Minister vil sende dygtige gymnasieelever på universitet

I alt fald ser uddannelsesminister Morten Østergaard gerne, at dygtige gymnasieelever kan få lov at tyvstarte på en akademisk uddannelse, allerede inden studenterhuen er på plads.

Den idé er man som udgangspunkt med på hos både S, SF, V og LA.

"Vi skal give de dygtige kredit for deres evner," lyder det eksempelvis fra SF's forskningsordfører, Jonas Dahl.

Inspiration fra USA
Morten Østergaard luftede sin idé, da han i sidste uge overrakte prisen til Årets Forskerspirer. En pris, der gives til dygtige gymnasieelever, som har udmærket sig med "rigtig" forskning.

Hvis man har fulgt et fag på et universitet, og man siden hen består sin studentereksamen, så synes jeg, det er naturligt, at man kan springe de fag over, når man kommer ind på universitetet.

Morten Østergaard
Uddannelsesminister

Det inspirerede ministeren, der dog har tumlet med ideen, lige siden han som ung gik på high school i USA.

"Der var det sådan, at hvis man gik i mellemskolen og var dygtig nok, så rykkede man bare op og fik eksempelvis matematikundervisning på et højere niveau. Ideen har sådan set rumsteret i mit hoved siden da," siger Morten Østergaard til Altinget | Forskning & Innovation.

Den "rumsteren" har nu udmøntet sig i en konkret ide, hvor det ifølge ministeren skal være muligt for dygtige gymnasieelever at opnå et forspring, inden de starter på universitetet.

"Hvis man har fulgt et fag på et universitet, og man siden hen består sin studentereksamen, så synes jeg, det er naturligt, at man kan springe de fag over, når man kommer ind på universitetet," siger han og understreger, at det ikke nødvendigvis kun behøver at gælde for universiteterne.

"Det samme kunne gøre sig gældende på professionsuddannelserne, erhvervsakademierne eller lignende," siger Morten Østergaard.

Sommerskole er en mulighed
Det helt store spørgsmål bliver dog, hvordan en nøjagtig model skal tage sig ud. Morten Østergaard er da også varsom med at komme med konkrete forslag hertil endnu.

Han vil med sine egne ord nu "i ro og orden diskutere dagsordnen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)".

Forskningsordførerne fra både S, V og SF har imidlertid et forslag, som ministrene kan tage med i deres overvejelser. En særlig sommerskole for dygtige gymnasieelever virker således ifølge ordførerne oplagt.

"Vi har længe argumenteret for, at man i højere grad gør brug af sommerskoler på universiteterne. Det gælder for deres egne studerende, men også for udefrakommende. Derfor kunne det være en løsning," siger Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl og betoner vigtigheden af, at gymnasieeleverne fastholder tilknytningen til deres stamklasse.

Venstres forskningsordfører og tidligere undervisningsminister, Tina Nedergaard, er meget positiv over for Morten Østergaards idé. Hun peger også på sommerskoler som en oplagt mulighed.

Hun erkender dog, at der ligger en række praktiske udfordringer, hvilket blandt andet også var årsagen til, at den tidligere regering ikke handlede på ideen.

"Der ligger en del formelle barrierer, som at gymnasieelever eksempelvis har meget travlt," siger hun.

LA: Husk den brede dannelse
Liberal Alliances forskningsordfører, Mette Bock, mener generelt, at den tidligere regering med fordel kunne have gjort mere for talentplejen i uddannelsessystemet.

Hun tilslutter sig derfor grundtanken bag Morten Østergaards idé. Men man må heller ikke blive for eliteorienteret for tidligt, lyder det fra den tidligere prorektor ved Aarhus Universitet.

"Jeg er optaget af kvalitet, men samtidig er jeg også opmærksom på dannelsesaspektet i vores uddannelsessystem. I ungdomsuddannelserne har vi et ansvar for den brede dannelse, der er så vigtigt. Hvis man er meget eliteorienteret for tidligt, så risikerer vi at blive for endimensionale i vores tilgang til tilværelsen," siger hun.

Morten Østergaard afviser dog, at der bliver tale om at forfordele nogle frem for andre.

"Det handler ikke om at udvælge elitestuderende, der skal bæres frem på en guldstol. Ofte taler vi om at give en ekstra hånd til dem, der har sværest ved at klare sig. Men vi er også forpligtede til give ekstra de dygtige muligheden for at forfølge deres potentiale," siger uddannelsesministeren.

Fleksibilitet har været savnet
Socialdemokraterne lader sig heller ikke skræmme af snakken om elite og opdeling i uddannelsessystemet.

"Vi har allerede på universiteterne mulighed for at vælge elitespor på enkelte uddannelser. Derfor er det ikke nogen tanke, der ligger fjernt for os," siger Kirsten Brosbøl.

Hun understreger, at det grundlæggende er vigtigt for partiet at sikre et mere fleksibelt uddannelsessystem. Det samme gælder for SF's Jonas Dahl, der ser Morten Østergaards idé som et relevant værktøj til at sikre denne fleksibilitet.

"Vi har generelt været for svage til at give forskellige muligheder, ikke blot for talenter. Man skal have mulighed for at udvikle sig i den retning. Det skal være fleksibelt, så det eksempelvis også er nemmere at søge videre fra forskellige uddannelser," siger han.

Mange udfordringer
Selvom ministerens udmelding altså generelt modtages med positive miner, så efterlader ideen også flere spørgsmål.

Ifølge Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, viser erfaringer fra udlandet blandt andet, at ordningen ikke nødvendigvis fungerer i praksis.

"En talentrapport fra Undervisningsministeriet peger selv på et eksempel fra Utrecht i Holland, hvor dygtige elever to dage om ugen havde kurser på et universitet. Det var ikke entydigt lykkeligt, for der var nogle strukturelle problemer forbundet med det," siger han.

Samtidig nævner han også geografiske afstande som en stor udfordring i forhold til et samarbejde mellem gymnasier og universiteterne. Han betegner derfor tanken som "sympatisk, men organisatorisk svær".

Liberal Alliances Mette Bock ser også et problem i først og fremmest at skulle vurdere, hvilke elever der er gode nok.

"Hvad vil det sige at være dygtig? Hvem skal bestemme, hvilke elever der er kvalificerede til at deltage? Er det rektoren, den enkelte underviser, universitetet?" spørger hun.

Morten Østergaard vil nu efter eget udsagn i samarbejde med Christine Antorini "samle en buket af initiativer, der kan nedbryde nogle af de skel, der i dag forhindrer talenter i at udfordre sig."