændende platform i den enkelte danskers optik. Det forsøger nogle så alligevel at puste til ved at tale om, at det aldrig kommer til at gå, hvis vi ikke gør noget nu, men dels har vi hørt den fortælling igennem årtier, og dels er det ikke sådan, man motiverer folk.

For 20 år siden troede man indenfor innovation, at den brændende platform var en stærk motivator til vækst og nytænkning. I dag ved man, at det modsatte er tilfældet. Når man beder folk løbe stærkere i jobs, hvor de ikke oplever mening, så får man ikke vækst, men stagnation og indre sygdom.

Tag bare sygeplejerskerne, der går ned på stribe, fordi de ikke udlever den mening, de oprindeligt uddannede sig til at finde i deres arbejdsliv. Tag det private erhvervsliv, hvor alt for mange ledere hele tiden taler om hvad og hvordan, men overser den enkeltes hvorfor – med negative konsekvenser til følge.

På plussiden ser vi heldigvis også eksempler på, når ledelsen fungerer, og når medarbejderne oplever mening. Nærmest alle topscorerne på listen over Danmarks bedste arbejdspladser har også sunde økonomier, og bæredygtige vækstvirksomheder som MHI Vestas, Novo og IIH Nordic viser på hver deres måde, hvorledes mening medfører vækst.

Det er, når vi får hjælp til at identificere meningen med det, vi laver som individ, at vi virkelig begynder at shine. Det er i det øjeblik, at vi også finder lysten til at toppræstere, og så skaber vi den vækst, som der er brug for.

Danmark skal i fremtiden blive et vækstland ved at kunne noget, de andre ikke kan. Skabe det mest meningsfyldte arbejdsmarked i fremtiden. Lederne – både dem på Christiansborg og dem ude i den enkelte organisation – skal rette et langt stærkere fokus på at sikre et arbejdsmarked, hvor den enkelte virkelig føler, at det, vedkommende render rundt og laver, giver mening.

Vækst er ikke et mål, men et resultat. Profit er ikke en sag, men en årsag. Både profit og vækst kommer af, at man gør andre ting rigtigt. Først og fremmest at man tør tale om noget så eksistentielt og væsentligt som meningen med (arbejds)livet.