Mai Mercado: Derfor har vi brug for konservativ socialpolitik

KRONIK: Bedre vilkår for børn og familier, hjælp og tryghed for udsatte borgere og en øget deltagelse i samfundet. Det er de overordnede mål for mig som konservativ børne- og socialminister, skriver Mai Mercado (K).

Af Mai Mercado (K)
Børne- og socialminister

Når et ministerium byder velkommen til en ny minister, er der tradition for, at et fotografi af forgængeren bliver placeret på en væg et centralt sted i huset. Børne- og Socialministeriet er ingen undtagelse, og derfor passerer jeg næsten dagligt en samling af 39 sort-hvide socialministre i guldrammer.

Hvis man stopper op og kigger på et af portrætterne, melder der sig nogle spørgsmål: Hvordan mon samfundet så ud på det tidspunkt? Hvad var ministerens visioner og planer? Og hvad fik han eller hun udrettet?

Konservativ tilgang til området
Som ny på posten er jeg bevidst om, at jeg har meget til fælles med mine forgængere; et hjerte, der banker for at hjælpe socialt udsatte til et bedre liv – problemer, som endnu ikke er løst – og mærkesager, som jeg derfor fører videre. Men jeg adskiller mig også fra de seneste socialministre ved at have en konservativ tilgang til området og ved at tage tråden op fra blandt andre Palle Simonsen (K), Henriette Kjær (K) og Benedikte Kiær (K).

Helt centralt står det for mig, at vi som samfund skal prioritere hjælp og støtte til de mennesker, der har brug for det, og give de bedste forudsætninger for at tage aktivt del i samfundets gode fællesskaber, som giver os noget stabilt og meningsfuldt i livet. Vores historie, traditioner og værdier binder os således sammen i et dansk fællesskab, og når vi vokser op som en del af det – eller støder til senere – er medbestemmelse, næstekærlighed og mangfoldighed en del af vores fundament.

Forandre for at bevare
En del af fundamentet er også generationskontrakten: Nødvendigheden af, at vi bygger videre på arven fra vores forfædre og sørger for at overlevere et endnu bedre samfund til vores efterkommere. Det er den usynlige kontrakt mellem de døde, de nulevende og de endnu ikke fødte. Det er den usagte kontrakt, der forpligter os til at overlevere et samfund i bedre stand, end vi modtager det. På den måde hjælper vi hinanden på tværs af generationer.

Når vi føler os som en del af den samhørighed, gør det os trygge og forandringsparate, og det påvirker vores handlinger og relationer til andre. Og der er mere end nogensinde brug for tryghed og forandringsparathed. Verden udvikler sig i en hast, hvor jeg ikke kan fortænke mennesker i at få en følelse af, at forskellene mellem os bliver større. Den usikkerhed er vi nødt til at favne. Vi skal forandre for at bevare. Vi skal holde fast i vores værdier og fællesskaber, men uden at miste vores udsyn.

Tre overordnede mål
Mit arbejde som børne- og socialminister tager udgangspunkt i tre overordnede mål: 1) Bedre rammer for børn og familier, 2) hjælp og tryghed for udsatte borgere og 3) en styrket deltagelse i samfundet. Vi kommer ikke langt uden samarbejde, så jeg håber på bred opbakning til både den dagsorden og til de initiativer, jeg har på vej.

Familien er den centrale grundsten i samfundet. Familien har ansvaret for og evnen til at danne barnet og gøre det i stand til at være en del af samfundet; forstå den verden, vi lever i, forstå de værdier og regler, som eksisterer, samt at kunne agere efter dem. Vi må aldrig tage ansvaret fra familien, men det betyder ikke, at vi bare skal holde os væk, der hvor nogle familier fejler.

Samfundet har ansvaret for børnene i en stor del af døgnets timer, men det er ikke altid fra 8 til 16 som i gamle dage, at behovet er størst. Derfor har vi brug for en mere fleksibel ramme for familierne, men vi har også brug for, at den tid, vores børn bruger i institutionerne, styrker deres læring og udvikling.

Bedre vilkår for børn og familier
Om kort tid kommer regeringen med et udspil på dagtilbudsområdet, hvor vi netop tager fat på de to emner. Vi bruger cirka 30 milliarder kroner årligt på dagtilbud, så vores børn hver dag møder fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Det er en gave, som vi skal bygge videre på. Vi skal investere i vores børn, og vi skal blive endnu bedre til at bruge de midler, der er. Den indsats, vi gør for de mindste, har stor betydning. Jo tidligere, vi sætter ind, jo bedre er muligheden for at præge et livsforløb.

Det gælder for alle, men det er især vigtigt for de børn, der ikke er født i en familie fuld af ressourcer. Det er de børn, der risikerer at være bagud fra første time. Det betyder så langt fra, at alle børn skal have lært alfabetet, inden de begynder i folkeskolen. Men vi skal sikre, at børnene ikke møder op på første skoledag uden at kunne tale dansk eller uden begreb om danske værdier. Jeg ser i øvrigt ingen modsætning mellem læring og leg. Bogstaver og rim kan for eksempel være sjove, og man kan sagtens tale med barnet om, hvad en bille spiser, og om den kan svømme, når den alligevel kravler rundt i sandkassen.

Det er ikke alle børn, der har en tryg familie – en familie, der understøtter deres udvikling og sender dem videre i livet med ballast og modstandskraft. Disse børn er blandt de mest udsatte i vores samfund. Heldigvis har vi i Danmark tusindvis af gode plejefamilier, der gerne deler deres varme og faglighed med en lille dreng eller pige, der mangler denne hjælp og omsorg. Det er den bedste vej til at hjælpe udsatte børn til et godt voksenliv. Når vi overlader et barn til en plejefamilie, skal vi dog være sikre på, at barnet bliver mødt med tryghed og åbne arme af en familie med de rette kompetencer. Det er vigtigt, at vi kigger nærmere på, hvordan hjælpen til disse børn og plejefamilier bliver bedre.

Hjælp og tryghed for udsatte borgere
Vi skal bygge de sociale indsatser på metoder og tiltag, som vi ved virker. Udsatte mennesker har brug for, at vi skaber en ramme for deres liv, hvor de kan udvikle sig positivt.

Jeg besøgte forleden Kofoeds Skoles ungdomsboliger i København. Her mødte jeg unge, som i årevis har tumlet med angst, misbrug og nederlag. Unge, som i perioder har været mest trygge sammen med garvede misbrugere på Christianshavns Torv, men som hos Kofoeds Skole har fundet en base, hvor de kan sove uden at være bange for, at nogen for eksempel stjæler deres telefon eller overfalder dem. Så bliver angsten mindre og lysten til at deltage i misbrugsbehandlingen større. De begynder igen at tænke på at deltage i fællesskabet via en uddannelse eller et job. De unge er netop i fokus i den hjemløseindsats, jeg vil præsentere senere på året.

De lette løsninger og principielle holdninger fylder efter min mening for meget. Det gælder for eksempel i debatten om prostituerede. Her kan man tale længe i Deadline på DR2 om forbud over for liberalisering. Jeg skal dog på ingen måde gøre mig bedre end andre, for nuancen hænger tit sammen med ansvaret. Jeg har selv talt for i højere grad at acceptere prostitueredes situation og dermed også give dem bedre vilkår som for eksempel retten til dagpenge. Alternativt skubber vi dem fra gråzonen og ud i mørket.

Som socialminister forbeholder jeg mig dog retten til det nuancerede synspunkt. Derfor handler det nu for mig om, at vi bruger kræfter på at forbedre forholdene for de prostituerede. Vi skal hjælpe dem til en bedre tilværelse – det gælder, hvis de ønsker at forlade erhvervet, men også mens de stadig er i det.

Øget deltagelse i samfundet
Ved siden af familierne og indsatsen for de udsatte har vi den tredje grundsten – deltagelsen. Det handler om at flere skal med i de gode fællesskaber på for eksempel uddannelserne, på arbejdspladserne og i foreningerne. Men også at flere tager ansvar for folk omkring sig og hjælper dem, selvom de ikke minder om en selv. At man har forståelse for den situation, andre er havnet i, og med respekt søger at hjælpe dem videre derfra. Hvis færre deltager i samfundet, svækkes sammenhængskraften og empatien for vores medmennesker.

Vi har et arbejdsmarked, som er i topform, og et erhvervsliv, der kan forudse stor mangel på arbejdskraft. Alligevel er det bekymrende svært for selv veluddannede borgere at få et job, hvis de har et handicap. Vi har også undersøgelser, der viser, at et flertal helst ikke vil arbejde sammen med en handicappet.

At få mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet handler ikke om, hvor mange ramper, der kan sættes op. Det handler om den tilgang og viden, vi har om mennesker med handicap, og vores velvilje til at tilpasse arbejdssituationer bedst muligt, så de lettere kan deltage. Noget af det første, jeg har gjort som minister, er netop at sætte fokus på den forskelsbehandling med et forslag om at forbyde diskrimination af handicappede. Et forslag, som Institut for Menneskerettigheder kalder det største fremskridt på menneskerettighedsområdet i det seneste år.

Brug for, at alle er med
Dertil er det frivillige Danmark noget, der for alvor binder os sammen. Det består af dem, der gør en frivillig indsats, for eksempel i fodboldklubben, hos Børnetelefonen eller ved Mødrehjælpen. Deres indsats skaber en særlig værdi. Derfor skal frivilligheden heller ikke ses som noget, der overtager etablerede job. Vi skal derimod skabe sammenhæng mellem de professionelles og frivilliges indsats, så vi skaber de bedste rammer om de folk, som indsatsen vedrører. Det er et kerneområde for mig, og derfor vil jeg også arbejde stenhårdt for, at vi får endnu bedre rammer for det frivillige Danmark.

Den tidligere konservative socialminister Palle Simonsen er kendt for at have sagt, at et samfund er karakteriseret ved, hvordan man behandler de udsatte. Det er jeg meget enig i, og jeg vil tilføje, at vi også bør kende det gode samfund på, at det er tilgængeligt for alle borgerne – ikke bare fysisk, men også holdningsmæssigt. Vi har brug for, at alle er med.

Bedre vilkår for børn og familier, hjælp og tryghed for udsatte borgere og en styrket deltagelse i samfundet – når jeg en dag kommer til at hænge i en ramme på væggen sammen med de andre socialministre, vil jeg kunne se mig selv i øjnene og vide, at jeg har bidraget til det.

Forrige artikel Rohde: Regeringens og DF’s bekymring over Tyrkiet er falsk indignation Rohde: Regeringens og DF’s bekymring over Tyrkiet er falsk indignation Næste artikel Marie Krarup: Fredens Europa er historieforfalskning Marie Krarup: Fredens Europa er historieforfalskning
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).