Mere end hver tredje kommune underbudgetterer

Der er stor forskel på, i hvor stor udstrækning de enkelte kommuner bruger deres andel af servicerammen.

Mens eksempelvis Samsø i 2014 budgetterer med velfærdsudgifter, der ligger mere end tre procent under KL's vejledende serviceramme for kommunen, ligger Vallensbæk mere end fire procent over.

Samlet set budgetterer 38 kommuner med lavere udgifter, end KL i udgangspunktet lægger op til, mens 39 kommuner ligger over. Det viser en opgørelse Altinget | Kommunal har lavet på baggrund af Danmarks Statistisks netop offentliggjorte kommunale budgettal for 2014.

Der er ikke nødvendigvis noget odiøst i, at der er spredning i forhold til den vejledende udmelding, så længe alle kommuner under ét overholder økonomiaftalens samlede ramme. Og det gør de stort set.

Nedadgående spiral
Derfor meddelte økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sidste uge, at det betingede bloktilskud kunne komme til udbetaling.

Men selv om den faseopdelte budgetlægnings store årlige puslespil endnu engang er gået op, indikerer den store forskel på kommunerne, hvor forskellig en økonomisk virkelighed lokalpolitikere i en kommune som Bornholm og København opererer under.

Jeg mener, der er noget uretfærdigt i, at man i kommuner, hvor borgerne i forvejen har et lavt indtægtsgrundlag, er nødt til at betale en høj skat for at opretholde den nødvendige service.

Marcel Meijer (S)
Borgmester, Samsø Kommune

"Vi går ud med et budget i balance og ikke mere. Vores udgangspunkt er finansieringen. Og hvis finansieringen er nedadgående, som den er de her år, er det jo bare en fast opgave at omprioritere år for år," siger Claus Stensgaard Jensen, økonomidirektør i Bornholms Regionskommune.

På Bornholm ligger budgettet for dette års serviceudgifter mere end 41 millioner kroner under KL's vejledende ramme, hvilket svarer til 2,3 procent. Esbjerg er den kommune, der i absolutte tal ligger længst under den vejledende serviceramme, mens Samsø ligger lavest relativt set.

Indtægter svigter
Det er ikke med Samsøs borgmesters gode vilje. Men med skatteloftets begrænsninger og en skatteprocent på 26 procent ser han ikke nogen oplagt vej til at hæve indtægterne. Heller ikke selv om han godt kunne tænke sig en højere service.

"Jeg mener, der er noget uretfærdigt i, at man i kommuner, hvor borgerne i forvejen har et lavt indtægtsgrundlag, er nødt til at betale en høj skat for at opretholde den nødvendige service," siger Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S).

Han anerkender, at udligningsordningen et godt stykke hen ad vejen kompenserer for de strukturelle forskelle mellem kommunerne. Men samtidig har en kommune som Samsø nogle ekstraordinære økonomiske udfodringer.

Både i forhold til at opnå stordriftsfordele på eksempelvis skoleområdet, hvor man indimellem må acceptere klasser med ned til 16 elever, og i forhold til at bevare den altafgørende færgesejlads til fastlandet, som hvert år koster kommunen "en hel del penge," som borgmesteren udtrykker det.

Plads til vækst
Med serviceudgifter på 170 millioner kroner over KL's vejledende serviceramme ligger Københavns Kommune suverænt øverst målt i kroner og øre. Men set i forhold til de samlede velfærdsudgifter på over 23 milliarder kroner, svarer det "kun" til en overskridelse af den vejledende ramme på 0,6 procent.

Relativt set ligger den lille Konservative højborg Vallensbæk i toppen med en overskridelse på 4,2 procent. På trods af kommunens begrænsede størrelse er det også nok til at bringe den op blandt top fire i absolutte tal.

Men det er ikke så mærkeligt, når kommunen ifølge borgmester Henrik Rasmussen har landets højeste befolkningsvækst målt i procent. Derfor er der både behov for at øge anlægsinvesteringerne og serviceudgifterne, siger han.

"Det er klart, at det forklarer, hvorfor vores servicevækst er højere end i andre kommuner. Vores driftsudgifter har vi holdt i ro de foregående år, men nu er vi nødt til at investere. Og vi er nået dertil, hvor vi også er nødt til at bruge penge på servicevækstrammen," siger Henrik Rasmussen.

Helt naturligt
Netop den forskellige befolkningsudvikling i kommuner som Bornholm og Vallensbæk er noget af det, kontorchef Morten Mandøe fra KL's økonomiske sekretariat fremhæver, når han skal forklare spredningen mellem kommunerne.

"Det er helt naturligt, at nogen kommuner ligger over den vejledende ramme. Det kan for eksempel være kommuner med en kraftig befolkningsvækst. Omvendt kan der være kommuner med faldende befolkningstal, som ligger under," siger Morten Mandøe.

Han understreger, at den serviceramme, KL melder ud, kun er og bliver teknisk vejledende. Den er baseret på en umiddelbar fremskrivning af kommunens foregående års budget korrigeret for ændringer i økonomiaftalen.

Der tages således hverken højde for udviklingen i befolkningstallet eller borgernes socio-økonomiske sammensætning. Det har dog været debatteret, om sådanne faktorer i højere grad kunne tænkes ind.

Næsten en succes
"Det har været diskuteret en hel del, om den vejledende ramme skulle korrigeres for eksempelvis demografi. Men udfordringen er, at der er mange andre faktorer, der har betydning for kommunens serviceudgifter. Derfor er det umuligt at foretage en objektiv, retfærdig korrektion," siger Morten Mandøe.

Han vil dog også gerne slå fast, at det set fra KL's perspektiv "næsten er en succes i sig selv," hvis mange kommuner afviger fra rammen. Det er netop et udtryk for, at der træffes mange politiske beslutninger lokalt.

Mens det økonomiske råderum i nogle kommuner begrænses af strukturelle økonomiske faktorer som et faldende befolkningstal, ligger der i andre kommuner bevidste politiske beslutninger bag et budget med lavere serviceudgifter, end det KL's budgetramme lægger op til.

Koldings budget ligger således godt 73 millioner kroner under KL's ramme. Og det skal ifølge borgmester Jørn Pedersen (V) ikke ses som andet end et udtryk for, at de seneste års målrettede arbejde med at effektivisere nu slår hårdt igennem.

Besparelser bonner ud
"Hvis du kigger på vores serviceniveau, vil du se, at vi ligger absolut i den pæne ende. Så det her er et spørgsmål om, at den effektiviseringsproces, vi har været igennem siden 2010, har virket, og det giver afkast," siger Jørn Pedersen.

En lidt anden begrundelse får man fra Esbjerg Kommune, selvom det også her er en politisk strategi, der er hovedårsagen til, at kommunens budget for 2014 ligger knap 93 millioner kroner under KL's serviceramme.

Her handler det dog først og fremmest om et budget, der har været ude af balance. Driftsoverskuddet har ikke været stort nok til at dække afdrag på lån og anlægsinvesteringer. Og da det ikke ligefrem er langtidsholdbart at trække på kassekreditten, skal der spares.

"I sidste års budget lagde vi besparelser ind, som stiger over en årrække. Og højere besparelser fra det ene år til det næste skaber automatisk et fald i vores budget i forhold til KL's udmelding," siger kommunens økonomichef, Eddie Dydensborg.

Ikke uden sværdslag
Selvom KL's udmelding om en serviceramme til den enkelte kommune kun er vejledende, giver flere borgmestre udtryk for, at det er en central rettesnor i forhold til deres budgetlægning. Netop fordi formålet i sidste ende er at sikre, at økonomiaftalerne overholdes.

Og selvom det ikke er en helt gnidningsfri proces at få enderne til at mødes, når 98 politiske enheder skal afstemme deres økonomi med hinanden, er Henrik Rasmussen fra Vallensbæk imponeret over, hvor godt det lykkedes for 2014.

"Det har været dygtigt politisk håndværk med 98 kommuner, som er gået konstruktivt og aktivt ind i debatten om at leve op til aftalen, KL lavede med regeringen. Det har ikke været uden sværdslag, for det er ikke let. Men grundlæggende er det godt gået," siger Henrik Rasmussen.