Madkulturen: Skolemad kan hjælpe med at tackle komplekse samfundsudfordringer

Engagementet bygger på en voksende erkendelse af, at vores mad og måltider er knyttet til en række svære samfundsudfordringer. Og at en stærkere rolle for maden i skolen er en vigtig del af løsningen.

Skolemad kan give børn mere lige muligheder for at lære og udvikle sig.

Det fælles måltid på skolen kan styrke trivsel og fællesskab. En stærk rolle for maden i undervisningen kan underbygge praksisfaglighed og maddannelse.

Det er alt sammen noget, vi virkelig ønsker for næste generation – og har svært ved at finde andre oplagte løsninger på.

Lad formålet styre

En eventuel national beslutning om skolemad kan styrkes af et fokus på, hvilke samfundsudfordringer vi især lægger vægt på at adressere.

Mange er sultne i løbet af skoletiden – på nogle skoler gælder det to ud af tre elever. Hvis skolemaden udgør et helt måltid og lever op til de officielle kostråd, sikrer vi mere lige muligheder for at lære.

Skolemad kan give børn mere lige muligheder for at lære og udvikle sig

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

En voksende gruppe af særligt piger oplever slem ensomhed, som tit er knyttet til livet i skolen. Ved at skabe gode rammer om det fælles måltid, fremmer vi sammenhold og trivsel.

Færre unge laver mad, og søgningen til de madfaglige uddannelser er kritisk lav. Ved at lave maden på skolen og inddrage eleverne, styrker vi maddannelse og praksisfaglighed.

Vores madkultur hænger fast i kødrige traditioner.

Ved at sætte grønne råvarer i centrum, bruge maden som case for bæredygtighed i undervisningen og bruge det økologiske spisemærke som rettesnor, kan vi klæde næste generation på til at træffe bæredygtige madvalg.

Maden i skolen kan bruges til på én gang at tackle disse og flere andre udfordringer. Og potentialet i skolemad er størst, hvis maden både er god og nærende, bliver lavet på skolen, involverer eleverne, tænkes ind i undervisningen og spises i fællesskab.

Dedikation på flere planer

Den mest ambitiøs tilgang til skolemad stiller også de største krav til alle dem, der skal få det til at lykkes. Men uanset, hvilke modeller for skolemad vi vælger, kræver det en stor dedikation, både på nationalt plan, i kommunerne og på den enkelte skole:

Som overlægger er der brug for en national vision: Det skal være tydeligt for os alle, hvilke problemer maden i skolen skal bidrage til at løse for vores samfund. Og vi skal sætte tal på, hvad det betyder økonomisk – også på meget lang sigt.

flere af vores mest komplekse samfundsproblemer er virkelig svære at løse uden

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Hvis skolemad vedtages nationalt, skal udrulningen understøttes af initiativer til at dele praksisviden fra de skoler, hvor arbejdet med maden fungerer bedst – uden at vi trækker det højeste ambitionsniveau eller specifikke løsninger ned over nogen. Derudover skal der være et nationalt tilbud om relevant uddannelse til alle dem, der skal få det til at virke lokalt.

I kommunerne er opgaven at give skolerne rum til at prioritere maden som et vedvarende fokusområde. Det kræver, at de lokale politikere ser maden i skolen som en del af forebyggelsesarbejdet og af løsningen på sociale problemstillinger i kommunen.

På skolerne er den største fare, at maden bliver set som endnu en opgave, der konkurrerer med alle de andre. Det undgår vi kun, hvis bestyrelsen, ledelsen og lærerne ser en stærk madkultur på skolen som en forudsætning for at lykkes som skole. Hvis her skole stiller skarpt på, hvordan maden kan bidrage til det, man allerhelst vil opnå, bliver det sjovt at udvikle de specifikke løsninger og forløse potentialet på den enkelte skole.

Jeg ved det godt: Det er hverken nemt - eller billigt. Og god mad, fælles spisning og maddannelse i skolen løser ikke alle store problemer. Hverken for de travle børnefamilier, for skolerne eller for vores børn og unge.

Men flere af vores mest komplekse samfundsproblemer er virkelig svære at løse uden. Jeg tror, det er er derfor, så mange gode kræfter nu igen samler sig i arbejdet for at give maden en mere fremtrædende rolle i folkeskolen.