Ngo'er: Plastikkrise i skyggen af klimaforandringer

DEBAT: Verden har af gode grunde fokuseret på at løse klimakrisen. Men i skyggen af bestræbelserne er problemet med plastikforurening vokset og vokset, skriver Christian Ege, Det Økologiske Råd, og Henrik Beha Pedersen, Plastic Change.

Af Christian Ege og Henrik Beha Pedersen
Hhv. sekretariatsleder i Det Økologiske Råd og stifter af Plastic Change

19. januar 2016 vågnede verden op til nyheden om, at mængden af plastik i verdenshavene vægtmæssigt vil overstige mængden af fisk allerede i år 2050.

Rapporten fra World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation forudsiger på baggrund af en række data for den stigende efterspørgsel på plastik, at vi hvert eneste minut tømmer, hvad der svarer til en skraldebil fyldt med plastik i havet.

Vi vil i 2050 bruge 20 procent af vores olieforbrug på at producere plastik. Hvordan er det kommet så vidt, og hvad er de danske svar på denne globale udfordring? Er vi en del af problemet såvel som af løsningen?

Verden har af gode grunde fokuseret på at løse klimakrisen. Men i skyggen af disse bestræbelser er problemet med plastik vokset og vokset. Men vi kan faktisk slå flere fluer med ét smæk. Ved at stoppe med at forurene havene med plastik, og dermed skabe et renere havmiljø, kan vi også medvirke til at løse klimakrisen.

Bedre ressourceudnyttelse af plast i den fremtidige cirkulære økonomi vil reducere olieforbruget og den nuværende meningsløse deponering og afbrænding af jomfruelige, oliebaserede plastmaterialer. Recirkulering kræver dog også, at miljø- og sundhedsskadelige kemikalier udfases fra plastproduktionen, så det kan genanvendes uden risici for skader til følge.

Alle plastikveje fører til havet
Danmarks natur er kraftigt skæmmet af plastik. Overalt hvor vi færdes i naturen efterlader vi plastik. Når vi isolerer tage flyver flamingoen i luften. Hvor plastikken produceres, er der for slappe krav til at håndtere plastikken forsvarligt. En gang imellem kommer der en storm og nogle kraftige byger og skyller det hele “rent”. Plastikken skyller ud i åer, bække og havet, hvis det lette materiale ikke allerede er fløjet derud. Og er det ok, at vi smider kontaktlinserne i toilettet og dermed havet?

Hertil kommer mikroplast fra slid på produkter, ikke mindst de flere hundrede tusinde fibre, der ryger lige gennem vores vaskemaskiner efter tøjvask og videre gennem rensningsanlæggene. Opfanges mikroplasten alligevel i rensningsanlæggene, vil det - via det opfangede slam - blive spredt på landbrugsjorde. En amerikansk undersøgelse viser, hvordan fisk i den vestlige verden optager disse fibre.

Miljøstyrelsens seneste rapport om mikroplastik i Danmark er et første skrivebordsstudie, som er baseret på en lang række antagelser. Men er rapportens konklusioner med hensyn til kilderne også reflekteret i de typer og mængder plastik, vi finder i vores vandmiljø?

Vi mangler evidens for, om det er dæk og vejslid, fibre fra tekstilvask, eller henkastet affald i den danske natur, der er de store problemer, og om det er her, vi vinder mest ved at sætte ind.

Ingen dansk politik for plastik
Mest af alt mangler vi en klar definition for mikroplastik. I langt de fleste undersøgelser, der foreligger i dag, er hverken flydende plastik eller polymerer medtaget, og det kan vise sig, at disse plasttyper bidrager væsentligt til miljøproblemet.

Vi mangler en dansk politik for plastik, der kan imødegå truslen fra plastik i vandmiljøet. I dag indtager vi mikroplastik, når vi spiser honning og muslinger. Hvordan ser det ud i fiskemelet? Hvor er producentansvaret? Vi burde bruge skatte- og afgiftspolitikken mere aktivt over for al den engangsplastik, der ender i havmiljøet. Plastik, der ofte bruges i få minutter for så at tage hundreder af år om at nedbrydes.

Vi opfordrer politikerne i Folketinget til at tage denne udfordring langt mere seriøst, løfte den manglende viden og skabe det system, der åbenlyst mangler til håndtering af plastikken. Vi har med Ellen MacArthurs ord med en systemfejl at gøre. Vi har mistet blikket for at genanvende og inddæmme plastikken, så den slet ikke ender i vandmiljøet. Heldigvis er vi nu netop startet på et stort projekt sammen med plastindustrien, to universiteter og en lang række andre partnere, støttet af Velux-fondene. Her håber vi at kunne anvise nye veje.

Forrige artikel Advokater: Vi er ikke klar til sessionslogning Advokater: Vi er ikke klar til sessionslogning Næste artikel Dansk Flygtningehjælp: Her er guiden til at få flygtninge i job Dansk Flygtningehjælp: Her er guiden til at få flygtninge i job
Farvel til velfærdsstaten – husk din forsikring

Farvel til velfærdsstaten – husk din forsikring

FEATURE: Op mod 400.000 danskere har tegnet lønforsikringer, og tallet stiger. Mens vi i de sidste tyve år har talt om udlændinge, er den danske samfundsmodel blevet skrevet om – uden debat.