Mere end hver tredje kommune underbudgetterer

Jeg mener, der er noget uretfærdigt i, at man i kommuner, hvor borgerne i forvejen har et lavt indtægtsgrundlag, er nødt til at betale en høj skat for at opretholde den nødvendige service.
Marcel Meijer (S)
Borgmester, Samsø Kommune
Kommunernes budget 2014 under et
Nettoserviceudgifter lander på 230,06 mia. kr. Det er 0,08 mia. mindre end økonomiaftalens 230,14 mia. kr.
Bruttoanlægsudgifter forventes at blive 18,26 mia. kr., hvilket er 0,19 mia. kr. mere end forudsat i økonomiaftalen.
Der budgetteres med overførselsudgifter for 63,58 mia. kr. og den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionerne forventes at blive på 19,58 mia. kr.
Herudover er der budgetteret med 12,95 mia. kr i udgifter til forsikrede ledige.
Der er stor forskel på, i hvor stor udstrækning de enkelte kommuner bruger deres andel af servicerammen.
Mens eksempelvis Samsø i 2014 budgetterer med velfærdsudgifter, der ligger mere end tre procent under KL's vejledende serviceramme for kommunen, ligger Vallensbæk mere end fire procent over.
Samlet set budgetterer 38 kommuner med lavere udgifter, end KL i udgangspunktet lægger op til, mens 39 kommuner ligger over. Det viser en opgørelse Altinget | Kommunal har lavet på baggrund af Danmarks Statistisks netop offentliggjorte kommunale budgettal for 2014.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
































