Moderaterne vil drive velfærdsinstitutioner som selvstændige enheder

Partiet Moderaterne er blevet en realitet. Blandt politikforslagene er, at uddannelses- og velfærdsinstitutioner skal drives i en selskabslignende struktur med egen bestyrelse og offentligt ejerskab.

Lars Løkke Rasmussen stiftede officielt sit nye parti, Moderaterne, i søndags, hvor der blev præsenteret i alt 41 folketingskandidater. Flere kandidater vil blive føjet til.
Lars Løkke Rasmussen stiftede officielt sit nye parti, Moderaterne, i søndags, hvor der blev præsenteret i alt 41 folketingskandidater. Flere kandidater vil blive føjet til.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Vuggestuer, børnehaver, plejehjem, uddannelsesinstitutioner og hospitaler er eksempler på institutioner, der ikke bør ledes som en del af den offentlige forvaltning.

I stedet bør de drives som “selvstændige enheder i en selskabslignende struktur med egen bestyrelse og med offentligt ejerskab”.

Det mener Moderaterne, der officielt blev stiftet som parti søndag, med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen som ophavsmand.

“De borgernære offentlige institutioner er gennem årene sandet mere og mere til i bureaukrati, uprofessionel ledelse og processtyring. Afstanden mellem leveret kvalitet og borgernes forventninger øges, og den bliver kun større i takt med, at demografien får behovene til at vokse, og kampen om de knappe medarbejderressourcer spidser til,” skriver Moderaterne i sit politikprogram.

Løsningerne er strandet til i en ideologisk kamp mellem det private og det offentlige, mener partiet, der netop har offentliggjort sine første 41 folketingskandidater, heriblandt sygeplejersker, en psykolog, en socialrådgiver, en socialpolitisk chef og tidligere direktør for DMI igennem mange år, Lars Philipsen. 

Der er brug for at finde en tredje vej frem, hvor vi frisætter faglig frihed og energi i den offentlige sektor, og flytter fokus fra proces til indhold.

Moderaterne i sit politikprogram

“Der er brug for at finde en tredje vej frem, hvor vi frisætter faglig frihed og energi i den offentlige sektor, og flytter fokus fra proces til indhold. Det kan ske ved, at de borgernære offentlige velfærds- og uddannelsesinstitutioner får samme rammevilkår og frihedsgrader som private virksomheder og selvejende institutioner – samtidig med, at de fortsat er offentligt ejede og under politisk kontrol,” skriver Moderaterne.

Institutionerne skal styres på mål og resultater, ikke på proceskrav. Og politikerne bør ikke blande sig i drift og detaljer, men alene holde fokus på visioner og udgifter.

Moderaterne mener desuden, at der både indenfor uddannelse og ældrepleje bør tilbydes tilkøbsmuligheder, og at der generelt også er behov for private aktører, både i konkurrence og som supplement til offentlige tilbud.

{{toplink}}
Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

0:000:00