Ministerium får hård kritik for at holde rapport tilbage for journalist

AKTINDSIGT: Det var ”særdeles kritisabelt”, at et ministerium ventede med at give aktindsigt i en rapport, indtil ministerens politiske udmelding var klar. Det fastslår Folketingets Ombudsmand.

I august sidste år skrev en journalist til Uddannelses- og Forskningsministeriet og bad om at få indsigt i en rapport om radioaktivt affald. Rapporten gav regeringen råd om en langsigtet løsning for deponering af affaldet, og den havde ligget hos ministeriet i fire måneder.

Alligevel ventede ministeriet med at udlevere dokumentet til journalisten. Selv da ministeriet havde afgjort, at hele rapporten og ikke kun dele af den skulle udleveres, gik der ti dage yderligere, før journalisten fik den. Ministeriet skulle nemlig først være klar med en pressemeddelelse om, hvad regeringen ville gøre ved det radioaktive affald.

Og den begrundelse holder ikke, fastslår Folketingets Ombudsmand i en principiel afgørelse.

”Hele offentlighedslovens regelsæt og grundformål siger, at hvis man har krav på aktindsigt, skal man have det hurtigst muligt. Det skyldes blandt andet, at medierne skal have mulighed for at rejse kritisk debat. Også før der foreligger en politisk afklaring i alle ender og kanter,” siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen til Altinget.

I strid med grundlæggende hensyn
En myndighed kan altså ikke holde dokumenter tilbage, indtil det er politisk belejligt at udlevere dem.

I det konkrete tilfælde fik journalisten først rapporten, da Søren Pind (V) i sin pressemeddelelse kunne ridse regeringens linje for deponering af det radioaktive affald op: ”Et dybtliggende slutdepot er den mest sikre løsning på lang sigt,” sagde ministeren. 

”Ministeriets begrundelse for at udsætte sagen er ikke kun i strid med retsgrundlaget, men også med helt grundlæggende hensyn bag vores offentlighedsordning”, siger Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.

Ministeriet har nu beklaget sagen over for både journalisten og ombudsmanden. Og ombudsmanden har orienteret Folketinget om sagen, fordi der er tale om ”fejl og forsømmelser af større betydning”.

Om det er almindelig praksis rundt omkring i ministerier og andre myndigheder, at man forhaler anmodninger om aktindsigt, indtil den politiske melding er klar, har ombudsmanden ikke viden om. Men han siger til Altinget:

”Vi taler jævnligt med journalister, der mener, at det her er hyppigt forekommende. Men vi kan jo kun udtale os om de sager, som vi faktisk har haft lejlighed til at undersøge. Og der er denne sag vores eneste helt klare eksempel.”

Uklart om man må vente med udlevering, til minister er orienteret
Hvis man i et ministerium bliver bedt om at udlevere en rapport til pressen, som ministeren endnu ikke er orienteret om, vil det ifølge Altingets oplysninger være almindeligt at vente et par dage med at udlevere den, så ministeren kan nå at blive klædt på.

Men det står ikke klart i loven, om det egentlig er lovligt med sådan en kort udsættelse.

”Det må afklares i en sag, hvor det er aktuelt. Det er ikke løst i hverken loven eller dens forarbejder,” siger ombudsmanden.

Han har til gengæld en klar opfattelse af, at det altid skal betragtes som en anmodning om aktindsigt, når en journalist beder om at se en rapport eller andre dokumenter. Også selv om det for eksempel blot bliver sagt i en telefonsamtale.

”Retten til aktindsigt er ikke betinget af, at man bruger bestemte trylleord som offentlighedslov eller aktindsigt. Hvis det på anden måde fremgår af samtalen, at der er noget, journalisten ønsker at se, må myndigheden behandle det som en begæring om aktindsigt. Også selv om det ikke er formuleret som en forkromet anmodning om aktindsigt,” siger Jørgen Steen Sørensen. 

Forrige artikel Dagens overblik: Pind i debat om borgerforslag – vil lade Højesteret bestemme Løkkes løn Dagens overblik: Pind i debat om borgerforslag – vil lade Højesteret bestemme Løkkes løn Næste artikel Alvorligt indhug i Mette Frederiksens popularitet Alvorligt indhug i Mette Frederiksens popularitet