Lykketoft: Putins krig kan bringe os tættere på verdensmålene i 2030

Putins invasion af Ukraine kan på kort sigt slå kampen for at nå verdensmålene ud af kurs.  Men i sidste ende kan den betyde, at verden er nået længere i 2030, end hvis det ikke var sket, siger Mogens Lykketoft.

Placeholder image
Mogens Lykketoft var formand for FN’s Generalforsamling, da de 17 verdensmål blev vedtaget i efteråret 2015. Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mogens Lykketoft er som mange andre forfærdet over Vladimir Putins invasion af Ukraine.

Men ser vi frem mod 2030, vil vi stå med en mere bæredygtig verden, end hvis Rusland ikke havde invaderet Ukraine og sat Vesten på den anden ende, vurderer den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister.

Verden vil være tættere på at nå de 17 verdensmål.

”Jeg er tilbøjelig til at sige, at det er en af de få ting, som er en positiv konsekvens af den forfærdelige situation,” siger Mogens Lykketoft.

Det er Putins væsentligste bidrag til klimaløsningen.

Mogens Lykketoft, Tidligere formand for FN's Generalforsamling
Han var formand for FN’s Generalforsamling, da 193 medlemslande i 2015 gav hinanden hånd på blandt andet at have afskaffet fattigdom, stoppet sult, øget sundhed, bekæmpet klimaforandringer og ulighed, renset havene og skabt mere fred halvandet årti senere.

Umiddelbart ikke ambitioner, der rimer på krig og klyngebomber. Men:

”Nu indser Vesten specifikt, at man også af sikkerhedspolitiske grunde skal blive fri for fossile brændstoffer, og at hele det europæiske samarbejde skal kunne agere stærkere og hurtigere,” siger Mogens Lykketoft.

”Det er Putins væsentligste bidrag til klimaløsningen,” siger han.

Klimamål som forudsætning for alt andet

Når det i sidste ende kan hjælpe verdensmålene på vej, skyldes det, at det er på de klimarelaterede verdensmål – nummer 7 og 13 – at der er allermest akut behov for handling.

”At komme på rette spor med de mål er den afgørende forudsætning for, at der nogensinde bliver kræfter, ressourcer og politisk opmærksomhed til at gøre noget ved alt det andet,” siger Mogens Lykketoft.

Klimaverdensmålene

Adskillige verdensmål er relevante for klimakampen, men to af dem taler direkte og explicit ind i den:

Verdensmål 7 om bæredygtig energi lyder: Sikr, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Verdensmål 13 om klimaindsats lyder: Handl hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

 

Det gælder også, selvom de 17 verdensmål principielt er lige vigtige og internt forbundne, siger Mogens Lykketoft.

"Hvis ikke vi er på ret kurs der, så er omkostningerne for at realisere de andre mål formidable. Vi vil have større klimakatastrofer, mere ørkenspredning, vandstandsstigninger, flygtningestrømme og flere konflikter afledt af klimaforandringer,” siger han.

Svækket FN, styrket EU

Verdensmål nummer 16 handler om ”fred, retfærdighed og stærke institutioner” og omfatter delmål om at reducere alle former for vold og beskytte grundlæggende frihedsrettigheder.

Har verdensmål 16 ikke fået et ordentligt hak i tuden?

”Man skal være klar over, at FN's krise i forhold til Ukraine er en del af FN's grundkonstruktion. Man har aldrig kunnet træffe beslutning om krig og fred – heller ikke om verdensmålsrealisering – som bindende beslutninger gennem FN, ” siger Mogens Lykketoft med henvisning til, at Rusland som et af de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har vetoret.

Rusland nedlagde dagen efter invasionen veto mod en resolution, der skulle stoppe krigen i Ukraine.

Sandsynligheden for, at Kommissionens forslag bliver vedtaget, er vokset med invasionen af Ukraine.

Mogens Lykketoft, Tidligere formand for FN's Generalforsamling
Derfor er de 17 verdensmål og de 169 delmål også ”bare” en forhåbning om, at verdens mest magtfulde lande i sidste ende har flere fælles end modstridende interesser, mener Mogens Lykketoft.

”Det har selvfølgelig ikke været tilfældet på det seneste. Men jeg tror, at den fælles interesse, der drev Paris-aftalen frem, består,” siger han.

”Klimamålenes realisering bygger på, hvad nationalstaterne og sammenslutninger som EU gør for at opfylde det, de allerede har vedtaget. I den forstand er den del af det internationale samarbejde, som skal handle på det her, blevet styrket,” siger Mogens Lykketoft.

Helt konkret vurderer den tidligere udenrigsminister, at EU-Kommissionens klimapakke Fit for 55 nu har en større chance for at blive ført ud i livet.

”Sandsynligheden for, at Kommissionens forslag bliver vedtaget, er vokset med invasionen af Ukraine,” siger Mogens Lykketoft.

”Så FN er bestemt ikke blevet styrket. Men det er de steder, hvor klimasagen skal eksekveres,” siger han.

Kortsigtet tilbageslag

Odense Kommune udskød en uge efter Putins invasion af Ukraine udfasningen af kul. Fynboerne er nu på jagt efter 100.00 tons kul for at erstatte russisk gas.

Syd for grænsen har tyskerne tændt for flere af de kulkraftværker, de ellers er ved at udfase.

”Man kan ikke afvise, at det slår os tilbage i 2022,” siger Mogens Lykketoft.

Især ikke, hvis vi får det, Mogens Lykketoft kalder den ”ultimative krise med gasforsyningen”.

”Så vil man se nogle sorte brændsler blive brugt mere overgangsvis,” siger han.

”Men jeg tror, at hvis man ser på regnskabet i 2030, så vil vi være længere fremme som følge af det her,” siger Mogens Lykketoft.

Stadig langt fra målet

Selvom verdensmålsregnskabet kan se bedre ud i 2030, kommer det ikke til at gå helt op, vurderer Mogens Lykketoft.

”Jeg tror ikke under nogen omstændigheder, at vi kommer i mål med verdensmålene i 2030,” siger Mogens Lykketoft.

Ser man blot på mål nummer 1 om at afskaffe fattigdom, ser det sort ud.

Jeg tror ikke under nogen omstændigheder, at vi kommer i mål med verdensmålene i 2030.

Mogens Lykketoft, Tidligere formand for FN's Generalforsamling
Over 160 millioner mennesker er under coronapandemien røget ned under den ekstreme fattigdomsgrænse på 13 kr. om dagen.

”Mange mål er anfægtet af det (stigningen i den ekstreme fattigdom, red.). Der giver afledte konsekvenser for eksempelvis uddannelse og sundhed, hvor man ikke kommer langt nok, fordi man ikke får udryddet den ekstreme fattigdom,” siger Mogens Lykketoft.

Hvordan var det egentlig at være med til at vedtage verdensmålene i 2015?

”Det var meget, meget stort. Nu skal jeg ikke give det indtryk, at jeg har opfundet dem. Jeg overtog opgaven med at få dem vedtaget, da det var forhandlet,” siger Mogens Lykketoft.

”Det var første gang i FN’s historie, at civilsamfundene havde haft så stort medspil på formuleringerne af målene. Det var medvirkende til, at de blev så ambitiøse, som de blev,” siger han.

Verdensmålene var for ham også epokegørende, fordi de ifølge ham også var et opgør med den neoliberalisme, verden havde kendt siden Ronald Reagan var USA’s præsident.

”Det var første gang, at de Forenede Nationer vedkendte sig, at man ikke kunne fortsætte den type vækst, hvor man hamstrede verdens ressourcer og ellers var ligeglad. Det var udtryk for en revolutionær ny tankegang,” siger Mogens Lykketoft.

”På den måde var det meget stort. Også selvom alle lande bestemt ikke har gjort det godt nok,” siger han.

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser