Journalist: Det er et sundt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne

Lisbeth Knudsen kommer selv med kloge forslag til, hvad nyhedsmedierne kan gøre: Skrue ned for meningsløse mellemregninger. Skabe bedre balance mellem det deprimerende indhold og det, der giver håb. Skabe mere værdi for brugerne med nyhedshistorier, der gør dem i stand til at tage stilling, handle og bidrage. 

Nyhedsmedierne bør invitere brugerne ombord

For at skabe værdi må nyhedsmedierne vide, hvad befolkningen savner svar på. Altså lytte mere til budskabet fra ’nyhedsundvigerne’. Når vi lytter, opstår vigtige spørgsmål til os selv: Ja, vi lever i en verden med store udfordringer og uløste problemer, men hvordan møder vi så brugerne på den måde, som de vil mødes på? Hvordan kan journalister, redaktører og ledere ændre den måde, medier tænker, producerer og publicerer nyheder på?

Danskere i alle aldre vil gerne se, læse og høre nyheder og historier, som tager udgangspunkt i deres egen undren, deres indsigter og ønsker om at kunne handle oplyst.

Nanna Holst
Fellow, Constructive Institute

Netop nyhedsmedierne er i stand til at finde svar gennem grundig research og adgang til myndigheder og magthavere. Det er svært for borgerne selv at trænge igennem. 

Danskere i alle aldre vil gerne se, læse og høre nyheder og historier, som tager udgangspunkt i deres egen undren, deres indsigter og ønsker om at kunne handle oplyst. De vil gerne være med i processen, hvis nyhedsmedierne inviterer dem. 

Det oplevede jeg som redaktør for inddragelse og dialog på TV 2 Lorry (nu TV 2 Kosmopol). 

‘Spørg os’ på TV 2 Lorry blev hurtigt en populær mulighed for befolkningen i hovedstadsområdet til at engagere sig i mediehusets daglige journalistik på web, tv og SoMe. Efterhånden blev den vejen frem, når samtalen omkring middagsbordet, over hækken eller på arbejdspladsen endte i uforløst undren og frustration.

Tilbagemeldingerne var ofte rørende og viser glæde over at blive set, hørt, forstået - og taget journalistisk seriøst:

“Tusind tak for dit udførlige svar, jeg er ligefrem på forsiden, det må jeg sige.“

“Tak for det seriøse svar, en grundig afdækning af problemet.”

“Det er en god artikel. Jeg er blevet klogere og føler min undren velrepræsenteret i din artikel. Hav en dejlig dag.”

Når den ene dårlige nyhed afløses af en anden

Som nuværende fellow på Constructive Institute - der fremmer journalistik med nuancer, løsninger og inddragelse - har jeg haft mulighed for at dykke ned i forskningen og erfaringer fra de mange medier herhjemme og i udlandet, der aktivt og systematisk lytter til og inddrager deres målgruppe i journalistikken. 

Som ’nyhedsundvigerne’ fortæller, afløser den ene dårlige nyhed typisk den anden.

Nanna Holst
Fellow, Constructive Institute

Alle er enige om, at det giver journalistisk mening og værdifulde resultater at lytte til dem, de er sat i verden for og gøre læsernes, lytternes og seernes deltagelse til en del af kernejournalistikken.

Alligevel slår det ikke igennem på ret mange traditionelle mediers nyhedssider og nyhedsudsendelser. Som ’nyhedsundvigerne’ fortæller, afløser den ene dårlige nyhed typisk den anden. De historier, der prioriteres højest og mest synligt, er udfordringer, man som forbruger ofte ikke kan stille noget op med. Historierne peger som regel ikke på, hvordan man løser udfordringerne, og de giver sjældent seeren, læseren eller brugeren håb eller handlemuligheder. 

Den yngre kvinde, Mercedes Lykke Elmegaard, formulerede det ret enkelt, da hun forleden var kaldt ind som 'nyhedsundviger' i Presselogen på TV 2 News. Hvis hun igen skal følge et traditionelt nyhedsmedie, vil hun have adgang til lige dele historier om det, der går skidt og historier, om det, der går godt. Prioriteret lige højt. 

“Hvis ikke nyhedsmedierne også prioriterer historier, der giver håb, hvad er der så at kæmpe for”, spurgte hun til sidst. 

Hvis hun igen skal følge et traditionelt nyhedsmedie, vil hun have adgang til lige dele historier om det, der går skidt og historier, om det, der går godt.

Nanna Holst
Fellow, Constructive Institute

Det bør nyhedsmedierne lytte til, og tendensen er med dem. Både herhjemme og i udlandet tager flere traditionelle medier begrebet ’public service’ mere bogstaveligt. Mindre: ”Hvad mener journalisterne og redaktørerne er vigtigt for befolkningen at vide?” Mere: ”Hvad mener befolkningen er vigtigt, at medierne afdækker?”

Dels ved at lytte og inddrage deres målgrupper mere aktivt og systematisk i journalistikken, dels ved at søge mere efter nuancer, inspiration og løsninger på de problemer, mediet sætter fokus på. 

Risiko for at spille sig selv betydningsløse

Danmark har sågar set den første pris - Folkets journalistpris fra Frirummet - som hylder journalistik, der skaber flere nuancer, bedre forståelse, større lyst til at engagere sig og højere tillid til medierne. På en måde, som overbeviser prisens med- jury af unge. 

De nominerede i 2022 var alle medier, der arbejder aktivt og systematisk sammen med deres målgrupper: Nichemedierne Ultranyt, Videnskab.dk og Zetland, De fynske valgfester (Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn) og nyhedsmediet TV 2 Lorry for ‘Spørg Os’ og dets Youtube-kanal målrettet unge.

Hvis ikke vi lytter til dem, hvorfor skulle de så lytte til os?

Nanna Holst
Fellow, Constructive Institute

 

Min påstand er ikke, at al nyhedsjournalistik skal tage udgangspunkt i den systematisk lyttende journalistik. Min påstand er, at nyhedsmedierne spiller sig selv betydningsløse i samfundet, hvis de fortsætter med at lukke øjnene for de nye generationers ønsker og for den besked, som 'nyhedsundvigerne' sender ved at slukke for nyhedsstrømmen. 

Hvis ikke vi lytter til dem, hvorfor skulle de så lytte til os?