Mangel på hænder og universiteter med vokseværk udfordrer Tesfaye og Egelunds prestigeprojekt

Der er brug flere omvendte mønsterbrydere, hvis der skal skaffes flere hænder til velfærd og grøn omstilling. Men problemet løses næppe ved at skære ned på kandidatuddannelserne, lyder det fra kritikere, efter SVM-regeringen i dag tog hul på den første af mange uddannelsesreformer.

Forberedt på Fremtiden, hedder SVM-regeringens nye bud en reform af kandidatuddannelserne på landets universiteter.
Forberedt på Fremtiden, hedder SVM-regeringens nye bud en reform af kandidatuddannelserne på landets universiteter.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Regeringens nye store reform af universiteterne handler om at give flere og bedre muligheder til de fremtidige årgange på landets universiteter. Men også om at forme de unge i et billede, der i langt højere grad stemmer overens med de krav, som fremtidens samfund kommer til at stille.

Det var budskabet, da uddannelsesminister Christian Egelund (M) onsdag eftermiddag fik sin toppolitiske ilddåb og præsenterede den første del af en række reformer, der skal omfatte alt det, der sker mellem "første skoledag og sidste arbejdsdag."

I den første etape vil regeringen blandt andet forkorte over halvdelen pladserne på landets kandidatuddannelser og skabe bedre muligheder for uddannelse for folk, der allerede er i arbejde.

"Det handler om, hvordan vi i Danmark skaber det, som mange har talt om, men som ingen endnu er lykkedes med. Vi skal have større fleksibilitet i uddannelserne og sørge for, at uddannelsen er noget, vi har med os en større del af livet," sagde Christina Egelund på pressemødet, hvor også økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) deltog.

Selvom de tre ministre havde fundet de store smil frem til lejligheden, er der lang vej igen, hvis regeringens første stor velfærdsreform, skal blive en succes. De studerende, universiteterne og erhvervslivet har allerede ytret høje mislyde.

På den anden side - og blandt en række iagttagere af det uddannelsespolitiske område - er der sågar en fornemmelse af, at regeringen ikke for alvor har modet til at tage livtag med det nuværende mønster, hvor knap en fjerdedel af alle unge søger mod universiteterne, mens færre og færre søger mod erhvervsuddannelser eller en professionsuddannelse.

En af dem er Stina Vrang Elias, der er direktør i den uddannelsespolitiske tænketank DEA.

"Vi har brug for at tage et opgør med, at bedre uddannelse er lig med længere uddannelse. Vi kan ikke blive ved med at uddanne os mere end vores forældre. Jeg har taget en lang videregående uddannelse. Min mand har taget en ph.d. Vores datter er ved at læse til fysioterapeuet. Det er jo et omvendt mønsterbrud, men det er de eksempler, vi har brug for mange flere af."

"I forhold til de problemer, som vi står overfor, havde det givet mere mening, hvis regeringen havde fokuseret på, om der går for mange på universiteterne," fortsætter hun.

Tidligere har også repræsentanter fra landets professionsuddannelser argumenteret for, at mere erhvervsrettede og kortere kandidater vil få endnu flere til at fravælge velfærdsuddannelser til fordel universiteterne.

Læs også

Kamp om bittesmå ungdomsårgange 

I stedet for at fokusere på kandidatuddannelserne til at starte med, burde regeringen - ifølge Stine Vrang Elias - fokusere benhårdt på at "dimensionere" og sænke antallet af pladser på universiteterne.

"Vi ved, at der fremover kommer bittesmå ungdomsårgange, og at der kommer til at mangle hænder, hvis den offentlige sektor skal fungere i fremtiden. Det ser det sort ud med, for i øjeblikket er der en motorvej i det danske uddannelsessystem, der går fra folkeskolen over gymnasiet og ender på universitetet. Den her reform er en accept af den motorvej. De unge skal bare køre på den i lidt kortere tid."

Hun henviser til den mest markante del af udspillet, der handler om, at "op mod" halvdelen af landets kandidatuddannelser bliver forkortet fra to til og et og et kvart år. Det drejer sig især om de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

På pressemødet ville Christina Egelund ikke afvise, at spørgsmålet om dimensionering bliver en del af de kommende forhandlinger.

"Hvis jeg skulle prøve at spå om et udfald, så vil jeg da tro, at vi ender med at dimensionere," sagde hun.

Hun fortalte videre, at der også snart kommer reformer, der skal tage vare på professionsuddannelsernes problemer. Men hun ville ikke svare klart på, om der samlet skal optages flere eller færre mennesker på universiteterne i fremtiden.

Stina Vrang Elias’ tolkning er, at regeringen grundlæggende står i et dilemma.

På den side er det en bunden opgave at sikre faglærte til den grønne omstilling og en velfungerende offentlig sektor. På den anden side vil man gerne have et uddannelsessystem, hvor mange skal have mulighed for at gå på universitetet.

"Min tolkning er, at de ikke vil gøre nåleøjet til universitetet mindre. De ønsker, at teltet skal være så åbent som muligt, så mange – herunder børn fra uddannelsesfremmede hjem – fortsat skal have rigtig gode muligheder for at komme på universitetet," siger hun. 

Jeg taler for mere faglighed og en stærkere sammenhæng mellem teori og praksis. Og for at børn, der ikke diskuterer abstrakt og teoretisk omkring middagsbordet også skal føle sig velkomne og udfordrede i skolen.

Mattias Tesfaye (S)
Undervisningsminister

En spareøvelse?

Palle Rasmussen er professor emeritus og cand.mag. ved center for uddannelsesforskning på det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet.

Han kritiserer også udspillet, for i hans øjne er planerne mest af alt en fortsættelse af en "økonomisk udbudslogik," der har været dominerende i en årrække i det dansk uddannelsessystem.

Ifølge regeringen vil den forkortede studetid i alt øge arbejdsudbuddet med cirka 6000 frem mod 2030.

"Tanken med udspillet er at forkorte nogle universitetsuddannelser og dermed få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så man øger arbejdsudbuddet og får nogle flere penge i statskassen, man kan dele ud af. På det lange stræk er det en spareøvelse," siger Palle Rasmussen.

På pressemødet sagde Christina Egelund, at de nye og kortere kandidater får et "tydeligt arbejdsmarkedsmæssigt sigte."

Hendes argument går på, at en alt for stor andel dimittender ender i jobs, hvor deres kundskaber er irrelevante.

Palle Rasmussen har svært ved at se, hvordan regeringens forslag kommer til at skabe bedre overgange mellem uddannelse og arbejde for de unge.

"Jeg kan ikke se, at der er noget som helst belæg for det. Når man forkorter uddannelserne, så bliver der mindre tid til andet end ren faglig indlæring. På humaniora og samfundsvidenskab har man ofte haft praktik på kandidaten, hvor man tilnærmer sig arbejdsmarkedet, og det bliver der jo dårligere muligheder for med det nye system."

"Jeg tror, overgangen til arbejdsmarkedet bliver langt vanskeligere end i dag," fortsætter professoren.

Flere penge til erhvervsuddannelser

Selvom Christina Egelund præsenterede sit forslag som investering i universiteterne, kommer hun ikke udenom, at udspillet også rummer et element af økonomisk omfordeling.

Det skyldes, at det øgede arbejdsudbud også skaber nye penge i statskassen, som politikerne kan dele ud af i de kommende forhandlinger. I udspillet foreslår regeringen, uden at præcisere det nærmere, at en stor del af provenuet – 1,35 milliarder kroner om året – sættes af til "børn, unge og uddannelse."

Hvordan de penge konkret skal udmøntes, er fortsat et åbent spørgsmål.

Meget tyder dog på, at man kan forvente reformer af erhvervsuddannelserne, grundskolen samt indsatser for de mere end 40.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der også var med på pressemødet, luftede tanker om en "mere praktisk skole, som er nødvendig for nogen, men god for alle."

"Jeg taler for mere faglighed og en stærkere sammenhæng mellem teori og praksis. Og for at børn, der ikke diskuterer abstrakt og teoretisk omkring middagsbordet også skal føle sig velkomne og udfordrede i skolen."

Han fremhævede også problemerne i, at "færre ønsker at arbejde med materialer og mennesker, og at "flere søger ind bag skrivebordet."

Netop på den baggrund vækker forslaget begejstring i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her håber man også, at regeringen lader færre starte på universiteterne.

"Vi skal sørge for, at de fag, hvor vi mangler hænder, bliver mere attraktive. Og hvis vi ovenikøbet giver flere penge til erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne, så vil det også være godt for dem, der kommer fra familier med lidt eller ingen uddannelse, der i højere grad vælger de uddannelser," siger analysechef Emilie Agner Dam.

Men vil det ikke betyde, at færre fra den gruppe får mulighed for at komme på universitet, hvis man sænker antallet af pladser?

"Det store spørgsmål, når vi snakker om social mobilitet, er, om man får en uddannelse eller ej. Det største problem er de 42.000, der ikke får en uddannelse. Det er der, min bekymring ligger. Det afgørende er ikke, om man går fire eller fem år på universitetet," afslutter hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Christina Egelund

Uddannelses- og forskningsminister (M), fhv. MF og gruppeformand (LA) 2015-19
studier i moderne litteratur (Sorbonne, Paris 2000-03)

0:000:00