En vikar bliver den første til at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol efter ny tolkeordning. Men han er ikke tilfreds

Stor forskel på at tale grønlandsk og dansk

I slutningen af september kom den nye tolkeordning. Den indebærer, at færøske og grønlandske medlemmer af Folketinget nu kan tale deres modersmål fra talerstolen og derefter selv oversætte til dansk.

Derudover vil skiftelige redegørelser, der vedrører debatter om grønlandske og færøske forhold blive oversat.

Tolkning af rigsfællesskabets andre sprog var et af den forrige politiske sæsons varmeste emner, da det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam (SIU), i maj valgte at tale grønlandsk fra talerstolen. Hun er grundet et to ugers program i USA på orlov under åbningen, og derfor er det netop hendes partifælle Markus E. Olsen (SIU), som får æren af at deltage i debatten.

Forestil dig, at man hele tiden skal oversætte fra dansk til tysk i sit hoved. Det kommer til at være en proces, hvor man ikke kommer til at formulere sig helt, som man vil, og laver småfejl.

Markus E. Olsen
Suppleant i Folketinget for Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)

Den nye ordning betyder, at Markus E. Olsen enten kommer til at uddele den oversatte tale, inden den er afholdt, eller lave en kort dansk gengivelse efter.

Hvorfor har du valgt at tale grønlandsk på torsdag?

”Det er, fordi jeg er valgt i Grønland, og vi snakker grønlandsk i Grønland. Der er stor forskel på, om man formulerer sig på grønlandsk og oversætter til dansk.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring at tale på grønlandsk under åbningsdebatten?

“Det er ikke demokratisk, at man ikke kan tale grønlandsk, når man skal behandle grønlandske ansvarsområder. Her skal man kunne tale grønlandsk. Det handler om et ligeværdigt samfund og rigsfællesskab.”

Er det fordi, at din egne danske sprogkundskaber ikke er gode nok?

“Det kan man også godt sige. Men det handler om, at jeg gerne vil udtrykke mig på mit eget modersmål, som jeg er meget bedre til.”

Er du tilfreds med den nye tolkeordning?

“Jeg havde ønsket en ordning med simultantolkning. Jeg er dog glad for dialogen.”

Hvad gør du med debatten bagefter, som skal foregå på dansk?

“Her har jeg fået lov til at tale grønlandsk, for så efterfølgende at oversætte det til dansk. Og det er her, problemet opstår, for det er jo ikke noget, der hjælper dialogen. Nu er jeg heldig at være forholdsvis god til dansk, men hvis det nu var en, der var dårligere til dansk, så ville de ikke kunne deltage i det danske demokrati.”

Hvad ville den ideelle løsning være?

“Det ideelle vil være simultantolkning og så vidt muligt oversættelse af dokumenter, der omhandler Grønland og Arktis. Jeg forventer ikke, at alting i hele administrationen, der ikke har noget som helst med os at gøre, skal oversættes. Men man kan da sige, at hvis man virkelig ønsker, at man vil have et rigsfællesskab, så kan det være, at man skal arbejde hen imod det, bare som princip.”