Nederlag til Prehn: Støttepartier blokerer udskydelse af grønt landbrugstiltag

Enhedslisten, SF og Radikale har efter et møde i landbrugsaftalens forligskreds blokeret for en udskydelse af EU’s nye brakkrav næste år. Fødevareministeren ærgrer sig, og landbruget er rasende.  

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fik ikke overbevist forligskredsen bag landbrugsaftalen om at udskyde brakkravet i 2023. 
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fik ikke overbevist forligskredsen bag landbrugsaftalen om at udskyde brakkravet i 2023. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

De danske landmænd får ikke lov til at dyrke afgrøder på planlagte brakarealer næste år, selvom EU har givet lov til det.

Det står klart efter et møde onsdag i forligskredsen bag efterårets landbrugsaftale, hvor SF, Enhedslisten og Radikale blokerede for en udskydelse af kravet.

Vi respekterer naturligvis forligskredsens beslutning, og på den baggrund vil vi nu meddele Kommissionen, at Danmark ikke vil gøre brug af muligheden.

Rasmus Prehn (S)
Fødevareminister

Regeringen havde ellers på forhånd tilkendegivet sin opbakning til dispensationen.

”Det kunne desværre ikke lade sig gøre at opnå enighed i forligskredsen om at indføre det i Danmark. Men vi respekterer naturligvis forligskredsens beslutning, og på den baggrund vil vi nu meddele Kommissionen, at Danmark ikke vil gøre brug af muligheden,” lyder reaktionen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et skriftligt svar til Altinget.

Brakkravet er en del af EU’s nye landbrugsreform og betyder, at europæiske landmænd fra 2023 skal lægge fire procent af deres jorde brak for at styrke natur og biodiversitet.

For at øge fødevareproduktionen i Europa efter Ruslands invasion i Ukraine har EU-Kommissionen dog ekstraordinært givet medlemslandene mulighed for at fravige kravet i 2023.

Men da implementeringen af landbrugsreformen er en del af efterårets nationale landbrugsaftale i Folketinget, ville en sådan dispensation i Danmark kræve enighed i forligskredsen.

Hvad er brak?

Braklagte arealer er landbrugsarealer, der i en periode tages ud af landbrugsproduktionen. 

Når områder udlægges til brak må de heller ikke anvendes til opbevaring af landbrugsprodukter som halmballer og ensilagestakke, ligesom at man heller ikke må fjerne plantemateriale, høste græsset eller anvende sprøjtemidler på arealerne. 

Formålet er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt at minimere risikoen for udvaskning af kvælstof, der er skadeligt for miljøet.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00